Monthly Archives: december 2008

Baz Luhrmanns Australien

”Australia” er titlen på den største film, der nogensinde er blevet lavet Down Under. Den har Australiens største stjerner i hovedrollerne, Nicole Kidman og Hugh Jackman, og landets største filmmager, Baz Luhrmann, har skrevet og instrueret. Der er storfilm i julegave til de danske biografgæster.

Navn: Søren Høy

”Der er ingen tvivl om, at ”Australia” har en enorm betydning for australsk film og for Australien” fortæller CEO Dr. Ruth Harley, fra Screen Australia over telefonen. Screen Australia er den australske pendant til Det Danske Filminstitut. De finansierer og promoverer australsk film. ”Filmen viser vores håndværksmæssige evner, vores natur og vores filmstjerner – men filmen har også været dyr at lave, så det er nødvendigt, at den bliver en succes”.

”Australia” er en gigantisk produktion. Den har kostet cirka 130 millioner dollars at lave. Når en storfilm som denne har premiere, kan man roligt lægge yderligere 100 millioner dollars oven i til reklamekampagnen. Filmen får premiere over hele verden, og der er store forventninger til filmen. Den har to australske verdensstjerner i hovedrollerne. Den australske instruktør har et stort navn i filmbranchen. Han er kendt for sin virtuose, overlegne billedstil og en farverig musikalitet, der har skabt de tre moderne klassikere; ”Strictly Ballroom” (1992), ”Romeo+Juliet” (1996) og ”Moulin Rouge!” (2001). De tre film kaldes ”The Red Curtain Trilogy”. ”Det røde tæppes trilogi”, der refererer til filmens specielle teaterstil, hvor alle figurer er karikerede og universerne i filmene tydeligt er eventyrlige.

”Australia” er tænkt som Australiens store fortælling. Aussiernes ”Gone with the Wind”. Det er alt for bekendt, at der kan være langt fra tanke til handling og virkelighed. ”Australia” overskred sine budgetter under produktionen, filmen rygtedes på et tidspunkt til at være over tre timer, den endte på 2.46. Fox Studios, der står bag filmen, har svært ved at sælge den efter en skuffende åbning i USA. Filmen har fået en ny slutning, da den oprindelige testede dårligt hos publikum. For at gøre ondt værre har en såkaldt tracking-undersøgelse, hvor man ser på filmens kernepublikum, antydet, at filmen fortrinsvis henvender sig til ældre damer. Ikke just annoncører og indkøberes favoritter. De vil have ungdom og trendsettere – et publikum den stilsikre, avantgarde og verdenskendte australske instruktør normalt har fat i.

Baz Luhrmann

Mark Anthony Luhrmann er født den 17. september 1962 i Sidney, Australien. Hans mor havde et danseinstitut, og hans far arbejdede på en tankstation og bestyrede en lille biograf. ”Måske er min mors arbejde med sang og dans mest synlig i mine film”, sagde han til Jyllands-Posten i et interview i forbindelse med hans forrige film ”Moulin Rouge!”. ”Men det er klart, at min fars biograf gav mig alle referencerne, alle klassikerne, som jeg bruger uhæmmet i mine egne film”.

Kælenavnet Baz fik han drillende i college på grund af en påstået slående udseendemæssig lighed med en hånddukke ved navn Basil Brush, en sød ræv der havde sit eget børneprogram i Commonwealth landene i 1970’erne.

Luhrmann er gift med Catherine Martin, der har lavet produktions design på alle hans film. De har to børn, og er bosat i Paris.

The Red Curtain Trilogy

Baz Luhrmann skrev og opførte i midten af 1980’erne det meget succesfulde teaterstykke ”Strictly Ballroom”. Senere transformerede han teksten om til en film, der på dansk fik titlen ”De forbudte trin”. En sjælden god, dansk oversættelse, for det var det, filmen handlede om. At danse vovet, turde bryde grænser, reformere en kunstform. Luhrmann gjorde det samme for filmbranchen i Australien, som hovedfiguren i filmen, Scott Hastings, gør for det lokale amatørdansemiljø. Luhrmann skabte et nyt visuelt univers. Med komiske linier tilbage til 50’ernes screwball komedier, og masser af lækker scenografi visualiseret med frækt kameraarbejde, fik han åbnet døren til verden for australsk film. Filmen blev kult over hele verden, og gav Baz den buzz der gjorde, at han fra den dag af, kunne arbejde med branchens bedste.

Romeo+Juliet

Vovestykket kom fire år efter gennembruddet. I 1996 sneg der sig en lille sensation ud i biograferne. En eksplosiv, moderne udgave af Shakespeares klassiker ”Romeo og Julie”. Filmen foregår ikke i Verona, men på Verona Beach. Knive og svær er skiftet ud med lækre skydere, der ligger smukt i hænderne på de to familier, The Montague’s og The Capulet’s, der bekriger hinanden. Våbnene bliver ultra æstetiserende, og næsten vulgært fremhæves de som synlige beviser på potens og magt. Luhrmann er ikke karry med symbolikken. Den mand der har det største og smukkeste våben, får den smukkeste kvinde. Filmen er sat i en nutidig ramme, men med Luhrmanns evne til at skabe et eventyrligt filter, et teatralsk element, som gør at filmen hæver sig op, og nærmest bliver en fabel. Tricket i filmen er, at dialogen er holdt helt rent i Shakespeares ånd og ord. De taler altså som man gjorde i England i cirka år 1895, men handlingen foregår i et nutidige, genkendelige univers. Hovedrollen som Romeo blev spillet af en meget ung Leonardo DiCaprio. Godt set af Luhrmann der altså gav en af det nye årtusindes største stjerner sin første store, krævende hovedrolle.

Musical

”Alle min film er musicals”. Ordene er Luhrmanns egne fra det før omtalte interview. ”Jeg elsker genren. Det er den sværeste af dem alle. Man skal kunne danse, synge, spille skuespil og samtidig være sjov. Samtidig skal det se spektakulært ud. Det er næsten umuligt. Måske derfor er det lige mig”. Spektakulær var Luhrmanns tredje film ”Moulin Rouge!”. Filmen havde verdenspremiere, da den åbnede Cannes festivalen i 2001. Folk stod i kø flere hundrede meter ned af Croisetten. De nærmest slås, for at komme ind. Alle skulle se hvordan en hel film med Nicole Kidman og Ewan McGregor i fuld sang, KUN kunne foregå inde i en rød variete-mølle i Paris i 1899. Filmen blev et kæmpe hit over hele verden. Den var charmerende, den var varm – den havde en anakronistisk humor og romantik, der fik pigerne til at fælde en lille tåre, og fik drengene til at ønske, at de kunne synge så Nicole Kidmans hjerte smeltede.

De spøjse figurer i filmen og det overlegne set design blev akkompagneret af et sprudlende soundtrack. Luhrmann havde til lejligheden surfet gennem de seneste 30 års populærmusik, for derefter at skrive sange sammen – Elton John med The Communards, Marylin Monroe og David Bowie med Fatboy Slim. Et musikalsk overblik, der skabte det mest originale, versionerende soundtracks i den nyere filmhistorie.

Som med Shakespeares tekst i ”Romeo+Juliet”, hyldede Luhrmann de kunstnere, som han er inspireret af.

En film af Baz Luhrmann

Har nationens søn fejlet i sit forsøg på at skabe den storfilm, som ethvert filmland gerne vil se?

Hvis man ser på hans meritter, hans film og hans ambition, er han den rigtige til opgaven. Som hans film antyder, så ved han, hvordan han udvikler filmsproget, og samtidig får et stort publikum i tale.

”Baz Lurhmann er en fornem repræsentant for australsk film, og jeg mener også, at han nok er den eneste instruktør i landet lige nu, der kan løfte en opgave af denne her karakter. Vi taler jo om en national krønike uden sidestykke i landets historie”. Ruth Harley ved godt, at filmen har fået lunken kritik, og at publikum på det store amerikanske marked har svigtet filmen.

”Filmen er, som jeg havde forestillet mig den”, sagde Luhrmann til LA Times i forbindelse med premieren. ”Den er stor, den er volumiøs, og er sådan, at den er tænkt – det er sådan, den skal ses”.

”Australia” ER en Baz Luhrmann film. Den har alle hans trademarks – alle hans kendetegn og varemærker. Han sender hilsner til de gamle komediestjerner WC Fields og Frank Capra, han kopierer den berømte kyssescene fra ”Gone with the Wind”, hvor Rhett Butler nærmest bøjer Scarlett O’Hara i bro. Luhrmann citerer vildt og frit fra ”Troldmanden fra Oz”, og filtrer endda den historie så meget ind i sin egen, at de er lige ved at smelte sammen.

Filmen har et scope, en udfoldelse og et format, som de færreste film kan præstere. Den er langt mere ambitiøs end 99% af alt, der kommer på markedet. Den fortæller sin historie efter en velkendt dramaturgisk skabelon, som langt de fleste Hollywood-blockbustere bruger – Joseph Campbells ”Heltens Rejse”. ”Australia” ligner både ”Stjernekrigen”, ”Titanic” og ”Indiana Jones”. Alt er med andre ord lavet efter bogen. Men gør det en god film?

De australske anmeldere har forsøgt at være diplomatiske. The Australians anerkendte anmelder David Stratton skriver, ”Den er god, men den er ikke et mesterværk – det gør ikke noget, for det er den store, afgørende fortælling om Australien, og den vil i mange år stå som den mest afgørende film om vores lands brogede historie”.

Filmen åbner i 80 biografer i Danmark den 25. december.


  • Premiere Film Indtjening
  • 26.11.2008 Australia $53.000.000
  • 18.2.2001 Moulin Rouge $180.000.000
  • 1.11.1996 Romeo & Juliet $150.000.000
  • 1.2.1993 Strictly Ballroom $54.000.000
  • Australia har kun haft premiere i USA og Australien.

  • Australia
  • Instruktør og manuskript: Baz Luhrmann
  • Skuespillere: Nicole Kidman, Hugh Jackman, Brandon Walters.
  • Handling: I 1941 arver en engelsk aristokrat (Kidman) et stort stykke jord med tilhørende kvæg i Australien. Hun tager af sted for at sælge jorden, men fortryder, da hun oplever de indfødte, de lokale og ser en verden, som hun kan forbedre. Sammen med den lokale vildmand (Jackman) beslutter hun sig for at drive 2.000 kvæg til Darwin gennem ørken og kløfter. Darwin angribes af japanerne, og pludselig er Australien i krig.