Monthly Archives: oktober 2009

Kubrick og Spielbergs skatkammer åbnes

Stanley Kubrick og Steven Spielberg bliver betegnet som to af de største filmmagere i historien. Inden Kubricks død i 1999 lavede de sammen forarbejdet til filmen ”A.I. Artificial Intelligence”. En ny bog fortæller om de to mestres hemmelige arbejde med filmen.

AF SØREN HØY

”Her ligger Stanley begravet”. Kubricks producer Jan Harlan viser rundt på The Kubrick Estate, der ligger 20 kilometer nord for London i byen St Albans. Det gyser lidt i kroppen. Ikke af angst, men af respekt. Gravstenen er stor. Den ligger bagerst i haven, med udsigt ud over markerne, der ligger rundt om godset. ”Stanley kunne ikke lide at rejse, så derfor virkede det naturligt, at han blev begravet herhjemme.” Det viser sig, at i Hertfordshire er det kun forfatteren Bernard Shaw og Kubrick, der har fået lov til at ligge i baghaven på privaten. Shaw var irer, Kubrick var amerikaner. Ironisk af de to største kunstnere, der har boet i området, ikke er englændere.

På godset skal der senere på dagen være udgivelses-fest. Bogen om tilblivelsen af filmen ”A.I – Artificial Intelligence” udkommer. Den er redigeret af Jan Harlan, der var Kubricks producer fra Barry Lyndon (1975) til epilogen Eyes Wide Shut (1999), der havde premiere seks måneder efter Kubricks død den 7. marts 1999. Harlan kendte Kubrick bedre end de fleste. Harlans søster, Christiane, var gift med Kubrick, og i dag er det Harlan der sammen med en lille kerne af betroede medarbejdere kuraterer Kubricks efterladte arbejder og sørger for, at publikum og fans får indsigt i mesterens processer.

Spielberg

Stanley Kubrick begyndte i 1974 at overveje at lave en film over Brian Aldiss’ novelle ”Supertoys Last All Summer Long” (1969). Han ville kalde den ”A.I”. ”Stanley var fascineret af en mulig fremtidig verden, hvor den kunstige intelligens havde overtaget den naturlige”, fortæller den nu 84-årige Aldiss over en drink. Han ligner ”Q” fra James Bond. Han er så britisk, at man kan riste toast på ham. ”Vi udviklede sammen nogle år”, fortsætter Aldiss, ”han købte rettighederne i 82, og vi arbejdede sammen på projektet indtil 1990, hvor jeg simpelthen mistede interessen på grund af hans langsommelige og pertentlige arbejdsproces.”

Et par år efter, i 1984, fortalte Kubrick om ideen til filmen til sin unge ven, Steven Spielberg. ”Det var underligt”, fortæller Spielberg i forbindelse med bogudgivelsen, ”for han fortalte aldrig om sine projekter, han havde aldrig før – og heller ikke senere – involveret mig i sine ideer, i sine kommende film. Men denne her viste han mig. Det var som om, at han vidste, at den på et tidspunkt ville havne hos mig”. Men der skulle gå lang tid, før Spielberg igen så historien om den kunstige dreng, der efter at han bliver forladt af sin familie, drager ud i verden for at blive til en rigtig dreng, så han kan vende tilbage til sin mor.

Det visuelle design

Kubrick lagde historien til side, og den fik status som alle de andre film, som han løbende udviklede på.

Harlan fortæller: ”Stanley skiftede meget mening, han havde mange film, som han gerne ville lave. I dette tilfælde måtte han vente på, at de tekniske muligheder var så udviklede, at han kunne lave filmen. Science fiction kræver computere og digitale effekter. De var ikke opfundet endnu, da han startede sit arbejde på ”A.I””.

I 1993 kom en afgørende mand på forproduktionen af filmen. ”Jeg var ikke meget mere end 30 år, da Kubrick ringede”. Chris Baker viser rundt i Kubricks bibliotek, hans film samling og dimser fra alle hans film. ”Jeg troede først ikke på det, da manden i den anden ende af røret sagde, at han var Stanley Kubrick og at han havde læst nogle af de tegneserier, som jeg havde illustreret – og at han gerne ville faxe mig nogle sider af et manuskript, som han gerne ville se nogle tegninger på”. Baker sidder lidt stille og husker tilbage. ”Det foregik på fax og på telefon. Det var før Internettet, så det gik lidt langsomt – men det passede Stanley fint. Han tog sin tid, han kom med kommentarer og langsomt udviklede vi en stil, hvor jeg ikke kun lavede et story board, men jeg kom med meget vilde, vovede og groteske bud på et design”.

Arbejdet fortsatte i flere år. Bogen viser mange af de flere end 1000 minutiøse tegninger, som Baker lavede over fire år. Der er noter, breve og betragtninger fra den ene kunstner til den anden. Kubrick sender korte sekvenser til en åbning, Baker svarer uger senere med ideer til en fremtid, der senere vil vise sig at skabe en unik karriere for den unge Chris Baker.

Hemmelige Kubrick

”Stanley var et meget privat menneske. Han kunne bedst lide, at han havde frihed til at arbejde på alle sine projekter, uden at skulle fortælle alle om det hele tiden. Det blev respekteret selv af Warner Brothers, der lavede stort set alle hans film. Han skiftede mening, researchede alt i mindste detalje, tog mange år om alle filmene – og han vidste, at det ville være uforståeligt for folk, hvis det så ud som om, at han ikke kunne bestemme sig. Samtidig fandtes der kun få billeder af ham, så han kunne faktisk bevæge sig ubemærket rundt i byen”. Harlan viser sit og Kubricks arbejdsrum frem. Kasser, film, aviser og noter – det hele ser ud som den dag, Kubrick pludselig faldt død om i sit hjem. ”Han gemte alt. Manuskripter, fotografier, research og interview som han lavede med eksperter i mange ting. Han efterlod ikke noget instrukser eller manual til os, da han døde, men det er sikkert, at han ikke havde gemt det, for at det skulle smides væk.” Harlan ser gennem en stak billeder fra Århus og omegn, hvor det var meningen, at Kubricks Holocaustfilm ”Aerial Papers” skulle optages. Projektet blev annulleret efter tre års forberedelse, da Kubrick fandt ud af, at Steven Spielberg havde gang i ”Schindler’s Liste” (1993). Kubrick vidste, at han ville tage så lang tid om sin film, at den først var færdig længe efter Spielbergs. Derfor trak han stikket på den. ”Verden havde ikke brug for to Holocaust film på samme tid”, sagde Kubrick dengang. Man tør slet ikke tænke på, at Kubrick ville have optaget en film i Danmark!

2. Verdenskrigsfilmen blev droppet, og Kubrick tog igen fat om den kunstige dreng, og en verden der bliver overtaget af kunstig intelligens.

”Det var i de samme kasser, at vi fandt det materialet til ”A.I”, som han ikke allerede havde givet til Steven Spielberg. Alle de gamle versioner af manuskriptet, som forskellige forfattere havde haft fingrene i, efter at Aldiss havde forladt projektet i 1990”.

”Stanley var i gang med at lave en robot-dreng til rollen. Han vidste, at det ville tage fire-fem år at lave filmen, og derfor kunne han ikke bruge en rigtig dreng. Han ville jo vokse, og det passede ikke til en robot. Vores mekaniske drenge var meget skræmmende, så skræmmende at vi ikke turde bruge dem. Folk ville ha skreget i biografen. Stanley var sort og dyster, men ikke så sort – han ville ikke jage folk væk”. Jan Harlan viser de tegninger og optegnelser, robotten skulle bygges efter. ”Hvis vi havde lavet filmen, var den ikke blevet så varm, som Spielbergs film trods alt er. Den havde været brutal, dystopisk, apokalyptisk – det er nok godt, at det blev Steven, der kom til at lave den. Hans version kan jo ses, uden at man går i definitiv depression”, reflekterer Harlan med et skævt smil på læberne.

Filmen bliver til virkelighed

”Stanley gav mig tilbuddet om at overtage filmen i 1993 efter at han havde set ”Jurassic Park” (1993), skriver Spielberg i et brev, der blev læst op til bogens reception. ”Han kunne se, at teknikken nu var klar til historien. Jeg huskede historien fra næsten 10 år tidligere, hvor han fortalte mig om den. Jeg fløj til St. Albans til den stue, hvor I sikkert nu står. Chris Baker var til stede, og jeg fik både overdraget hans arbejde og alt research fra Stanley – det eneste jeg måtte love var, at jeg aldrig ville fortælle nogen om det før efter hans død, hvilket jeg kan gøre nu uden bekymringer.”

Spielberg lavede ikke filmen lige med det samme, han udviklede videre på den dystre fremtidsfabel. Som en del af tavshedspligten skrev Spielberg selv det endelige manuskript, han overlod det ikke til andre, og fra dette tidspunkt blev projektet skabt mellem de to venner, Kubrick og Spielberg – med Chris Baker på sidelinien. Hans mere end 1000 tegninger og overvejelser var nu hos Spielberg. ”Jeg var lidt overrasket til en start”, fortæller Baker. ”Men det gik op for mig, at Kubrick ikke kunne lave filmen. Den var blevet for stor, for svær, for krævende. Han var ved at være en ældre mand, og dette ville have været hans mest krævende, tekniske film. Vi havde lavet designet så ambitiøst, at det ville kræve flere hundrede millioner dollars at lave den, og det var slet ikke det, som Kubrick ville.” Harlan bakker det synspunkt op. ”Kubrick så filmen som en Spielberg-film. Steven behersker de komplekse, digitale optagelser – han arbejder hurtigt, og havde ikke brug for en robot-dreng. Samtidig ville Steven kunne lave en film, som folk ville se. Kubricks version havde været dyr og usælgelig, da den sikkert ville have provokeret mere end underholdt”. Filmen kom i 2001. To år efter Kubricks død, og samme år som Kubricks egen science fiction ”Rumrejsen 2001” (1968) foregår. Ringen var sluttet.

Siden er Chris Baker blevet Spielbergs foretrukne designer og Baker har lavet James Bond, Indiana Jones for bare at nævne et par af de film, som han har arbejdet på. ”A.I.” gjorde ham til en stjerne, Kubrick så rigtigt, da han i 1993 ringede til den dengang ukendte tegner, der kaldte sig for ”Fangorn” – et navn han stadig optræder under ved specielle lejligheder.

Nyskabelsen

Bogen er en nyskabelse indenfor filmdesign og et sjældent blik indenfor i filmkunstens værksted.

”Læseren oplever hvor minutiøst og præcist store kunstnere arbejder, hvor lidt der er overladt til tilfældighederne. Spielberg har løftet Bakers tegninger og Kubricks ideer ind på lærredet, hvilket beviser hvor visionært og fremtidssikret Bakers arbejde var lang tid før, filmen skulle laves”. Harlan har sagt farvel til de få udvalgte gæster, der fejrede bogen og mindedes Kubrick. ”Der er ingen tvivl om, at det er udgivelser som denne, der fastholder Stanley Kubrick og Steven Spielberg som to af de største filmmagere i historien”, siger gamle Brian Aldiss på vejen ud. Butleren står klar med frakken. ”Og jeg er den eneste, der fik lov til at skrive for dem begge to”, griner han, og sender en hilsen mod gravstenen i baghaven.

”A.I Artificial Intelligence – From Stanley Kubrick to Steven Spielberg: The vision behind the film” er udkommet på forlaget Thames&Hudson, og kan købes på internettet (pris: 23 Pund).


Stanley Kubrick
26.7.1928-7.3.1999


Vigtigste film:

1999: Eyes Wide Shut

1987: Full Metal Jacket

1980: The Shining

1975: Barry Lyndon

1971: A Clockwork Orange

1968: 2001: A Space Odyssey

1964: Dr. Strangelove

1962: Lolita

1960: Spartacus


Steven Spielberg
18.12.1946


Vigtigste film:

2008: Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull

2005: War of the Worlds

2002: Minority Report

2001: AI – Artificial Intelligence

1998: Saving Private Ryan

1997: The Lost World: Jurassic Park

1993: Schindler’s List

1993: Jurassic Park

1989: Indiana Jones and the Last Crusade

1985: The Color Purple

1984: Indiana Jones and the Temple of Doom

1982: E.T.: The Extra-Terrestrial

1981: Raiders of the Lost Ark

1977: Close Encounters of the Third Kind

1975: Jaws