Monthly Archives: februar 2012

De forbigåede mesterværker

Oscarvinderne skriver sig ind i filmhistorien. Taberne husker ingen – lige med undtagelse af de tabere, hvor filmene senere viste sig at blive klassikere, og de instruktører som blev legender helt uden en Oscar på hylden.

AF SØREN HØY

Tre af historiens vigtigste instruktører nåede aldrig at komme på scenen for at modtage prisen som bedste instruktør – og deres bedste film blev udkonkurreret af film, som siden kun har vist sig som parenteser i filmhistorien.

Billedresultat for A Clockwork Orange
A Clockwork Orange

Stanley Kubrick. Manden bag flere mesterværker: ”Rumrejsen 2001”, ”Dr. Strangelove”, ”Ondskabens Hotel” og ”A Clockwork Orange”. Titler som blev forbigået uden den store interesse fra Oscar Akademiet.

Orson Wells. Han lavede et af filmens helt afgørende værker, ”Citizen Kane”, han skabte en klassiker med ”Touch of Evil” – men alligevel fik han aldrig en Oscar.

Billedresultat for vertigo movie
Vertigo

Alfred Hitchcock. Et frygtindgydende navn. Titler som ”Psycho”, ”Vertigo” og ”North by Northwest” giver ikke kun gåsehud og dårlig nattesøvn – de giver panderynken over, at filmbranchen i de dage ikke kunne se kvaliteten og Oscar-potentialet i de film, som i dag konstant fremhæves som de bedste, kunstformen kan tilbyde.

Hvorfor blev de forbigået?

Kubrick havde 4 nomineringer, Hitchcock 5 og Wells 1 – så det er ikke fordi, at de blev helt overset af Akademiet. Det skete for Charlie Chaplin, der trods en filmografi, der overgår langt de flestes, måtte nøjes med en Oscar for musikken til ”Limelight” i en karriere der strakte sig over cirka 75 år og 75 film. I hans tilfælde handlede det om, at hans politiske synspunkter ikke harmonerede med den konservative filmbranche, og at han allerede i slutningen af 20’erne sagde jokende, at han ville bruge sin Oscar som dørstopper. Han havde tydeligvis ikke den store respekt for Akademiets filmpræferencer.

Jan Harlan var Kubricks producer gennem 30 år, og han fortæller til Indblik, at det nagede den amerikanske instruktør, at han aldrig fik den sidste anerkendelse fra kollegerne, der stemmer til Oscar; ”Stanley var vokset op med Oscar, og mange af hans egne helte havde vundet. Han havde set takketalerne og showet – og selvom han allerede i 60’erne blev betegnet som en af kunstfilmens store navne, så manglede han en Oscar på hylden,” fortæller Harlan fra The Kubrick Estate, hvor han i dag kuraterer Kubricks efterladte værker. ”Han var ambitiøs og ville anerkendes som den bedste. Det ønske har alle store kunstnere.”

Der var muligvis noget tilsvarende på spil hos Hitchcock. Den danske instruktør og forfatter Christian Braad Thomsen kender om nogen Hitchcock, da han i en menneskealder har dyrket hans film og forsket i hans temaer og psykologiske motiver. ”Jeg er ikke stødt ind i bitterhed eller lignende hos Hitchcock, fordi han blev forbigået af Akademiet, men han var jo også et uhyre konservativt menneske og har bestemt ment, at det var under hans værdighed at udtrykke nogen form for følelser i den anledning,” fortæller Braad Thomsen, der i 1990 udgav bogen ”Hans liv og hans film” om den britiske mesterinstruktør. ”Men kender jeg Hitchcock ret, har han selvfølgelig bag sin ophøjede ligegladhed følt sig dybt og barnligt forurettet, forbitret og forbigået. Og med al mulig grund. Han var frem for nogen 1940’erne og 50’ernes Mr. Hollywood, men fik alligevel ikke Hollywoods største pris – det er og bliver ubegribeligt. Men det hænger vel sammen med, at selv Hollywood ikke opfattede Hitchcocks film som kunst, fordi thrillergenren vel ikke var så anset.”

Hvem ventede for længe?

Det er tankevækkende, hvor mange talentløse døgnfluer, der har stået på scenen, efter den ene gode film, de har lavet – mens andre kæmper en lang karriere og gentagne gange leverer film, som bliver anerkendt både blandt cineaster, kritikere og branchefolk.

Martin Scorsese bar i mange år en Oscar-forbandelse, som betød, at både ”Taxi Driver”, ”Raging Bull” og ”Goodfellas” på det skammeligste blev forbigået. I 40 år ventede Scorsese på anerkendelsen, og den fik han paradoksalt nok for et remake af en asiatisk film. ”The Departed” er ikke en af hans bedste film, men det lugtede i 2006 af, det var nu eller aldrig for den gamle mester.

Den danske forfatter og filmanalytiker Annette Wernblad er internationalt anerkendt som Scorsese-ekspert. ”Det har betydet enormt meget for hans karriere, at han ikke vandt for sine store værker i 70’erne. Det har været et konstant pres for ham, og han konstaterede selv efter ”Raging Bull” ikke vandt, at hvis han overhovedet ville overleve i filmbranchen, så ville han være en outsider, der stod uden for det gode selskab,” fortæller Wernblad, der i 2011 udgav bogen ”The Passion of Martin Scorsese”, der er en af de mest gennemgribende analyser af Scorseses film og karriere. ”Det har i de senere år virket som om, at han har indgået kompromisser i sine film, for at Akademiet skulle se hans vej,” siger hun og henviser til, at ”The Departed” og årets nominerede film, ”Hugo”, er langt fra gamle dages den brutale og dæmoniske Scorsese. ”The Departed” er fuld af fejl, mangler logik og er helt atypisk for Scorsese, der normalt er detaljens mester. Men det var åbenbart lige hvad der skulle til, for at få en Oscar,” slutter Wernblad.

Billedresultat for Raging Bull
Raging Bull

The End

Oscar laver et fingeraftryk af USA. Hvert år pejler filmen nationens tilstand. Stemningen, regeringen, den førte politik. Da landet ville ud af Irak og Afghanistan, valgte Akademiet den lille anti-krigsfilm ”The Hurt Locker” fremfor den bedst indtjenende film i historien ”Avatar”. Dengang den politiske tiltro falmede og magtdistancen og ærefrygten for Det Hvide Hus og præsidenten blegnede, valgte man en film om grusomhederne i Vietnam og nationens efterregning i ”The Deer Hunter”.

Andre gange sejrer en feel-good film, som ingen husker dagen efter priserne er uddelt.

Vi har ikke set det sidste mesterværk blive forbigået af Oscar Akademiet.

Top 10 – mesterværker der ikke fik en Oscar

1. Citizen Kane, Orson Wells (1941)

2. Raging Bull, Martin Scorsese (1980)

3. Taxi Driver, Martin Scorsese (1976)

4. Rumrejsen 2001, Stanley Kubrick (1968)

5. Vertigo, Alfred Hitchcock (1958)

6. Apocalypse Now, Francis Ford Coppola (1979)

7. All the President’s Men, Alan J. Pakula (1976)

8. Once upon a time in America, Sergio Leone (1984)

9. The Third Man, Carol Reed (1949)

10. The Shawshank Redemption, Frank Darabont (1994)

Rod i kulissen

Der er ballade backstage hos Det Amerikanske filmakademi, der uddeler verdens flotteste filmpris; den gyldne Oscar-statuette. I nat er det ceremoni nummer 84, og der har sjældent været så meget furore op til den årlige aften med superstjerner og takketaler.

Af SØREN HØY

Det er ikke nemt, at være chef for Oscar showet i de her år. Der er ikke rigtig noget, der vil lykkes, der er ikke rigtig nogen, der synes om alle de nye ting, som bliver afprøvet. Oscar Akademiet forsøger med vold og magt, at få begivenheden til at blive en succes hos tv-seerne igen.

Seerne forsvinder

Seertallet i USA er det, som betyder noget i denne her sammenhæng. Det er i USA, at annoncerne skal sælges til reklamepauserne og det er her, at filmindustrien skal sørge for, at publikum vælter i biograferne. Med andre ord er det på hjemmebanen, at filmproducenterne skal finansiere deres film, filmstjernerne skal indgå de gyldne kontrakter, tv-kanalerne skal drive forretning og alle andre rundt om Oscar skal hive deres skillinger ud af det fantastiske filmcirkus. De senere år har seertallet raslet ned som husene i en katastrofefilm. Siden 1998 har 20-30 millioner seere fundet sig en anden kanal på den store filmaften – og fra at der tidligere sad mellem 60 og 70 millioner og så på, skal networket ABC nu være lykkelige, hvis de kan trække 40 millioner. Til sammenligning ser mere end 110 millioner finalen i Super Bowl, når den afvikles i midten af februar.

Ingen kender filmene

Årsagen skal ifølge analytikere findes i, at publikum ikke har set filmene, som bliver nominerede. Og har de ikke det, så gider de heller ikke se, hvem der vinder priserne. Konkurrencen er ikke spændende, hvis man ikke kender dem, der stiller op. De nominerede film er de senere 10 år blevet kommercielt smallere og langt mere kunstneriske end tidligere. Det er film, med en undtagelse i ”Avatar”, der indspiller relativt få penge i biograferne. F.eks. dette års store favorit, stumfilmen ”The Artist”, der trods sine mange fremragende anmeldelser, stadig kun har indtjent 25 millioner Dollars i USA. En klatskilling på de breddegrader.

Komiske nyskabelser

Oscar Akademiet forsøger at kompensere for den svage kendskabsgrad ved at mase nyskabelser ind i tv-formatet. De prøver med unge skuespillere som værter, komikkere, provoer – de forsøger sig med varieté-stil og bytter rundt på priserne, så de ikke får en kedelig periode midt i det hele, hvor alle teknik-priserne uddeles. Lige lidt hjælper det – for det er filmene, som trækker opmærksomhedslæsset.

Ballade i kulissen

Billedresultat for Brett Ratner
Brett Ratner

I 2012 er balladen ikke blevet mindre af, at showets producer, Brett Ratner, blev fyret kort inden den endelige planlægning. Han var kommet til at fyre en diskriminerende vittighed af om homoseksuelle i et radioprogram. Den slags går ikke i det politisk korrekte USA. Men da Ratner røg, så forduftede årets vært, Eddie Murphy, også. Han er ven med Ratner, og var hyret af ham – så i loyalitet forlod Murphy den prestigefulde hverv som Oscar-vært. Ud fra vokskabinettet kom Bill Crystal showet til undsætning. Han har otte gange før leveret varen, og bliver betegnet som en af historiens bedste værter sammen med legenden Bob Hope, der stod for orkestreringen hele 18 gange.

Sponsor fallit

Oven i det kaos gik celluloid-fabrikanten Kodak fallit i forrige uge, og forsøger nu med et arsenal af advokater i ryggen, at komme ud af deres 20-årige sponsor-aftale med det The Kodak Teatre på Hollywood Boulevard, som Oscar traditionelt afholdes i. Krisen har i den grad fat i kraven på Oscar i de her år, og der kræver vist mere end en enkelt superhelt, for at klare ærterne for den ellers så eftertragtede 84-årige guldmand.

Årets favoritter:

Bedste film: The Artist

Instruktør: Michel Hazanavicius (The Artist)

Mandlige skuespiller: Jean Dujardin (The Artist)

Kvindelige skuespiller: Viola Davis (The Help)

Mandlige birolle: Christopher Plummer (Beginners)

Kvindelige birolle: Octavia Spencer (The Help)