Natalie Portman er en moderne kvinde. Superstjerne på filmlærredet, akademiker i fritiden. Hun er på vej til at vinde en Oscar for sin rolle som ballerina i den aktuelle ”Black Swan”.
AF SØREN HØY
Natalie Portmans rolle i ”Black Swan” er en foreløbig kulmination på en flot karriere, der allerede er 17 år gammel i en 29-årig spinkel krop. Allerede ved filmens verdenspremiere i september i Venedig begyndte Oscar-klokkerne at ringe.
”Man går ikke efter en Oscar med sådan en film som denne her”, fortalte hun Indblik ved den premiere. ”Vi har alle sammen lagt hele vores sjæl ind i arbejdet, og det tyder på, at publikum bliver både bevægede, begejstrede, underholdt og følelsesmæssigt stimulerede af at se den – det er i første omgang belønning nok, selvom det er meget flatterende at blive nævnt som Oscar-kandidat”.
Fra Léon over Star Wars til Thor
Portmans liv på lærredet startede i 1994 med en stærk rolle i Luc Bessons action-gennembrud ”Léon”, hvor hun som 12-årig stod overfor den ikoniske hitman, Léon, spillet med stenansigt og store pistoler af Jean Reno.
Allerede året efter havde hun en god rolle i Michael Manns kup-klassiker ”Heat (1995). Hun spiller Al Pacinos datter og der desuden flankeret af Robert de Niro og Val Kilmer. Ikke en kedelig liste medspillere. Og den blev bedre i 1996, hvor hun spillede sammen med Jack Nicholson og Glenn Close i Tim Burtons ”Mars Attacks!” og Woody Allen i ”Everyone says I Love You”.
”Man kan ikke sige, at mit liv var specielt hårdt på det tidspunkt”, fortalte hun i forbindelse med premieren på sin første store rolle i ”Star Wars: Den usynlige fjende” i 1999. Hun spillede i rollen som Queen Padmé Amidala
politikeren, der forsøger at skabe balance mellem galakserne. Det politiske var også udgangspunktet for hendes rolle i filmatiseringen af det anarkistiske tegneserie manifest ”V for Vendetta” (2006), hvor Portman giver den gas som revolutionsheltinde.
I 2009 lyste hendes rolle op i den amerikanske genindspilning af Susanne Biers ”Brødre”, hvor hun med indestængt længsel spiller rollen som kvinden hvis mand dør i Afghanistan, og hun forelsker sig i hans bror.
Senere i år har hun en dominerende rolle i actionbraget ”Thor”, hvor hun for første gang træder ind i superhelte universet.
Black Swan
Portman er den magre, hjemmeboende Nina. Hun er balletdanser. Kompagniet er inficeret af magtkampe, hierarki og den brutale kamp for at vinde balletmesterens gunst. Han spilles med arrogance og højhalsetrullekrave af franske Vincent Cassel.
Nina bliver allerede i anden scene mødt af sit nemesis. Den mørke og frække Lily (Mila Kunis) – tatoveret på hele ryggen, pillepoppende og sensuel i sin dans. Hun er alt det, som Nina ikke er.
Kompagniet forbereder sig til ”Svanesøen” – årets største opsætning. Pigerne sveder i deres slidte, lyserøde balletsko – deres led værker, de presser deres anorektiske små kroppe, fødderne bindes ind, skosnudere slibes til, så de kan stå på de smadrede tæer, der bliver et symbol for balancegangen, perfektionismen, den skønhed og det offer, som kunsten kræver.
Morderiske drømmesyn
Instruktøren Darren Aronofsky leger med Ninas skrøbelige verden. Han giver hende morderiske drømmesyn, og han lader rollen som den sort/hvide svane overtage hendes liv.
Hendes drøm er at danse partiet – og hun paces frem af hendes mor, der selv er en uforløst balletdanser. Alt handler om datteren, og den forsømte mor bruger al sin tid på at tegne sin datter, og hænge de mange surreelle portrætter op i sit arbejdsværelse. Nina er født som den hvide svane, der altid forsøger at gøre det bedste, uden at stille spørgsmål, uden at reagere på verdens uretfærdighed.
Projektet
Portman og Aronofsky talte første gang om filmen i 2002, så Portman har haft god tid til at sætte sig ind i den krævende rolle. ”Dengang var der ikke noget manuskript, men ideerne var der. Det har betydet, at jeg har haft rollen i underbevidstheden i 8 år, og fra tid til anden tænkt på Nina, og hvordan hun ville gøre i forskellige situationer”. Med andre ord er det ikke nogen tilfældighed, at Portman virker perfekt castet til rollen.
Portman har selv danset ballet til hun startede med at lave film som 12-årig. Siden har hun ikke haft kontakt til miljøet. Hun kender til disciplin og perfektionisme fra arbejdet med de store film, og evnen til at kæmpe for sin position kommer hjemmefra; ”Min mormor var af russisk/rumænsk herkomst, så jeg husker disciplin fra min barndom, hvor der ikke var plads til for meget sjov og ballade – jeg er opdraget til at opføre mig ordentligt, og gøre mit arbejde så godt som muligt”.
Lesbisk sex
Lili udfordrer Nina. Lili drikker Nina fuld, får hende til at trodse den dominerende mor, der pludselig ser sin datter rage rundt i en voldsom frigørelse fra det bamsebefængte, lyserøde hjem. Det kulminerer, da Nina og Lili, med moderen bankende på døren, gennemfører et vildt og meget eksplicit samleje. Den sorte og den hvide svane i erotisk leg.
”Aronofsky fortalte mig om den lesbiske scene allerede i 2002, men dengang fik han det til at lyde som om, at jeg skulle have sex med mig selv. Sådan blev det ikke helt. Det spændende for mig var rejsen ind i kunstens ego, og hvad sexscenen betyder i filmen, frem for det at lave den – det er jo bare film, hvor der står 50 mennesker og kigger på, sætter lys og retter på sengetøjet”.
Træning
Portman er tydeligvis toptrænet til rollen, og man ser hende selv udføre mange af de krævende trin som balletten kræver.
”Praktisk har jeg trænet hårdt fysisk i et år, og levet af gulerødder og mandler”, som hun udtrykker det, betydende at diæten var skrap. ”Jeg havde seks måneders ballettræning med fem timer om dagen, jeg svømmede en time om dagen og brugte masser af tid på smidighedstræning. De sidste 2 måneder trænede vi koreografi til ”Svanesøen”, fortæller hun om sin indsats for at spille rollen.
Universitetsgrad
”Jeg vil hellere klog end filmstjerne”, fortalte hun tilbage i 1999, da hun startede sin uddannelse på Harvard Universitetet. Hun fik sin grad i psykologi i 2003, og derfor virker det oplagt at spøge ind til hvilken form for diagnose, hun ville stille af figuren Nina fra filmen. ”Faktisk er det meget sjældent, at jeg kan bruge noget fra min uddannelse direkte i mit filmarbejde”, fortæller hun med en pludselig stor indlevelse. ”Det er absolut en svær grad af obsessive compulsive disorder, hvor hendes konstante kradsen på ryggen, hendes bulimi og anoreksi er en form for OCD som balletten på sin vis kan føre til, da den er så kompetetiv, og der er så voldsomt et krav om at være perfekt æstetisk på samme tidspunkt som man udfører en meget svær kunstform”. Portman falder senere over et andet element, nemlig ritualerne, der for en danser har både noget neurotisk og næsten religiøst over sig. ”De snører deres sko på samme måde hver dag, de sidder i det samme hjørne af salen, mange er overtroiske og lever efter vildt stringente regler mens de er i kompagniet – hvorefter de flipper helt ud, når de er udenfor. Igen den sorte og hvide svane”.
Balletmiljøets brutalitet
Filmen viser et meget kynisk billede af balletverdenen, hvor pigerne knepper sig til positioner hos balletmesteren, hierarkiet er benhårdt og pigerne virker så ensporede og determinerede, at de ikke lever noget, der minder om et almindeligt liv. De presses af systemet til at holde en unormal lav vægt og kravene til deres perfekte ydre driver dem ud i desperation.
Natalie Portmans egen fortid som danser og research i miljøet har givet hende et realistisk indblik i dansens til tider brutale verden. ”Det er en hård verden, så hvis du skal være danser, skal det være et kald, hvor du nærmest er villig til at opgive alt. Det er opslidende et arbejde, man arbejder som en sindssyg, og tjener meget lidt på det, med mindre man er den store stjerne, hvilket der kun er en af i et kompagni”. Ikke just en blomstrende erhvervsvejledning, men det er en af filmens mange styrker; at den forholder sig realistisk og næsten dokumentarisk til selve dansen. Filmen er så hård ved balletmiljøet, at folkene bag filmen kan forvente en reaktion fra virkelighedens dansere, som kan føle, at deres kunst bliver dæmoniseret af filmen.
”Vi har gennem vores koreograf, Benjamin Millepied, haft en konsulent, som kender miljøet – og som har danset med New York City Ballet tidligere”, fortæller Portman som tilføjer, at dansemiljøet i starten af projektet ikke var meget for, at lade hende og de andre på filmholdet researche; ”Da vi først forsøgte at komme ind i miljøet, var der totalt lukket. Folk ringede ikke tilbage, og der var ligesom ikke en dupering af, at vi ville lave en film om ballet – der var måske nogle hemmeligheder, som vi ikke skulle afsløre. Da Benjamin blev tilknyttet, og det viste sig, at han kunne få os ind og snakke med danserne, blev vores research så god, at vi faktisk selv føler, at filmen giver et realistisk billede af balletverdenen”.
Oscar venter
Den 27. Februar uddeles årets Oscar-priser, og det vil vise sig, om Portman piruetter sig til endnu en fornem anerkendelse. Man kan sige, at hun allerede har vundet i lotteriet, for efter filmen var indspillet, fandt hun sammen med koreografen Millepied (som betyder Tusindfod på fransk – ikke et dårligt navn for en balletdanser), og de venter nu barn sammen. Det ligner en happy end for Natalie Portman.
Natalie Portman
Født: 9. Juni 1981 i Jerusalem, Israel
Hun er døbt Natalie Hershlag, men tog sin mors navn inden filmkarrieren startede.
Hendes mor er amerikaner og hendes far israeler.
Sideløbende med filmkarrieren har hun spillet klassisk teater i London og på Broadway i New York.
Hun er veganer og bærer aldrig læder, fjer eller pels.
Hun støtter offentligt demokraterne og lægger navn til adskillige mærkesager, som f.eks. kampagner for at få Afrikas kvinder i uddannelse og mikrolån.
Vigtigste film:
2011: Thor
2010: Black Swan
2009: Brothers
2008: Den anden søster
2007: Den magiske legetøjsbutik
2007: My Blueberry Nights
2006: Goya’s Ghosts
2006: V for Vendetta
2005: Star Wars: Episode III – Sith-fyrsternes hævn
2005: Domino
2004: Closer
2003: Cold Mountain
2002: Star Wars: Episode II – Klonernes angreb
1999: Star Wars: Episode I – Den usynlige fjende
1996: Mars Attacks!
1996: Everyone says I Love You
1995: Heat
1994: Léon
Søren Høy 