Monthly Archives: januar 2014

LEGOs product placement 2.0

Lige nu brager reklamerne ud for den kommende børne- og familiefilm ’LEGO Filmen – Et klodset eventyr’.

Billedresultat for LEGO Filmen – Et klodset eventyr

Den kommer modsat de analoge klodser i 3D, og figurerne har i sin originale amerikanske version stemmer fra mere end 10 superstjerner med komikerne Jonah Hill og Will Ferrell, Oscar-vinderen Morgen Freeman og den irske folkehelt Liam Neeson i spidsen. Det er et imponerende line up, som markedsanalytikere i USA estimerer til at tjene op mod 200 millioner dollars i Staterne og dermed 500-700 millioner dollars på verdensplan, hvis man følger de vanlige kalkuler for den slags. Med andre ord er LEGO på vej ind i næste fase af virksomhedens placering af historien om LEGO. Den store historie der også rummer mega brands som Star Wars, Ringenes Herre og adskillige andre af tidens mærkevarer, der nemt og uproblematisk rejser mellem generationer, og er designet til at appellere til alle i storfamilien på samme tid. Fascinationen og købekraften er derfor stor i alle segmenter i den vestlige verden.

LEGO er gået ind en ny dimension af produkt placering. Bedre kendt under den engelske betegnelse ’product placement’. LEGO og filmselskabet Warner lader ikke bare et par glade børn lege med de kolorerede klodser, de bygger en film op, hvor de kantede figurer spiller hovedrollerne. Det er den nye generations storytelling.

Hvad der i dette tilfælde virker som underholdning for ungerne, er en sofistikeret og veltilrettelagt udbredelse af produktet LEGO. Tidligere var en film den første byggesten i et produkts placering på markedet, dette er i stedet en markering af LEGOs evne til over en årrække at opbygge en troværdighed og loyalitet i forhold til filmens verden og de yngstes filmiske helte.

I 2010 var der Apple-produkter i en tredjedel af blockbuster-top-30 i USA og var dermed det mest placerede produkt i store film. James Bond er bygget op om sponsorater med BMW som indehaver af et meget forment forretningsvindue. Iron Man er pumpet op med kinesiske Yen og kalorier fra Burger King, dekadence fra Bulgari Watches og teknik fra Dell og LG.

Vi voksne accepterer det i actionfilm og underholdning, hvor troværdighed og autenticitet ikke er en overvejelse. Børnene er afgjort ligeglade så længe, de ser deres helte på lærredet.

Vi kommer til at se flere film, hvor produktet er afsender i stedet for at være rekvisit.

Den farverige filmbranche

Er filmbranchen racistisk? Bliver sorte, mørke og brune, skuespillere og instruktører forfordelt?

De to store spørgsmål er i den forgange uge blevet diskuteret både nationalt og internationalt i filmbranchen.

I Oscar-sammenhæng skete der det bemærkelsesværdige og løjerlige, at alle de 20 nominerede skuespillere, de fem instruktører og de 10 manuskriptforfattere alle er hvide.

Billedresultat for selma the moviePå et år med filmen ’Selma’ i puljen, grænser det sig til det uforklarlige. ’Selma’ er filmen om nationalsymbolet og menneskerettighedsforkæmperen Martin Luther King. David Oyelowo spiller King med kraft og pondus.

En fortolkning af dem karakter er normalt en korridor direkte ind på listen med de fem nominerende mænd.

En anden oplagt kandidat var filmens instruktør Ava DuVernay. Hun havde den oplagte mulighed for, at blive den første sorte kvindelige instruktør, der bliver nomineret til verdens fornemmeste filmpris. Desuden kunne jeg sagtens argumentere for, at filmens tydelige kvindelige birolle, spillet af Carmen Ejogo, burde være med blandt de nominerede fem kvinder i den kategori.

94% af de cirka 6000 medlemmer af Oscar Akademiet er hvide. Den tankevækkende statistik blev offentliggjort af Los Angeles Times i 2012. 77% er i øvrigt mænd. Gennemsnitsalderen er 63 år. Med andre ord er den typiske Oscar-vælger en hvid mand i starten af 60’erne.

Oscar har aldrig været kendt for diversitet og ligestilling. Statistikken taler vel også for sig selv. Det vil være naivt at hævde, at der er egalitet i Oscar-sammenhæng.

Det er nu ikke fordi, at Oscar altid er så ekskluderende. Men mistanken vil klæbe sig til akademiet så længe, at vi ser en sammensætning som i år.

I lille Danmark udkom der en rapport, der viser det, de fleste af os der følger filmbranchen, allerede var helt klar over. Vi er elendige til at vise landets mangfoldighed og forskellige etniciteter i de film, vi laver.

Undersøgelsen er så desperat for bare at finde en afvigelse fra den hvide forudsigelighed, at Danica Curcic i statistikken bliver betegnet som nydansker. Hun kom til Danmark som 1-årig fra ex-Jugoslavien…

Der er ikke noget entydigt svar på problematikken i Danmark. Vaner, uddannelse og manglende mod hos producenter og publikum har alle et væld af underliggende analyser gemt i sig.

Den kortsigtede løsning er, at vi skal alle til at tage os sammen. Filmfolk og publikum. Vi må se på verden som den er, og ikke som den ser ud, når vi kigger os i spejlet.

De afgørende 70’ere

De bedste amerikanske film tager et fingeraftryk af nationen. De undersøger politiske begivenheder, motiver og personer, der har haft en afgørende betydning for landets situation.

Filmskaberne beder os lægge mærke til mønstre, systemer og tendenser, hvor historien gentager sig selv. Det er som om, at filmene spørger sig selv og publikum; hvorfor er vi endt, hvor vi er?

Vi ved efterhånden, at USA er et komplekst land.

USA har militær, økonomisk og kulturel indflydelse på det meste af verden. Samtidig er der meget lidt af landets gennemsyrende liberalisme, religion og juridiske system, som ville klæde i lande med større historie og åndelighed.

Der er adskillige film, der forsøger at tage alle de nævnte forhold ind i en underholdende og perspektivrig ramme. Nutids refleksioner over perioder, hvor afgørende begivenheder skabte præcedens eller fremlagde dystopier, som USA kæmper med lige nu.

1970’erne har en signifikant betydning. For 40 år siden blev mange af filmhistoriens bedste film lavet. De film der i dag refereres til, undervises i og genskabes på en vis måde. Dengang var det samtidskommenterende opgør med film om Vietnam, den lille mand mod systemet og nedbrydelse af magtdistancen til statsapparatet. Nu gribes perioden langt mere komisk og parodierende an.

I dag er der premiere på ’American Hustle’. Det amerikanske svindelnummer. Indpakningen er morsom, vinklen er campet med pels på kraven, svaj og swing i buksen (hvis en sådan dobbeltbetydning ellers giver både modemæssig- og frisindsbetydning) og ikke mindst er der tydelige analogier til Richard Nixons skandaleramte administration fra 1969 til 1974 med Watergate (72-73) som den afgørende politiske navigator for enhver præsident i USA.

Billedresultat for American HustleSamme idelogiske og muntre setting så vi i ’Argo’. Sidste års Oscar-vinder handlede om et fupnummer af karat, hvor en flok ambassade-folk i 1979 smugles ud af Teheran forklædt som et filmhold. Parodien på politisk fiktionalisering, storytelling og spin begejstrede verden rundt. Publikum kender efterhånden spillereglerne og lader sig absolut gerne underholde med historier om magthavernes amatøristiske og improviserede tricks for at holde styr på nationens sikkerhed.

Fingeraftrykket er en unik identifikation. Samtidig er det grafisk en labyrint. Den kombination giver gode historier.

Oscarkapløbet starter i dag

I dag ved klokken 14.30 tiden præsenteres årets nominerede til Oscar 2014. Ceremonien afholdes i Los Angeles klokken 05.00 lokal tid, så årets vært, Ellen DeGeneres, skal være morgenfrisk, for at guide os sikkert igennem de mange nominerede.

Senere i dag vil alle filminteresserede kunne se annoncer på nettet og i filmblade med overskriften ’For Your Consideration’ efterfulgt af en filmtitel og de skuespillere, som selskaberne prøver at få nomineret. Producenterne beder Oscar Akademiets 6000 medlemmer overveje at stemme deres film. Det er en efterhånden indarbejdet del af kampagnearbejdet for en nomineret film.

Det er helt normalt, at et selskab bruger op mod 10-15 millioner dollars på at få en film med til Oscar. Pengene bruges på annoncering, plakater, udsendelse af DVD’er til akademimedlemmer, lækre middage for udvalgte honoratiores – alle tricks gælder på filmens slagmark og hele branchen tjener på en kampagne. Alle fra superstjerne til plakatophænger.

Oscar er big business så vurderingen af en nominering og eventuel statuette kan aflæses ved kasse et.

En film som ’Slumdog Millionaire’ (2009) havde indspillet 44 millioner dollars før Oscar, og endte med en total på 377 millioner dollars. Hele verden vil se en vinder, så derfor kan promoverings-investeringen hente sig hjem mange gange. ’Kongens Tale’ (2011) havde en indtjeningsprognose på 30 millioner dollars, da den blev lavet. En lille håndfuld Oscars senere hentede den cirka 450 millioner dollars. Imponerende og tankevækkende.

I søndags blev Golden Globe uddelt og myten fortæller, at der er en lige linje mellem Globerne og Oscar. Hvis du har fået den ene, så får du også den anden.

Et lille historisk, statistisk tilbageblik viser, at det ikke helt er tilfældet. Kun fire gange de sidste 10 år er prisen for bedste udenlandske film gået til den samme film ved de to prestigefyldte begivenheder.

Statistikken giver den danske ’Jagten’ en pæn chance for at ikke bare at komme med til prisfesten, men også for at vinde. ’Jagten’ ligger pænt til på diverse eksperter og kommentatorers lister over favoritter. Den ligger side om side med ’Den Store Skønhed’ – den italienske vinder af søndagens Golden Globe.

Ellen DeGeneres starter ’Jagtens’ kampagne for hæder og penge i dag.

Den 3. marts ved vi, om kampagnen har virket, når verdens mest prestigefulde filmpris uddeles for 86. gang.

Award season

Lad prisuddelingerne begynde!

Søndag nat uddeles årets Golden Globes i Los Angeles, og dermed er de prestigefyldte prisuddelinger skudt i gang på traditionsrig vis. Golden Globe, der bliver uddelt af de udenlandske filmkritikere i Hollywood, har de senere år udviklet sig til et stærkt brand. De er modigere i deres valg af værter, de har frækkere jokes fra scenen og ikke at undervurdere uddeler de priser til TV-serier, som i de her år helt fortjent vinder indpas hos publikum rundt om i verden. Danske ’Jagten’ af Thomas Vinterberg i instruktørstolen er en af de helt store favoritter til at vinde på søndag. Jeg tror på den. Den har kvaliteter og hype, en effektiv kampagne og ikke mindst Mads Mikkelsen, der overmander globalt med sin enestående præstation.

Den 16. januar, fire dage efter Golden Globe, kommer Oscar-nomineringerne. Her vil det undre, hvis ikke ’Jagten’Billedresultat for jagten igen hopper op på skærmen, når den kvikt afholdt ceremoni bliver transmitteret. Danmark har ikke haft så stærkt en internationalt repræsentant i mange år, og selvom ’Hævnen’ vandt i 2011, var den umiddelbart længere bagud i favoritfeltet end ’Jagten’ er for nuværende.

Hovedpriserne til Oscar den 3. marts bliver et ræs mellem tre mesterlige film. 3D-ekstravaganza i ’Gravity’, slaveriets brutalitet i ’12 Years a Slave’ og outsideren, svindlerkomedien ’American Hustle’. Sidstnævnte har momentum lige nu, og ligger sig tæt op af sidste års vinder ’Argo’ i både stil og 1970’er periode.

Billedresultat for Gravity movie
Gravity

’Jagten’ kommer med sikkerhed til at tage majoriteten af priserne, når årets Robert bliver uddelt i Danmark den 26. januar. Bag den pris er de danske filmmedarbejdere, som i skrivende stund tæller cirka 1500 stykker. Ekstraordinært har Zentropa valgt ikke at indstille Lars von Triers 4-timers nymfoman-livssaga. Begrundelsen er, at man hellere vil have Triers egen version på 5½ time vurderet. Det er en pudseløjerlig beslutning, men i alle tilfælde kan alle roligt glæde sig til en premiere på Triers c()t senere på året, for den version er markant stærkere og dybere penetrerende (om man så må sige) end den censurerede version, der lige nu er i biograferne.

Billedresultat for NymphomaniacNymphomaniac’ er dog med til Bodil, uddelt den 1. februar af de cirka 50 københavnske kritikere, hvor den med sikkerhed vil dele priserne med ’Jagten’, der igen er favorit til den store pris.

Om syv uger er hele menageriet afviklet og nye film vil have skrevet sig ind i filmhistorien.

Årets film 2014

En ny ide har udviklet sig.

Hver måned vil jeg opdatere en liste over de bedste film i år. Det burde hjælpe til at huske årets gode film, det kunne måske give inspiration til både biografture og DVD-hjemmeseening. Ideen er, at den udvikler sig i løbet af året. Hvem ved – måske er den samme film nummer 1 nu, som når vi når til december?

Et par af dem har måske ikke haft premiere endnu, men så har I noget, at glæde jer til.

Januar 2014

1. Her af Spike Jonze.

Billedresultat for Her af Spike Jonze.

Joaquin Phoenix er suveræn som den ensomme nerdy type, der lever af at skrive kærlighedsbreve for andre. Han forelsker sig i sit nye OS (operating system) – en computer der har Scarlett Johansons stemme. En syret, smuk og hipster futuristisk fabel om en verden med romantisk-kunstig intelligens. En forbløffende film.

2. American Hustle af David O. Russell

Billedresultat for American HustleDet er en bagatel af en film, men den er super underholdende og primært lækkert og betagende spillet af Amy Adams og Jennifer Lawrence akkompagneret af Christian Bale og Jeremy Renner. Der kan ligge et par Oscars på køl.

3. The Wolf of Wall Street af Martin Scorsese

Billedresultat for The Wolf of Wall StreetEgentlig var jeg ikke mega vild med denne her lidt overgearede film, hvor Leonardo DiCaprio spiller den hysteriske dealer Jordan Belfort i 80’ernes aktie frenzy. Men den hænger ved, så noget må der være i den. Tidsånd, virtuos fortælling og Leo – det må være det.

4. Anchorman 2 – The Legend Continues

Relateret billedeJeg er stor fan af Will Ferrell og betegner Anchorman 1 som en lille komedie-klassiker, der introducerede en parodisk og ironisk stil for det brede publikum. 2’eren er en hyldest til 1’eren – og det er godt, sjovt og ikke mindst begavet skrevet og turneret.

5. Familien af John Wells

Billedresultat for Familien af John Wells’August: Osage County’ skal I google på, når I vil læse lidt mere om denne her fine film. Fornøjelsen er portrættet af familien på bristepunktet. Meryl Streep og Julia Roberts konkurrerer om at være den bedste i alle scener. Rørende og lidt lang.

6. Fruitvale Station af Ryan Coogler

Billedresultat for Fruitvale StationVoldsom, samfundskommenterende, politisk og satans brutal. Den følger en 22-årigs sidste døgn, før han bliver skudt af politiet. Mere er der ikke. Det er i dette tilfælde mere end rigeligt til at skabe en gysende ramme.

 

7. LEGO Filmen af Phil Lord og Chris Miller

Billedresultat for LEGO Filmen af Phil Lord og Chris MillerJeg ved sgu ikke. Den rørte mig ikke, jeg er ikke LEGO-freak og kan knapt bygge et hus uden vinduer. Men børnene, der var med, var vilde med den, og jeg lod mig passende rive med. Vil dog se den med originale stemmer på et tidspunkt, da det klart må være det bedste. Opfindsom, loyal og action for alle kuglerne (læs: klodserne).

8. Dallas Buyers Club af Jean-Marc Vallée

Billedresultat for Dallas Buyers ClubAIDS ramt rodeocowboy i 1986. Den burde være lavet for ca. 20 år siden. Den er hverken særligt spændende eller voldsomt dramatisk eller for den sags skyld vildt præcis i sin skildring – men fascinationen er hos de to mænd; Matthew McConaughey (der har haft et pat vilde år med Mud, fed cameo i Wolf of Wall Steet og Magic Mike) og Jared Leto. Begge lander en Oscar om en måneds tid.

9. Den Grønne cykel af Haifaa Al-Mansour

Billedresultat for Den Grønne cykelEn sjælden film fra Riyadh, som giver masser af mening, hvis man har været i Mellemøsten eller er optaget af den kønsmæssige status, der er fremherskende i den region. Det er en fin fortælling, en meget pæn og nydelig film som passer perfekt til en globaliseret verden.

10. Robocop af José Padilha

Billedresultat for RobocopDen nye reboot af Paul Verhoevens 1987 har ikke nær den samme kitchede anti-kapitalistiske distance. Hvorfor ikke? Fordi verden er blevet, som Verhoeven beskrev den for 25 år siden. Ironien er væk, det samme er dystopien. Men det er en fin actionfilm med et par gode scener, dog præget af en meget træg og langsom instruktion, der ikke helt har moderne dynamik.

Hvem nåede ikke på listen:

Klassefesten 2

Mandela – Vejen til frihed

Det regner med frikadeller

One Chance