Monthly Archives: juni 2015

Gå aldrig tilbage til en dino

 

Af Søren Høy

’Jurassic World’ tager ikke hensyn til, at der blev lavet to mindre gode efterfølgere til den banebrydende ’Jurassic Park’, der kom i 1993. Den starter stort set, hvor den første film i serien sluttede.

’The Lost World’ (1997) og ’Jurassic Park III’ (2001) var udtrampede versioner af 1’eren. De kæmpede med kedelige historier, der virkede som filmede computerspil.

Den nye film kommer 22 år efter Steven Spielbergs klassiker, der som den første film indtjente mere end 1 milliard dollars i biograferne verden over. Den flåede den markedsmæssige milepæl op af jorden, og talte til en generation af videnskabs-nørder, filmgeeks og tempo-junkier med sådan et eftertryk, at alle andre også var nødt til at se den betagende historie om kæmpe-dyrene. Det var før Internet og sociale medier. Alle detaljer om ”tilsyneladende levende kæmpeøgler” og deres smidige, graciøse bevægelser blev genfortalt til kolleger og venner med en forbløffelse og betagelse. Filmen var et forvarsel og et signal om at nu kunne filmindustrien genskabe alt.

Teknologisk var ’Jurassic Park’ revolutionerende. En af mine veninder, Victoria Livingstone, arbejdede på filmen. Hun var med til at skabe en scene, der er gået over i filmhistorien. Hun har fortalt, at deres store problem var, at de ikke kunne finde ud af, hvilken type bule en bil får, når den får et skulderskub af en dinosaurus. I filmen kører en film med fuld fart, hvorefter den bliver løbet op af en meget adræt øgle, der, som i et stock car ræs, forsøger at skubbe bilen omkuld. Det hele foregår i rasende tempo, og scenen skal både indeholde forskrækkede skuespillere, en arrig dino og en bil, der gradvist bliver smadret.

De fandt programmerings-formlen ved at løbe ned af gangene på produktionskontoret og hoppe ind i dørene. Hver gang dinoen rammer bilen, vakler den lidt og er lidt forvirret – som et menneske, der løber med fuld fart og giver skulderskub til noget hårdt undervejs. Så manuelt og fysisk var udviklingen af en scene, der kom til at definere action-sekvenserne fra den dag af. Alle store action-scener hvor noget computerskabt rammer noget fysisk, er i princippet lavet på samme måde.

Jeg håber, at ’Jurassic World’ byder på teknologiske overraskelser og gerne nyskabelser.

Ellers kan vi ligeså godt se 1993-versionen, der fuldt fortjent står som en filmteknologisk klassiker.

Trans-skønheder i glamourens verden

Af Søren Høy

Forsiden af det verdensberømte magasin ’Vanity Fair’. Den mest prestigefulde position for en celebrity. Hvis man bliver cover-stjerne på glamourens glittede power-blad, er berømmelsen komplet. ’Vanity Fair’ bryder normer og regler – de provokerer og udfordrer. Fotograferne, der knipser de stylede stjerner, er selv mega-ikoner indenfor deres metier. Både Elefantordnen og Blå Bog ryger ud til storskrald, hvis Annie Leibovitz tager billedet. Det er popkunstens ridderslag. Hun står bag legendariske billeder af John Lennon og Yoko Ono. Det er hende, der har taget motivet af en nøgen Demi Moore med stor gravid mave, sorte Woopie Goldberg i et bad med mælk, Cindy Crawford kun i ført en slange i Edens Have.

Denne uges forside på ’Vanity Fair’ bliver skrevet ind i populærkulturens historie. Caitlyn Jenner pryder iført en beige stropløs kjole, som tydeligvis sender en hilsen til Marilyn Monroe og alle de andre divaer, der siden har forført forsiden med et frækt blik, der forplanter sig dybt i kvinders selvforståelse og mænds libido.Caitlyn Jenner hed de første 65 år af sit liv Bruce Jenner.

Caitlyn er tidligere OL-vinder i 1976 i mændenes tikamp, og er senere blevet reality-stjerne i USA på grund af sit ægteskab med Kris Jenner, der er mor til de berygtede Kardashian-søstre, der hærger nettets sladdersider som en daglig rutine. Caitlyn er på kort tid blevet verdens mest berømte transkønnede menneske.

Billedresultat for bruce jenner olympics 1976

Transkønnede, transseksuelle og transvestitter er tidens varme emne rundt i Los Angeles’ farverige landskab. Sidste års bedste nye Tv-serie havde den tolkbare titel ’Transparent’. Den spiller på den direkte oversættelse ’gennemsigtig’ og at filmens hovedperson, den joviale familiefar, en dag kommer hjem som kvinde. Trans-forælderen der med sin erkendelse åbner familiens vindue, så alle kan se ind.

Smukke Laverne Cox blev den første åbne transkønnede skuespillerinde, der blev nomineret til en Emmy for sin rolle i kvindefængsels-serien ’Orange is the new Black’. Senere samme år var hun på forsiden af TIME. ’Nu tipper det for os,” sagde hun dengang. Hun fik ret.

Symbolikken i Leibovitz’ billede er stor. Hun har gennem 40 år bidraget til kvindernes frigørelse og kamp for ligeret. Nu gør hun det samme for ’trans-skønheder’, som hun selv kalder det nyeste mærke på kønsskalaen.

Glamourens verden er blevet rigere. Spørgsmålet er, om folkets accept følger med?