Monthly Archives: januar 2013

Barnestjernernes forbandelse

En gammel huskeregel i filmbranchen er, at man skal undgå at arbejde med børn, dyr og regnvejr. Det er for svært at styre. Børnene har dog et problem, der er større end logistik og produktion. De får mere opmærksomhed, end de kan klare.

Af Søren Høy

I de her dage svømmer filmbranchen over med superlativer. Grunden er den nu 9-årige Quvenzhané Wallis, der overdådigt og overraskende spiller hovedrollen i filmen ’Hushpuppy’. Hun var kun 5 år, da hun blev castet til den krævende rolle. Hun var 6, da den blev indspillet under voldsomme forhold i Louisiana, hvor orkanen Katrina i 2005 hærgede det forarmende sydstatsområde. Da filmen havde premiere gik anmelderne amok over hendes præstation. Hun blev bedømt som skuespiller. Hun blev analyseret, kategoriseret og vurderet – og da hun er med i stort set hver scene samt er filmens fortæller, så blev den gennemgående, positive og storladne kritik tilskrevet hendes medvirken. Med andre ord blev en 6-årig pige kanoniseret ud på alle forsider, filmklip i tv-programmer og interview over alt.

Jeg har set hende i verdens største talkshow med ikonet Oprah Winfrey. Hun har taget gas på Jay Leno i hans program. Der er lavet stort portræt på CNN. Jeg kunne blive ved. Mediebranchen lugter nyt blod, og det kan den søde, lille pige i den grad levere. Hun er sjov, charmerende og repræsenterer på fineste vis den film, som i torsdags var den helt store vinder, da årets nomineringer til Oscar 2013 blev offentliggjort. Hele fire pladser blev det til – og Quvenzhané (hendes navn udtales: Kew-anh-cha-né. I må hellere få det lært!) blev den yngste nogensinde, der er nomineret til en hovedrolle. Husk lige at det er en 6-årigs præstation, der er nomineret.

Quvenzhané – Oscar 2013

En mulighed er at hoppe på amok-vognen og juble over det.

En anden er, at analyseret det og se hvordan det historisk er gået de stakkels barnestjener, der i alt for ung en alder, har fået alt for meget opmærksomhed.

I sommer læste jeg en artikel om alle de børn, der var med i filmatiseringerne af Astrid Lindgrens klassikere. ’Pippi’, ’Emil’, ’Karlsson’ og alle de andre. Flere af de nu voksne, der dengang lagde ansigter til vores fælles kulturarv, ville ikke medvirke i artiklen. Rollerne var som en forbandelse for dem. Dem der medvirkede sagde enstemmigt, at de ALDRIG ville lade deres børn være med i noget tilsvarende. Ingen kan tåle så meget opmærksomhed, fortæller de. Barndommen blev taget fra dem. Allemandseje har selv voksne svært ved at håndtere. Hvordan skulle børn så kunne?

Jeg har selv mødt adskillige af de seneste 20 års store barnestjerner. Et sigende eksempel er Haley Joel Osment fra ’Den 6. sans’. Han er i

Haley Joel Osment 

dag 24 år. Han var et skræmmende barn. Han var en lille maskine, som var programmeret til svare og holde tempo med den stærkt kommercielle filmbranche. Han blev slidt op. I dag er 24 år, på afvænning for misbrug og forsøger at finde sine ben i det her løjerlige liv, hvor han blev snydt for en barndom. Spørg Macaulay Culkin fra ’Alene Hjemme’, Drew Barrymore fra ’ET’ eller Mads Bugge fra ’Busters Verden’ om de mindes barndommen med utvetydig glæde. Svaret er et rungende nej.

Sagen er, at ungerne fra en alt for tidlig alder oplever, at ingen opfører sig normalt, når de er til stede. De feteres som stjerner, de forkæles, så de kan præstere – og vi voksne glemmer, at det ikke er en leg længere.

Skal børn så ikke være med i film? Selvfølgelig skal de det. Men vi må sørge for, at der ikke er rovdrift på den. For eksempel burde et barn ikke være på plakater, i talkshows eller kunne nomineres til en filmpris. Af den simple årsag, at de ikke er skuespillere. De er børn, der leger. Og det skal vi voksne i den grad sørge for, at de får lov til.

Mads Mikkelsen

Danmarks største stjerne. Intet mindre. Hans karriere er bygget omhyggeligt op over 15 år, og han er nu i den enestående position, at han er klar til en bærende hovedrolle i en international film.

Af Søren Høy

Mads Mikkelsen vandt i maj 2012 prisen for bedste skuespiller ved Cannes Festivalen. Det er den flotteste pris, som en dansk skuespiller har vundet. Nogensinde. Pudsigt nok slog han Mikkel Boe Følsgaard, der vandt skuespillerprisen tidligere på året i Berlin for sin rolle i ’En Kongelig Affære’, hvor Mads Mikkelsen trækker det store læs som livlægen Struensee – demokratiets reformator og monarkiets store trussel. ’En Kongelig Affære’ trak efterfølgende 530.000 mennesker i biografen i Danmark. Filmen ser ud til at få en Oscar-nominering i dag, og er i øvrigt den mest sete danske film nogensinde i England.

Kort efter prisen i Cannes landende Mikkelsen den prestigefulde hovedrolle i tv-serien om Hannibal Lecter. Eller ’Hannibal The Cannibal’ som han kaldes. En af de sidste 20 års mest ikoniske, bedste og mest intelligente skurke.

For at runde et vanvittigt Mikkelsen-år af, så åbner ’Jagten’ i dag i 114 biografer landet over. Mads Mikkelsens portræt er på busser, på plakatsøjler, i aviser. Han er ansigtet på den succes, som ’Jagten’ fortjener, for det er en fremragende film med en hovedrolle præstation, der sågar blev rygtet god nok til en Oscar-nominering.

Den 47-årige københavner og hans agent Ulrich Møller-Jørgensen har omhyggeligt bygget en karriere op, som har haft et solidt fokus; nemlig at lande de gode, store roller i udlandet. Derfor har han de seneste fem år kun været med i to danske film.

Når en dansker skal have roller i udlandet, er det et langsommeligt arbejde. Kan man spille til kameraet, kan man klare sig overfor de erfarne skuespillere, der er vant til den amerikanske form og filmstil? Dernæst er der sproget. Vi tror jo typisk, at vi er gode til engelsk – men når vi står overfor en topklasse stjerne, så kan vi nemt lyde provinsielle og falde helt ud af den tone, som man forventer af en Hollywood-film.

Mads Mikkelsens store gennembrud kom, da han fik den eftertragtede skurkerolle i James Bond-serien som ’Le Chiffre’ i ’Casino Royale’. Heldet var med Mikkelsen, for det var samtidig en historisk stor pr-kampagne, da Daniel Craig skulle relancere den ikoniske agent.

Det resulterede i en kæmpesucces, som blev bemærket. Rollen blev brugt til bevise næste led i udviklingen. At Mikkelsen kan være med til at løfte en blockbuster. Det betyder meget, for ingen er i tvivl om hans kunstneriske potentiale. Men kan man udfylde en rolle i en film, der indtjener over 3 milliarder kroner, så har man også et kommercielt potentiale.

De efterfølgende år fik Mikkelsen roller i mildt sagt tvivlsomme film, hvor han det meste af tiden fægtede rundt med klap for øjet og spillede en tavs og indesluttet håndlanger. Film som ’Clash of the Titans’ og ’De Tre Musketerer’ bliver nok hurtigt glemt, men hans disciplinerede arbejde gav en kontrakt med den respekterede amerikanske agent Theresa Peters, der har flere solide navne i mappen. Hun var i 2012 på en liste over de 100 mest magtfulde kvinder i Hollywood. Den slags giver adgang til hovedroller. Får Mikkelsen succes med Hannibal The Cannibal, så vil han potentielt snart være med i en amerikansk film, der konkurrerer om en Oscar.

Mads Mikkelsen er typen, der ringer til sine instruktører klokken 2 om natten for at tale sine replikker igennem. Han er uden sammenligning den mest hårdtarbejdende skuespiller, jeg har oplevet. Hans kamp for at blive bedre til engelsk, er et godt billede på disciplinen. Det har i flere år været hans eneste store hæmsko. Uden en perfekt udtale er man de facto sendt over i køen med roller, hvor man enten er østeuropæisk skurk eller tavs hævner. Der ser Mads Mikkelsen retfærdigt ikke sig selv. Han hører til i forreste geled.

Tom Cruise – superstjerne uden superfilm

Af Søren Høy

”Jeg ved det godt,” siger Tom Cruise til mig. Han smiler skævt, og kniber øjnene lidt sammen.

Vi står overfor hinanden og giver hånd.

Mine 1.90 cm ser ned på hans 1.70 cm.

Han kan se på mit forbløffede blik, at jeg havde troet, at han var større. Det blik har Cruise set lidt for mange gange. Han ved godt, at alle tænker det sammen. ”Det var satans. Cruise er ikke større end en 15-årig, og han ligner en vandkæmmet spejderdreng, der lige har fået sit første duelighedsmærke!” Og han har ret. Det er stort set alt, der løber gennem hovedet, når man møder ham for første gang. Væk er de ikoniske roller som mega cool jagerpilot i ’Top Gun’. Sønderskudt krigshelt i ’Born on the 4th of July’.

Billedresultat for tom cruise born on the 4th of july
Born on the 4th of July

Action konge og superagent i ’Mission Impossible’ og alle de andre succeser, som har gjort Cruise til en af de få skuespillere, der kan sælge billetter til sine film udelukkende på sit navn. Rygterne vil vide, at instruktørerne bag hans film altid må filme nedefra for at få ham til at virke højere, og at hans kontrakter indeholder klausuler om, at hans kvindelige medspillere skal være mindre end ham, så han ikke ligner en dværg.

Tilbage ved håndtrykket konstaterer han tørt, at ”alle danskere er nogle kæmper,” og vi kommer i øjenhøjde, da vi sætter os ned for at lave det planlagte interview. Fra det øjeblik rammer et andet af hans vareværker som en dunhammer: en opmærksomhed, en tilstedeværelse og en åndelige omfavnelse, som gør, at man instinktivt godt kan lide ham. Han kan det, som kun meget få evner. Han får en til at føle sig som det vigtigste menneske i verden. Det er en stjernekraft, en nærmest magisk, spirituel evne, som enhver politiker ville bytte sin sjæl for.

Cruise har måske udviklet sin hypnotisk tilstedeværende evne hos Scientology, hvor han i mange år har været prinsen og designerreligionens mest prominente navn. Han samtidig også grunden til, at L. Ron Hubbards disciple trækker flere overskrifter end tilsvarende bevægelser. Hvis man skal tro på tabloidpressens forsider, så har Cruises amourøse forhold til kendte kvinder som Nicole Kidman, Penelope Cruz og senest Katie Holmes brudt sammen på grund af hans nære forhold til principperne bag kendis-religionen, som er kendetegnet ved at dyrke menneskets individuelle styrker. Samtidig med at Cruise er Scientologys højeste reklamesøjle, så er han ifølge amerikanske medier ved at udvikle sig til et problem, da bevægelsen kommer til at fremstå fundamentalistisk og begrænsende for kvindernes udvikling.

Tom Cruise så i 90’erne ud til at blive en af de største skuespillere i historien. Han fik tre Oscar-nomineringer, hans film tjente masser af penge, og han fik roller hos de største instruktører. Desuden viste han forretningssans ved at lave firmaet Cruise/Wagner Productions, så han selv fik beslutningsret og mandat over sine film. Han var en moderne helt, et forbillede og udviklede fra rolle til rolle sig som karakterskuespiller.

Det har ændret sig. I takt med skilsmisser og udbredelse af Scientology har hans

Billedresultat for Mission Impossible movie
Mission Impossible

filmvalg ændret sig. Nu tjener han sine penge på action og endnu flere afsnit af den succesfulde serie om Ethan Hunt i ’Mission Impossible’. Det er længe siden, at han har haft en solid rolle, der har overbevist om, at han stadig har modet til at udfordre sin kunstneriske side.

Hans seneste to film ’Rock of Ages’ og ’Jack Reacher’ kan betegnes som deciderede fiaskoer. Både kommercielt og kunstnerisk.

Billedresultat for Rock of Ages
Jack Reacher

Han er uden tvivl et af de største navne i Hollywood, den 50-årige Thomas Cruise Mapother IV.

Hans karriere har efterhånden varet i 30 år, og selvom han har et af filmbranchens bredeste smil, så ser det ud til, at han er ved at klatte sin karriere væk på ligegyldige film og kedelige pressesager.