Monthly Archives: december 2006

Steven Spielberg.

Billedresultat for Steven Spielberg.Steven Spielberg blev sidste år kåret til verdens største filmskaber af det engelske filmmagasin Empire. Læsere og eksperter var enige. Ingen har betydet så meget for Hollywood, filmkunsten og publikum som Spielberg, der i morgen fylder 60 år.

Folk elsker eller hader Steven Spielberg.

Han er en mand, man ikke kan lade være med tage stilling til.

Et argument for Spielberg er hans evne til evig udvikling af filmmediet – kommercielt og kunstnerisk.

Imod ham taler ensretning af filmiske temaer og for mange mellemfilm – film, som man ikke kan forstå, at han bruger sin tid og idérigdom på.

Han er overalt, han blander sig i alt.

Han er en af de mest magtfulde mænd i Hollywood. Han dikterer filmmoden og har en position, der gør, at han får, hvad han peger på.

Historien om Spielberg er ikke en klassisk mensch-historie om en mand, der langsomt lærer livets spilleregler og med årene samler dyre erfaringer gennem op- og nedture. Han har derimod været en succes, siden han indstillede sin filmiske optik på et publikum, der skreg efter kvalitetsunderholdning.

Jaws og 20 min. gyset.

Billedresultat for Jaws 197729 år gammel instruerede han ”Jaws” (1975). ”Dødens gab”. For en gang skyld en dansk titel, der er bedre end den originale. Filmen om dræberhajen har betydet, at mange mennesker er bange for at gå i svømmehallen. Tænk nu, hvis der var en stor hvid haj, en dræbermaskine, som smidigt og muskuløst sneg sig gennem vandet? Billedet af pigen på plakaten, der om et øjeblik bliver til aftensmad, er legendarisk. Ingen, der har set ”Jaws”, glemmer den film.

”Jaws” er et begavet stykke matematik. Spielberg vidste præcis, hvornår han ville have sine skrig i biografen. Det første efter 20 minutter, det andet efter 80 minutter. Kunne han det, så vidste han, at han havde en succes. Det kunne han. Da filmen blev testet for et udvalgt publikum tre måneder før premieren, sad den ukendte Steven blandt publikum og ventede. Han kiggede på sit ur. På slaget kom skriget. Han havde en dramaturgisk skabelon, som han aldrig siden er afveget fra.

Hans regnestykke er forudsigeligt, men det virker. Alle spændingsinstruktører med respekt for sig selv bruger Spielberg-modellen.

30 år efter ”Jaws” ser verdenspublikummet Spielbergs fortolkning af ”Klodernes Kamp” – ”War of the Worlds” (2005). Tom Cruise i rollen som arbejdsmand, weekendfar og lemfældig med livet. På slaget 20 ser han et lysglimt på himlen. Alien-invasionen kommer. Vi ved det, og Spielberg ved, at vi ved det. Han skruer os ned i sin stramme historiefortælling. Man kan kun overgive sig. Dramatisk er han en ener. Ingen andre har gennem så mange film og så mange varierede temaer kunne fastholde så højt et kvalitativtsniveau i historieopbygningen. Eksemplerne er mange. Præcis på det 20. minut ser publikum første gang øjet blinke på fortidsøglen i ”Jurassic Park” (1993), samme tidspunkt møder Indiana Jones (1981) sin udfordring, og de allierede laver filmhistoriens mest brutale entré i Normandiet i ”Saving Private Ryan” (1998). Kig på uret næste gang en Spielberg-film løber over lærredet. Han er præcis som rådhusklokkerne.

Pinocchio-myten.

Spielberg er rituel. Han arbejder med de samme folk film efter film. De samme skuespillere, de samme teknikere.

Bag det synlige gentagelsesmønster gemmer sig en besættelse af én historie, som han fortæller igen og igen. I forskellige indpakninger, men stadig med samme pointe. Fortællingen om Pinocchio. Marionetten, der frigør sig fra dukkemesterens tråde og tager dem og dermed sin skæbne i egne hænder. Det er samtidig historien om den ensomme, der desperat forsøger at finde sin identitet – på evig jagt efter en far, der elsker ham. Uanset hvilken film man tager ned fra hylden, er det forskellige udfoldelser af samme historie. ”E.T.” (1982) – den lille rumfyr, som ved en fejl havner i en forstad til LA. ”A.I.” (2001) om den lille kunstige dreng, der bare ønsker sig en familie og en fortid. ”The Terminal” (2004) med Tom Hanks fanget mellem kulturer og paskontroller i en lufthavn. Samt alle de tidligere nævnte titler. Spielberg zoomer ind på en enkelt person fanget i kaos. Hans mission er, at vi skal helt ind i hovedpersonen, og derfra vil han fortælle en stor historie. ”Munich” (2005) om terror i 70’erne har samme struktur. Søgen efter virkelighed, efter mening. ”Schindler’s List” (1993) er ingen undtagelse. Schindler er vinklen på Holocaust, hans mission bliver at hjælpe jøderne, og måske mest af alt overbevise sig selv om, at han netop ikke er magthavernes marionet.

Instruktion uden bakspejl.

Spielberg er ikke fejlfri. Hvem er det? Hans problem er, at han sjusker. Han arbejder hurtigere end nogen andre i Hollywood. Alt er så nøje planlagt, at han glemmer sansen for improvisation og mister evnen til indføling.

Den svenske skuespiller Stellan Skarsgaard, der spiller med i slaveri-dramaet Billedresultat for amistad 1997”Amistad” (1997) fortalte mig i 2003, at han aldrig vil arbejde med Spielberg igen; ”Han lytter ikke, han ændrer ikke. Alt kører efter skrivebordsplanen, uanset om spillere, filmhold og logik fortæller noget andet.” Spielberg har sagt, at det er fordi, han ikke er specielt vild med at være på optagelse. Det er udviklingen af nye billedteknikker, kamerakoreografier og klippefasen, der driver ham frem. Logistikken på settet og alle spørgsmålene fra de 120 mennesker på filmholdet vil han helst være fri for.

Produktionshastigheden gør, at han laver hurtige løsninger. Han lader ikke filmen være en organisk proces, hvor intuitionen kan være det, der skaber overraskelserne. Filmen ser ud, som han har planlagt ned til mindste detalje.

I perioder laver manden to film om året. Og det er ikke dogme vi taler om. I 1993 havde både den teknisk banebrydende ”Jurassic Park” og Oscar-vinderen ”Schindler’s List” premiere. I 2005 lavede han et tilsvarende, for andre urealistisk projekt, med ”Munich” og ”War of the Worlds”. Tempo, tempo, tempo.

Ideerne vælter ud, og han er i den fordelagtige situation, at han ikke skal spørge nogen om lov til at lave sine film. Han bestemmer selv. I 1977 fik han ikke den slutning på ”Close Encounters of the Third Kind”, som han gerne ville have, og dengang besluttede han, at han aldrig nogen sinde igen afgav sin ret i final cut. Det er ham og ingen andre, der beslutter filmens historie. Efter sigende er der ingen andre Hollywood-instruktører, der nyder samme privilegium. Det betyder, at han skriver filmhistorie hver anden gang, han laver film – og at hver anden film aldrig burde være lavet.

Drengen på halvmånen.

Spielberg solgte for nylig sit firma Dreamworks til Paramount for 1,6 milliarder dollars. Trods ejerskiftet tror jeg ikke, at de nye ejere kunne finde på at ændre Spielbergs specialdesignede Dreamworks’ logo: Den lille dreng, som drømmende sidder på halvmånen og fisker. Den dreng er Steven Spielberg, der fisker efter eventyr, teknologiske landvindinger og filmhistorie. Troldmanden fylder 60. Tillykke.

Box: Fødselaren

Steven Allan Spielberg

Født:

18. december 1946, Cincinnati, Ohio

Ægteskaber:

1985-1989: Amy Irving, 1 barn

1991-nu: Kate Capshaw, 5 børn

Politisk overbevisning:

Har ved flere lejligheder doneret penge til Demokraterne.

Økonomi:

Han bliver betegnet som en af de rigeste enkeltpersoner i Hollywood, med en personlig formue på 3 milliarder dollars ifølge Forbes Magazine 2006. George Lucas og Spielberg er de eneste filmmagere på listen over de 400 rigeste amerikanere.

Hæder og ære:

1994: Oscar for instruktion og film: Schindler’s List

1999: Oscar for instruktion: Saving Private Ryan

2001: Knight of the Order of the British Empire (KBE)

2003: 35 år efter at han startede på universitetet, færdiggjorde han sin uddannelse i “Film and electronic arts” fra State University Long Beach i Californien.

Spielbergs favoritfilm:

Fantasia (1940), Citizen Kane (1941), A Guy Named Joe (1943), It’s a Wonderful Life (1946), The War of the Worlds (1953), Psycho (1960), Lawrence of Arabia (1962), 2001: A Space Odyssey (1968), The Godfather (1972), La Nuit Américaine (1973).

Og blandt hans egne: E.T. (1982) og Schindler’s List (1993)

“Jaws” (1975) var den første film, der indtjente mere end 100 millioner dollars i USA alene. Derfor betegnes Spielberg som manden, der opfandt den moderne blockbuster.

Udtalte i 1997 til Time Magazine: I think that the Internet is going to effect the most profound change on the entertainment industries combined. And we’re all gonna be tuning into the most popular Internet show in the world, which will be coming from some place in Des Moines. We’re all gonna lose our jobs. We’re all gonna be on the Internet trying to find an audience.

Han har produceret 111 film og tv-serier siden 1978

Han har instrueret 30 film siden den officielle debut i 1974 med “Sugarland Express”.

Til nørderne: Han har medvirket i følgende film – hver gang i små roller som billetkontrollør eller lign.:

Austin Powers: Goldmember (2002)

Vanilla Sky (2001)

The Lost World: Jurassic Park (1997)

Your Studio and You (1995)

Gremlins (1984)

Indiana Jones and the Temple of Doom (1984)

The Blues Brothers (1980)

Han udtalte i 1998, efter at have set Thomas Vinterbergs Festen, at han overvejede at lave en Dogme-film. Vinterberg spiste frokost med ham, men det lykkedes aldrig at få en aftale på plads.

8 af hans film er på listen over de 100 mest sete film i verden. Den eneste konkurrent på listen er hans gamle ven George Lucas, der er repræsenteret med sine 6 Star Wars-film.

Hans to næste projekter: Indiana Jones 4 og en biografisk film om Præsident Lincoln med Liam Neeson i hovedrollen.

Hans vigtigste film:

Munich (2005)

War of the Worlds (2005)

The Terminal (2004)

Catch Me If You Can (2002)

Minority Report (2002)

Artificial Intelligence: AI (2001)

Saving Private Ryan (1998)

Amistad (1997)

The Lost World: Jurassic Park (1997)

Schindler’s List (1993)

Jurassic Park (1993)

Hook (1991)

Always (1989)

Indiana Jones and the Last Crusade (1989)

Empire of the Sun (1987)

The Color Purple (1985)

Indiana Jones and the Temple of Doom (1984)

E.T. the Extra-Terrestrial (1982)

Raiders of the Lost Ark (1981)

1941 (1979)

Close Encounters of the Third Kind (1977)

Jaws (1975)

The Sugarland Express (1974)

Kilder: imdb.com, Tom Shone: Blockbuster

Årets europæiske film 2006.

Dansk film var flot repræsenteret med den europæiske Oscar, European Film Awards, der lørdag aften blev uddelt i Warszawa i Polen. Tre danske nomineringer kunne dog ikke besejre Europa.

Det tyske drama ”De andres liv” vandt den store pris til begivenheden, der trods uomtvistelig kvalitet ikke har den store udbredelse hos publikum. Nu er prisuddelingen på vej til Danmark.

Navn: Søren Høy

Den europæiske filmelite var i Warszawa lørdag. Pedro Almodovar, Penelope Cruz, Mads Mikkelsen – notabiliteterne fejrede europæisk film. For 19. gang blev European Film Awards (EFA) uddelt. Internationale prisvindere fra Berlin og Cannes, garneret med smukke filmstjerner, projektørlys og takketaler.

Årets europæiske film blev den tyske film ”De andres liv”, en film der har haft relativ succes i de danske biografer med 67.365 solgte billetter. Instruktøren Florian Henckel von Donnersmarck sagde efter uddelingen, at han følte, at han, mano a mano, havde snuppet prisen fra favoritten ”Volver” af yndlingen Pedro Almodóvar. ”Ud over min egen film, er Almodóvars den eneste film, jeg har set de sidste to år – så jeg følte virkelig, at det var mellem ham og mig, at det skulle afgøres.” ”De andres liv” fik desuden priser for manuskript og mandlige hovedrolle. Filmen handler om en Stasi-agent i DDR-regimet, der aflytter en forfatter. Agenten fatter langsomt sympati for sit offer. ”Filmen handler om frihed og håbet om den definitive frie tanke” sagde Donnersmark, og overlod taletiden til Almodóvar, hvis film er hans mest succesfulde i Europa nogensinde. 95.125 danskere har indløst billet til ”Volver”, der vandt fire priser. ”Jeg havde forventet at vinde noget”, sagde Almodóvar. ”Men du kan ikke få alt, og det er min lærestreg”, fortsatte den sympatiske spanier med et smil.

Danskerne

Der var begrundet håb for dansk film til prisfesten i år.

Tre af Danmarks stærkeste internationale kort var i spil.

Årets danske nomineringer fordelte sig på to mandlige hovedroller til Mads Mikkelsen for ”Efter Brylluppet” og Jesper Christensen for ”Drabet” og Susanne Bier for sin instruktion af ”Efter Brylluppet”.

Mads Mikkelsen er i gang med at positionere sig, og vise sin lysende stjerne frem for filmpublikummet. Han er inde i en god stime. James Bond-rollen som ”Le Chiffre” rejser verden rundt, og akkompagneret af en heftig markedsføring var Mikkelsen en af aftenens absolutte stjerner.

En anden Bond-skurk, Jesper Christensen, var genganger i det fornemme selskab. Han var nomineret for ”Bænken” i 2001 dog uden at vinde. Det er indiskutabelt fornemt at have leveret to af årets seks bedste præstationer i Europa.

De var begge efterfølgende enige om, at Ulrich Mühe var den rigtige vinder. Stasi-agenten i ”De andres liv” er årets hovedrolle i europæisk film. Politisk, intenst og eftertænksomt.

Susanne Bier sidder og sveder på klippegangen i Filmbyen i Hvidovre, hvor hun klipper Hollywood-debuten ”Things We Lost in the Fire”. Filmen har ikke premiere før sommeren 2007, men alligevel kunne Bier ikke afse tid til at deltage i showet. Det er synd for dansk film, og det europæiske publikum, at hun valgte at blive væk. Hun er en af de fornemmeste repræsentanter for dansk film lige nu, og hun ville have pyntet i det stærkt maskulint dominerede filmlandskab.

København 2008

Trods stjerner og danske nominerede har EFA svært ved at få fat i det danske publikum. Europæiske filmpriser er ikke lige så sexede som amerikanske. Stjernerne er ikke store nok, de færreste kender filmene. Det er synd, for det her er et af de steder, hvor toppen af europæisk film bliver vist frem.

Det er dog formodentlig de færreste danskere, der ved, hvad EFAs 1700 medlemmer stemmer om en gang om året.

Producent Per Holst (Pelle Erobreren m.fl.) er medlem af EFAs bestyrelse, og han håber, at begivenheden kommer til København i 2008. ”Vi arbejder på det. Med dansk films succes og synlighed, er det vores ambition, at vi får EFA om to år”

Hvor realistisk er det?

”Der er lavet budgetter, politikerne bakker op – så nu er det benhårdt arbejde i bestyrelsen, der skal til”.

Jacob Neiiendam, programchef på Copenhagen International Filmfestival, har i flere år fulgt EFA. ”Danskerne er interesserede i danske film, og ikke synderligt i andre europæiske film end de allerstørste navne, f.eks. Pedro Almodóvar. Kort sagt handler det om danskerne skal have en aktie i showet, og dansk film skal vinde de store priser.”

Priserne i år gik til de rigtige film. Kvaliteten vandt, og hvis læserne ikke endnu har set de to store videre, så venter to ekstraordinære biografoplevelser. EFA lever i bedste velgående, nu mangler kun opmærksomheden. Den kommer måske i København i 2008.

Box: Årets vindere:

Bedste film

De andres liv, Florian Henckel von Donnersmarck, Tyskland

Bedste instruktør

Pedro Almodóvar, Volver, Spanien

Bedste skuespillerinde

Penélope Cruz, Volver

Bedste skuespiller

Ulrich Mühe, De andres liv

Bedste manuskript

Florian Henckel von Donnersmarck, De andres liv

Publikumspris

Volver, Pedro Amodóvar

Box: Danske vindere:

1988:

Max von Sydow, Pelle Erobreren: hovedrolle

Pelle Hvenegaard: unge skuespiller

1992:

Ghita Nørby, Freud Flytter hjemmefra: birolle

1996:

Breaking The Waves: bedste film

Emily Watson: hovedrolle

1998:

Festen: Årets fund

2000:

Dancer in the Dark: bedste film

Björk: hovedrolle

Dancer in the Dark: publikumspris

Björk: publikumspris

2003:

Lars von Trier, Dogville: instruktør

Anthony Dod Mantle, Dogville: fotografering

2005:

Anklaget: Årets fund