Monthly Archives: august 2013

Den biografiske sandhed

Af Søren Høy

I dag får en af årets mest interessante film premiere. ’Spies & Glistrup’. Det er fortællingen om to moderne tænkere, to idealister og forretningsfolk. To af vores tids mest betydningsfulde og definerende skikkelser indenfor henholdsvis personlig branding og politisk ideologi. De to originaler har, som årerne er gået siden deres storhedstid i 1970’erne, bevist sig som profeter for den kommende tid.

Spies var mesteren af iscenesættelse med en tabloid-tække og pr-iderigdom, diverse realitystjerner kun kan drømme om. Samtidig var han en forretningsmand med vision. Han skabte et rejseimperium i en tid, hvor ingen anede, hvad globalisering og kulturel diversitet betød.

Glistrup var tænkeren, skattegeniet, der med spidende præcision forudsagde, hvad den politiske diskurs ville bestå af 30-40 år senere. Inden han helt selv smadrede sit eget eftermægle med racistiske konspirationsteorier.

Filmen kan læses som et liberalt manifest. Filmen dyrker den individuelle frihed og tager et solidt opgør med monopolerne og det styrerende statsapparat, der er ved at kvæle de to hovedpersoner med reguleringer, procedurer og love, som de smarte alligevel bryder.

Linjerne til den nutidige verden er tydelige.

Er filmen sandheden om de to ikoniske figurer?

Det må I selv finde ud af. Søg de oprindelige kilder, læs bøgerne, se de heldigvis digitaliserede klip på nettet.

I vil muligvis finde ud af, at filmen vælger til et langt mere nuanceret, begavet og interessant politisk portræt, end de to originaler tidligere har fået taget.

Tung humor

Af Søren Høy, Viasat Film

Der er til alt held for komediefans kommet en generation af amerikanske kvinder, der i den grad har funny bone. De er morsomme helt ind i knoglemarven, de tør udstille sig i de mest latterlige (i den grad positivt ment) situationer, som er med til at give en menneskelighed og en genkendelse i filmene. Vi er jo alle sammen lidt til grin fra tid til anden, og det er rart og bekræftende, at se det reflekteret på lærredet.

Billedresultat for The Heat
The Heat

I dagens premiere ’The Heat’ er det værd at lægge mærke til den rundkindede Melissa McCarthy, der med en helt utrolig energi og herligt frivolt sprog totalt stjæler scenen. Hun har en ukrukket fysisk humor, hvor hun nådesløst bruger sin anseelige vægt til at overmande forbrydere og mandlige bejlere.

Billedresultat for Gilmore Girls
Gilmore Girls

McCarthy kom frem i serien ’Gilmore Girls’ (2000-2007), hvor hun i mange år gav den gas i rollen som Sookie. Med en baggrund i standup-miljøet kender hun den hårde omklædningsrumstone, der præger de sjove menneskers omgangsform. Den brugte hun i sit voksengennembrud, den forrygende ’Bridesmaids’

Billedresultat for Bridesmaids’ (2011)
Bridesmaids

 

(2011), der om nogen definerede en ny komediestil leveret af en moderne kvindetype, der i den grad appellerer til publikums smag. Tidligere i år var hun oplevelsen i ’Identity Thief’, der lige som den aktuelle blev et kæmpe hit i USA.

Det er befriende at se kvinder smide om sig med sjofelheder, mens de tumler rundt i pinagtigheder.

McCarthy er i sig selv en stærk kommentar til skønhedsidealerne, når den store, overvægtige kvinde fuldstændig blæser botox- og anoreksi-banden af banen.

Big Brother Cinema

af Søren Høy

I dagens store biografpremiere kæmper en heroisk og folkelig Matt Damon mod en kynisk og totalitær Jodie Foster. Han er undermennesket på den udsultede og krigshærgede jord. Hun er overmennesket på den sygdomsfri og grønne satellit for de velstillede, kaldet Elysium. Deraf den lidt løjerlige titel på filmen.

Elysium

Genren er socialrealistisk science fiction. En form som instruktøren Neill Blomkamp udviklede i en spændende retning med ’District 9’ (2009). Et af genrens kendetegn er, at den

District 9

lille mand kæmper mod systemet. En type anti-kapitalistisk manifest hvor arbejderen er blevet efterladt af eliten, der lever dekadent fjernt fra forurening og krig.

Samme skabelon fungerer glimrende i ungdomsfænomenet ’The Hunger Games’, hvor håbet for menneskeheden lever frit i skoven, mens den excentriske overklasse ser underklassen smadre hinanden i overlevelsesspil.

The Hunger Games

En tilsvarende historie i en lettere udgave gjorde indtryk i animationsfilmen ’Wall-E’. Den udspiller sig på en jordklode, der er bukket under for vores megalomaniske affaldsforbrug. Wall-E er en lille robot, der forelsker sig og ender på en fedme-ramt planet, hvor menneskerne lever naivt og passivt i liggestole, hvor de bliver fodret med farve fjernsyn og flydende vingummi.

Hvor realistiske er de her fortællinger?

De sociale klasser deler befolkningen.

De naive tror på social opstigning via underlødigt tv.

Vores verden er på vej mod den økologiske afgrund.

Trods de filmiske karikaturer, så virker vores verden ikke fjernt fra fiktionen.

Nymfomanen kommer!

Af Søren Høy, Viasat Film

Der er cirka 4½ måned til Lars von Triers dobbelt-spillefilm ’Nymphomaniac’ rammer verdens biografer.

Den 25. december har den danske weirdo par excellence premiere på sin historie om nymfomanen, hvis liv filmen følger fra fødsel, til hun er cirka 50 år gammel.

Der er længe til, erkendt, og der skal nok blive plads til endnu mere om filmen i disse spalter, men den opmærksomme har lagt mærke til, at vi allerede nu jævnligt bliver pirret.

Hver måned kommer der en lille nyhed om filmen. Et billede, en plakat eller et lille klip. Langsomt spændes vi op til forløsningen, der med sikkerhed bliver fulgt af alverdens medier.

Trier er en god historie. Da han i 2011 lavede sit kamikaze-nazi-stunt i Cannes blev han den mest citerede dansker i verdens medier det år. Foran Outgames, homo-olympiaden, og diverse sportslige og kulturelle nyheder.

Mange troede fejlagtigt, at den oppustede, og på sin vis medieskabte, skandale på Croisetten ville ødelægge Triers navn og muligheder.

Der er sket det modsatte.

Interessen for ham og hans film har aldrig været større.

Samtlige dryp i den føromtalte, yderst veltilrettelagte kampagne er blevet citeret i alt fra de største amerikanske medier til serbiske undergrundsblogs.

Trier har allerede inden filmen endnu engang manifesteret sig som den største nulevende danske kunstner – og det gør han blandt andet ved en yderst moderne kampagne for filmen, hvor den bredes langsomt ud, så den sniger sig ind på publikum. Trier har aldrig før benyttet sig så markant og effektivt af medierne i en lancering.

Rygerne taler om et mesterværk. Lad os håbe, de har noget på sig.