Ane Dahl Torp et af de mest lysende skuespillertalenter i Skandinavien. Hun er charmerende norsk, medierne elsker hende, publikum er vilde med hende, og instruktørerne kan ikke holde op med at smile.
Af: Søren Høy
De sidste fire år har Ane Dahl Torp været et populært ansigt i Norge. Hendes claim to fame og gennembrud var den romantiske komedie ”Kvinden i mit liv”, hvor hun spillede overfor Norges mest populære komiker Thomas Geirtsen. Hendes karriere tog hurtigt fart. Allerede året efter i 2004 blev den nu 31-årige skuespillerinde kåret som Norges mest sexede kvinde. Enhver efterhånden hvad slags betyder. Forsider, talkshows og instruktørernes opmærksomhed. Samme år spillede hun hovedrollen i både den populære tv-dramaserie ”Sorte penge, hvide løgne” og en anden romantisk komedie ”Ikke Nøgen”. De to roller gav hende den prestigefyldte titel som ”Årets kvindelige skuespiller” i Norge for første gang.
Siden da har Torp etableret sig i toppen af det norske skuespillerhierarki. 2006 viste sig at blive endnu et godt år for hende. Gade-politi-narko-thrilleren ”Uro” blev årets mest sete film i Norge med cirka 200.000 solgte billetter. Torp spillede en femme fatale med et seriøst heroinproblem. Hun er i filmen datter af den lokale mafiaboss, hun kører en jetset bar, der samtidig er stedet man køber sine designerdrugs – og oven i rusen bliver hun forelsket i en undercoverbetjent. En krævende og brutal kvinderolle der ikke minder om noget, vi har set i dansk films succesår.
Det var en anden film, der gav hende den anden udmærkelse som årets skuespillerinde. I den politiske satire ”Kammerat Pedersen”, der lige er udkommet på DVD i Danmark, spiller hun den flammende kommunist og revolutionær Nina Skåtøy, der er ved at uddanne sig til læge, da hun tilslutter sig fraktionen af ultrabehårede omvandrende islændersweatere, der troede, at verdensrevolutionen var lige om hjørnet på den kinesiske mur. Filmen bygger på Dag Solsteds bestseller.
Torps fortolkning af den varmblodede og deterministiske karakter er blevet beskrevet som den mest kraftfulde præstation i moderne norsk film. I februar i år modtog hun den levende legende Liv Ullmanns æres pris for sit samlede arbejde på film og teaterscenen.
Lige nu spiller hun hovedrollen i den populære politi-serie ”Kodenavn: Hunter”. Cirka 900.000 seere så den første episode i action-serien – det er rekord for en dramaserie på NRK, der er det norske svar på DR.
Jyllands-Posten mødte hende på en solbeskinnet dag i Oslo. Hun var lige færdig med endnu en dags optagelser på ”Kodenavn: Hunter”, som med folkets dom i ryggen nu er ved
at optage endnu seks afsnit. Hun er samtidig i gang med at forberede sin næste store rolle. Hun skal spille hovedrollen i ”Lønsj”, der skal instrueres af debutanten Eva Sørhaug, en af de få nye kvindelige instruktører i Norge.
I Norge er Ane Dahl Torp kendt for at sige sin mening. Hun har trukket forsider på udtalelser om sex på film og kommentarer om filmklimaet i Norge. Nu er det efter en passende introduktion tid til at møde hende.
Hvordan er situationen for skuespillerinder i norsk film?
– I mange år har vi kæmpet med at få en fair del af replikkerne, om man så må sige. De gode roller bliver skrevet til mænd. Den primære del af de norske film er centrerede om maskuline værdier, glæder og problemer.
Hvad betyder det?
– Det betyder, at vi i vores film ikke reflekterer over kvinder og kvinders liv og behov. Vi skaber ikke kvindelige rollemodeller, og det er nok det største problem. Det er faktisk ved at blive til et samfundsproblem. Kvinder og mænd – unge som gamle – har brug for historier om den moderne kvinde. Og for at være ærlig, så har jeg i flere år ikke kunnet begribe hvorfor manuskriptforfattere, instruktører og producenter ikke bruger stærke kvindefigurer. Jeg har sagt til mange instruktører og forfattere, at deres historier kunne være lige så effektive og udfordrende, hvis hovedrollen var skrevet til en kvinde i stedet for en mand. Vi har brug for kvindelige heltinder – og de kan skabes lige så nemt, som en mandlig helt kan.
Gør du noget ved problemet?
– Jeg har talt en del om det her i Norge – både i branchen og offentligt. Og så har jeg været med i et udvalg under Kulturministeriet, hvor vi havde som opgave at kortlægge forskellige ting i norsk film, der i blandt at se på kønsroller.
Er der sket noget ved dit opråb?
– Altså, det tager tid. Rollen jeg arbejder med nu, ”Lønsj”, var sjovt nok skrevet til en ældre mand oprindeligt, men instruktøren ændrede figuren til at være en ung kvinde. Den film vil sikkert bevise, om jeg har noget at have mine teorier i. Det er en form for test for mig og holdet bag filmen.
Du har opnået meget de sidste fire år. Hvad nu?
– Jeg håber, at jeg kan komme til at lave film i de andre skandinaviske lande. Der er så mange dygtige og talentfulde mennesker, og så mange film, som jeg så gerne ville have været med i. Ikke mindst i Danmark.
Er der ikke nok roller for dig i Norge?
– Ja og nej. Flere ting spiller ind. Jeg får gode roller, men det er ikke så mange, som det ser ud til for nogen. Norge er et lille land, på godt og ondt, så der er grænser for, hvor meget publikum kan tåle at se en enkelt skuespiller. Det modsatte forhold findes med de amerikanske skuespillere, som man sagtens kan holde ud at se i flere film hvert år. De lokale ansigter bliver hurtigt slidt op. I Norge siger man hurtigt, at en skuespiller er med i alt, der bliver lavet – hvilket naturligvis ikke stemmer, men det er stadig en grund til at prøve at komme lidt ud af landet.
Hvis jeg skal blive bedre til mit arbejde, hvis jeg skal bibeholde min energi og evne til at spille skuespil i mange år endnu, så er jeg nødt til at udvide min horisont og få nye svære og anderledes udfordringer.
Skriv navnet bag filmøret: Ane Dahl Torp. Der går ikke mange biografture, før I ser hende sammen med vores egne Mads M, Anders W, Jesper C og Nikolaj K i en dansk film, hvor hun med sikkerhed tager al opmærksomheden.
Ane Dahl Torp
Født: 1. august 1975
Uddannet på Statens Teaterhøgskole i Oslo 1996–1999.
Udvalgte roller:
Kodenavn Hunter (2007) TV
Uro (2006)
Kammerat Pedersen (2006)
Ikke Nøgen (2004)
Sorte penge, hvide løgne (2004) TV
Kvinden i mit liv (2003)
Anolit (2002)
Norwave
Norsk film rykker lige nu. Det går så godt, at man er begyndt internationalt at tale om en ”Norwave” – en norsk bølge af gode film.
De oplever en selvtillid, som dansk film gjorde for 10 år siden. Norge havde tre film i Cannes i 2006, og vandt i marts en Oscar for bedste kortfilm.
Der kommer flere og flere norske film til Danmark. Mange af dem har potentialet til at bliver solide succeser.
Hold øje med: ”Uro”, ”Kammerat Pedersen”, ”Reprise”, ”Den Brydsomme Mand”, ”Sønner” og ”Slip Jimmy Fri”. De kan alle købes på DVD.
Søren Høy 