M. Night Shyamalan. Den 42-årig filminstruktør er født i hinduistiske Indien, opvokset i overklasse Philadelphia med en hverdag på en streng katolsk skole. De tre komponenter forklarer Shyamalans foretrukne filmiske temaer, der cirkler om det uforklarlige spænd mellem religion og økologisk spiritualitet samt en konstant tilbagevenden til barnets opgør med voksenlivets etablerede autoriteter.
Han fik et monster-gennembrud i 1999 med ’Den 6. Sans’, der indspillede cirka fire milliarder kroner på verdensplan. Filmen gav han prædikatet som den nye Spielberg af filmfreaks og den nye Hitchcock af kritikkerne, der langt om længe kunne opleve en ny, stærk visuel fortæller med evne til at twiste sin historie, så han på hypnotisk vis fik selv det mest umulige plot til at give mening.
Fascinationen holdt ikke længe, og i dag kan man med en vis ret hævde, at Shyamalan er en one trick pony. ’Den 6. Sans’ var filmen. Hans eneste film. Siden da har han gang på gang skuffet med storladne, pointesvage og decideret kedelige og prætentiøse film. ’The Village’, ’The Lady in the Water’, ’The Happening’ og nu ’After Earth’. Listen af kunstneriske og kommercielle skuffelser er efterhånden lang. Ind mellem de mislykkede film kiler ’Unbreakable’ og ’Signs’ sig ind. Begge film der med et vist held forsøger at forklare det overnaturlige og forestillinger om guddommelig indgriben.
På mirakuløs vis har Shyamalan formået at caste megastjener til sine film gennem årerne. Han er ret vild med udtryksløse mænd, der tavst observerer en verden, de ikke forstår. De opfører sig lidt som jeg gør, når jeg ser hans film. Dybt mystificeret over hvad han vil med historierne. Han er stadig ung, så der er vel håb for, at han kan genfinde magien og fascinationen i sine film.
Han er et ægte forbillede, den snart 49-årige superstjerne. Brad Pitt repræsenterer en ideal, som man kun kan respektere.
af Søren Høy
Brad Pitt, den flotte fyr fra flækken Shawnee i staten Oklahoma, kørte i 1987 til Los Angeles i sin gamle Datsun. Allerede tre år senere fik han sin første rigtige filmrolle.
Legenden fortæller, at Ridley Scott i ’Thelma & Louise’ (1991) bad ham om ikke at
Brad Pitt i ’Thelma & Louise”
sige for meget, men ellers bare smide skjorten og stritte med numsen. Mere skulle der ikke til. Pitts gyldne fem minutter i Scotts film, hvilket blandt andet inkluderede en fræk scene med tidens hottie Geena Davis, var rigeligt til at samtlige kvinder på den vestlige halvkugle var solgte.
Karrieren var skudt i gang med raketfart, og det skulle vise sig, at der var mere end go’ røv i knægten.
Den nutidige Brad Pitt er en del af den meningsgeneration, som lige nu udstikker diskursen i Hollywood. Folk som George Clooney, Sean Penn, Leonardo DiCaprio og Matt Damon er blandt vennerne. De har saften og kraften til at ændre tingenes tilstand. De har taletid og indflydelse. De kan komme til middag med Obama, hvis de ellers har tid. Man vil gerne ses i deres selskab, være på det samme billeder og være en del af deres verden. Det er forståeligt, for der er masser af mening, at komme efter.
Pitt bruger en del af sine mange dollars på at producere film. Vigtige film. Film der fortæller væsentlige historier om den verden, som vi deler og som han mener, at vi alle skal tage et større ansvar for.
Globaliseringsfablen ’Babel’ (2006), opgøret med akkuratessens kedsommelige dvale i ’Kick Ass’ (2010) og det spirituelle mesterværk ’Tree of Life’ (2011) er blot tre af de 22 film, som han har finansieret. Pitt vil gøre en forskel.
Brad Pitt repræsenterer sammen med sit slæng en type Hollywood-stjerne, som vi aldrig har set før. De er de nye mænd. Det nye ideal.
I det gamle stjerne-system måtte man ikke mene noget. Det var lig med udslettelse i Hollywood, da branchen havde besluttet sig for at forholde sig politisk neutral af frygt for, at skræmme publikum væk.
De omtalte moderne mænd rækker langt ud over lærredet. De plejer deres offentlige navn. De har både fast plads ved tabloidpressens tvivlsomme bord samtidig med, at de støtter velgørenhed, politiske initiativer og har selvstændige fonde, der har stærke missioner og musklen til at hjælpe og udfordre det etablerede system.
Brad Pitt mangler kun en Oscar, for at skrive sig ind på de gyldne sider i filmalmanakken. For en amerikaner er der ikke noget større. Han har været tæt på et par gange med ’Moneyball’ (2011) og ’Twelve Monkeys’ (1995), og måske havde han håbet på, at rollen i den aktuelle ’Killing Them Softly’ ville give det sidste skub. Filmen er god, den er solid. Den dyrker Pitts forestilling om USA. Den har et stærkt politisk bagtæppe, hvor valget er i fuld gang. Alle lover ændringer, men gangsterne på gaden ved, at de er sig selv nærmest. Ingen hjælper dem når lokummet brænder. Det er hans indstik i debatten om ansvarlig økonomisk drift af det store land. ”USA er en stor forretning, så giv mig mine penge,” siger hans figur i filmen. Det er en hård omgang for de prøvede amerikanere, og de har ikke honoreret Pitts indsats i filmen. Det er hans første deciderede flop. Ingen har det den, og det er virkelig synd, for det er en begavet og reflekteret film om et land i ideologisk opløsning.
Den 18. december bliver han 49 år gammel. Han har masser af gode år foran sig, og bruger ham dem lige så fornuftigt som hidtil, så vil han blive husket som en af de vigtigste figurer i moderne amerikansk film.
Ikke dårligt af en mand, der for kun 25 år siden ankom til Hollywood i en gammel, rød Datsun.
Brad Pitts løn:
Inglorious Basterds (2009): $10,000.000
Mordet på Jesse James… (2007) $1,000.000
Mr. & Mrs. Smith (2005) $20,000,000
Troy (2004) $17,500,000
Ocean’s Eleven (2001) $30,000,000
Spy Game (2001) $17,500,000
The Mexican (2001) $10,000,000
Fight Club (1999) $17,500,000
Meet Joe Black (1998) $17,500,000
Syv år i Tibet (1997) $10,000,000
The Devil’s Own (1997) $10,000,000
Sleepers (1996) $10,000,000
Se7en (1995) $4,000,000
Kalifornia (1993) $500,000
Thelma & Louise (1991) $6,000
Gode Brad Pitt-film:
1. Se7en (1995)
2. Fight Club (1999)
3. Tree of Life (2011)
4. Inglorious Basterds (2009)
5. Babel (2006)
Dårlige Brad Pitt-film:
1. Meet Joe Black (1998)
2. Legends of the fall (1994)
3. Snatch (2000)
4. Syv år i Tibet (1998)
5. A River runs through it (1992)
Brad Pitts kvinder:
Kæreste med Juliette Lewis: 1993-1994
Kæreste med Gwyneth Paltrow: 1995-1997
Kæreste og senere gift med Jennifer Aniston: 1998-2005
