I 2018 er Kina det største filmland i verden målt på omsætning. Det giver en forskydning i magtbalancen hvor USA’s selvforståelse bliver maksimalt udfordret.
af Søren Høy, direktør i konsulentbureauet Werksted
Den globale filmscene er under stor forandring. Kina er på få år blevet en afgørende magtfaktor. Tidligere tog vesterlændinge orientekspressen for at nå frem til østens mystik – nu hamrer der et lyntog den anden vej. Kineserne vil have amerikansk kultur, de vil se film, og de vil investere i underholdning.
Kina overhaler USA
I Kina pibler det frem med biografer. Antallet er vokset med 30% i 2015, og estimatet er, at Kina har lige så mange lærreder som USA i 2017.
Alene i 2015 åbnede der 7500 top moderne biografsale i Kina. Tallene for 2016 er endnu ikke offentliggjort, men der er intet, der tyder på, at kadencen fra 2015 er faldet. I Nordamerika er der lige nu 42.000 biografsale. Hvis Kina fortsætter den nuværende udvikling, så har de 1,3 milliarder kinesere potentialet til at have 70.000 sale.
Kina vil have amerikanske film
Det er på en måde paradoksalt, at Kinas vej til den dominerende position netop er Hollywood, for shownumrene fra den ikoniske filmhovedstad, er den store maskine i udviklingen.
Indtjeningen i Kina på amerikanske film steg med 32% fra 2014 til 2015. Der forventes dog en lidt fladere kurve for indeværende år.
Et tydeligt eksempel på udviklingen er ’Transformers 4’ fra 2014, der indspillede 300 mio. dollars i Kina – hvilket svarer til cirka en tredjedel af filmens indtjening på verdensplan. Det er første gang, at en massiv Hollywood blockbuster indtjener mere i Kina end i USA. Siden er det sket flere gange. Der er sågar mange film, der finansielt er blevet reddet af det kinesiske marked.
Vin Diesel er lig succes
Den store helt (eller skurk afhængigt af hvor man ser sagen fra) i den sammenhæng den ærkeamerikanske skuespiller Vin Diesel. Hvis I ikke ved, hvem han er, så forestil jer et skaldet testosteron muskelbundt på 120 kilo med replikker, der er lige så kvikke som hans trigger-fingre på de gigantiske håndvåben, han slæber rundt på. Hans skuespiltalent kan bedst beskrives med en spændt, tatoveret overarm. Det er på en måde fascinerende, at så begrænset et register kan blive så populært. Vin Diesels lettere komiske macho-høj-oktan actionfilm som ’Fast and Furious 7’ og ’The Last Witch Hunter’ er blevet markant større succeser i Kina end alle andre steder, og det kinesiske publikums omfavnelse har betydet, at de nævnte film på premiereåret var blandt de mest sete i verden.
Den dag balancen tippede
I april 2015 skete der noget historisk. For første gang nogensinde, indspillede de kinesiske biografer flere penge end de amerikanske på en uge. Er det så stor en nyhed, kan man passende spørge? I filmens verden betyder den slags alt. Indtil nu har en blockbuster haft sit primære marked i USA. Det er her, filmen er lavet, her stjernerne bor – og ikke mindst ser USA sig som filmbranchens altdominerende stormagt. Selvforståelsen kom under angreb. Amerikanerne er dog ved at vænne sig til tanken. De har fundet ud af, det kan betale sig, at bruge kinesiske skuespillere. Det betyder, kineserne (sandsynligvis) vil flokkes om filmene, da filmens marketing kan målrettes med de nationale stjerner i centrum. Senest havde den nyeste Star Wars-relaterede film ’Rouge One’ hele to kinesiske stjerner på rollelisten. Donnie Yen og Wen Jiang er fænomener i kinesisk underholdning, og det har betydet, at filmen nu har rundet en samlet omsætning på en mia. dollars på verdensplan – godt hjulpet af en lang kø udenfor de kinesiske billetluger.
Censur for middelklassen
Den stærkt voksende middelklasse i Kina har penge til underholdning fra øverste Hollywood-hylde. De vil se action. De elsker helte og skurke, der ikke er asiatiske.
Det kinesiske markedet er så afgørende for Hollywood, at de er nødt til at indrette deres film efter den østlige censur og kulturelle koder. Det er efterhånden normalt, at der bliver fjernet bryster og frække ord, som ikke passer til det magtfulde organ ’China Film Group’, der både står for censur, og hvornår en film skal ud på markedet i Kina.
Deres filmplan betyder, at det sædvanligvis stærke amerikanske marketingapparat ikke kan udfoldes. Hvis det passer ’China Film Group’, sætter de to store amerikanske film op samtidig. Det ville aldrig ske i vesten. Her vil filmselskaberne sørge for, at filmene bliver drysset ud over kalenderåret, så publikum får en fair chance for at se filmene, og selskabernes mulighed for at tappe ind i folks lommepenge er større.
Kompleksiteten mellem markederne
Der er i det hele taget mange kompleksiteter, som markederne i Kina og USA henholdsvis skal finde ud af.
Den amerikanske filmindustri vil forsøge, at sprede filmene ud, så de ikke kannibaliserer hinanden. Det handler om penge i den verden. På den anden side står Kina lige om lidt med et andet problem. De giver for nuværende kun adgang for 34 ikke-kinesiske film om året. Den kvote udfyldes nemt af amerikansk mainstream. Der er ikke plads til filmkunst og samfundskritik. Det er larmende action, ufarlig underholdning og en sjælden gang en Oscar-film.
Hvis ’China Film Group’ skal holde gang i de mange biografsale og en stadig økonomisk udvikling på biografmarkedet, skal der flere amerikanske film ud til publikum. Kvoten skal sættes op, hvis de børsnoterede selskaber, som Wanda Film Group der ejer majoriteten af biograferne, fortsat skal gøre sig godt blandt den monetære elite. I 2016 steg antallet af solgte billetter kun med 3,6% når alle film fra alle lande tælles med, hvilket er noget mindre, end de meget kapitalistisk orienterede kinesere har vænnet sig til. Det betyder, at der må ske noget. Kvoten udvides med sikkerhed – og dermed ser amerikanerne øgede muligheder for at hoppe over den kinesiske mur, hvis de laver film, der appellerer til middelklassen. Mit bedste bud er, at det kommer til at betyde mere wam-bam-boogie action – ofte med en kineser i en bærende birolle.
Pengene tjenes i biograferne
Udviklingen på det kinesiske marked er fuld af ting, som vesten skal vænne sig til. En ting er censur, en anden er kvoter, en tredje er, at 99% af indkomsten kommer fra biograferne. Der findes ikke penge i DVD, betalings-tv og andre hjemmeorienterede formater. Det illegale marked styrer alt udenfor biograferne. Den slags er vi i den vestlige verden ikke begejstrede for, da vi er vant til at styre alt i hele filmens levetid. Fra den kommer ud i biograferne til den bliver solgt på loppemarkedet for en 5’er.
De store spillere
Internet-giganten Alibaba med kinesiske Jack Ma i hovedrollen er natten over blevet en massiv spiller på markedet. En børsintroduktion gav ham cirka 800 milliarder dollars. Et par af dem skal bruges på underholdning, og Ma har besluttet, at film er afgørende for hans forretningsudvikling. Han har investeret 7,2 mia. dollars over tre år i at få gang i produktion og distribution. Et af projekterne er Steven Spielbergs ’Amblin Partners’, der får massiv støtte, så de kan komme ind på det kinesiske marked.
En ny verdensorden
Der er en ny verdensorden i filmhierarkiet. Nye alliancer bliver dominerende de kommende år. Ingen har dog nogen klar fornemmelse om, hvad udviklingen præcist kommer til at betyde for filmmarkedet. Men hvis jeg var producent, skuespiller eller instruktør ville jeg dog nok tage et kvikt kursus i kinesisk. Det ser ud til at betale sig.
Søren Høy 