Monthly Archives: november 2007

Den moderne krigsfilm

Biograferne har blod på lærrederne. Bomberne springer, graterne detonerer, de fuldautomatiske våben plaffer. Der er krig på filmagendaen, og de udspringer alle sammen fra den demokratiske elites debatlyst i USA. Amerikanerne producerer krigsfilmene mens krigens politiske spil foregår, hvilket betyder, at Hollywood-stjernerne blander aktivt i den aktuelle storpolitiske debat.

Af: Søren Høy

”The Kingdom”, ”Lions for Lambs” og ”Rendition – Afsløringen”. Tre stjernebesatte amerikanske krigsfilm, som danskerne i disse uger kan se i biograferne. Filmen er lige så forskellige som titlerne. Der er ingen rene, klare kunstneriske linier eller budskaber, som gennemsyrer filmene. Politisk er udgangspunktet dog det samme; mantraet ”War against Terror”.

En scene fra ”The Kingdom”:

Filmen starter med et voldsomt terrorangreb på en flok civile vesterlændinge i Riyadh, Saudi Arabien. Det er taktisk smart lavet, hvis man kan tillade sig at bruge den slags vendinger om en terrorhandling.

En mand i en politibil skyder vildt mod en flok mennesker, hvor nogle spiller soft ball, og andre ser på. Tilfældigt rammer skuddene tilskuerne – mænd, kvinder, børn. Der er kaos. Folk løber skrigende rundt. Billederne er lavet med håndholdt kamera, det ligner en reportage fra en krigszone. Den stumpe lyd af kuglerne, der rammer kroppene, er gyselig.

Vi ser en anden politibil komme til, og vi fornemmer, at det ikke er rigtige politifolk, der skyder. Det er banditterne, der har stjålet en politibil, og er kommet gennem sikkerhedsforanstaltningerne, for at komme ind til det hvide ressort. De gode torpederer de onde, og man tror, at det er ovre. Det hele falder til ro. Flere timer senere er TV på plads, udsendinge fra ambassaderne og militæret er kommet til – og så sker det egentlige terrorangreb. BANG! En 250 kilo bombe detonerer midt i oprydningsarbejdet, og flere hundrede mennesker bliver splattet ud over området.

Hævn!

Instruktøren Peter Berg får ikke årets turistpris fra det saudiske kongedømme. Han skildrer landet som en levende terrorcelle, hvor farerne lurer for amerikanerne på hvert hjørne. Omvendt får han heller ikke det amerikanske forsvars fortjenstmedalje, for Berg mener, at amerikanerne er lige så hævntørstige som ekstremisterne er i mellemøsten. Amerikanerne vil have hævn. For enhver pris. Og når de efterlader kampzonen med missionen udført, og vender hjem i triumf – så efterlader de bare endnu en hævnmission, som modparten kan begynde at planlægge. ”We will kill them all”, siger CIA-manden, der skal lede den efterforskning, der bliver sat i gang. Det samme siger hans Saudi-modstander efter at CIA har fuldført missionen.

Peter Berg har en mening med sin film. Han mener, at det moderne samfund er bygget op på hævn. Tag hævnen, og så er det bare at vente på, at den bliver gengældt!

Lions for Lambs.

Filmens titel refererer til en tysk officer fra Første Verdenskrig, der berettede om de engelske soldaters heltemod overfor de engelske politikerens nærmest kriminelle og naive dumhed. Løverne der går i krig for lammene.

Filmen, der er instrueret af Robert Redford, er en snakkefilm. De taler uafbrudt i de cirka 90 minutter filmen varer, og den korte spilletid er ydermere imponerende på grund af en kompliceret fortælleform, hvor publikum skal være opmærksomme for at fange handlingen. Filmen har tre historiespor, som den veksler mellem.

Tre historier.

Et spor er mødet mellem en fremadstormende republikansk senator og en erfaren politisk journalist. Senatoren Jasper Irving, spillet med tandpastasmil og potens af en af branchens største, Tom Cruise. Journalisten, Janine Roth, bliver spillet med neurotisk professionalisme af Meryl Streep.

Et andet spor er en samtale mellem den samfundskritiske professor i statskundskab, Stephen Malley, Robert Redford selv, og den unge studerende Todd – spillet af Andrew Garfield.

Det er fire krævende roller, som alle sammen er bundet tæt til manuskriptet, der har som ypperste mission, at skabe overblik over det komplekse spil, som en krig er – både set fra politikeren, journalisten, ideologen og den unge studerende, der er på vej ud i det liv, som de tre andre skaber.

Det tredje spor er en krigshandling i Afghanistan, hvor to tidligere studerende fra Malleys universitet er havnet i en militær aktion, der har til formål en gang for alle at neutralisere Osama Bin Laden og Taliban-styrkerne.

Irving giver et eksklusivt interview til Roth. Formålet er, at regeringen vil være ærlige! Erkende fejl og åbne op for den nye strategi, der kort går ud på, at sende små specialenheder ind og bekæmpe fjenden med fjendens metoder. Mens interviewet foregår er missionen i gang i Afghanistan, og mens dét foregår sidder Malley og taler med Todd om hvem der egentlig bærer ansvaret for at verden skal ændre sig.

De tre handlinger flettes sammen, så vi hele tiden får holdt den politiske sandhed op mod idealismen og virkeligheden på slagmarken.

Rendition – Afsløringen:

Sydafrikaneren Gavin Hood, der vandt en Oscar i 2006 for ”Tsotsi”, USA-debuterer med en film om terror-spillet i kulissen. Filmen har som ”The Kingdom” en voldsom terror-handling som afsæt. En markedsplads i Nord Afrika får besøg af en selvmordsbomber, og inden længe er CIA på sagen. Samtidig er en amerikansk kemiingeniører af Egyptisk herkomst på vej fra Cape Town til Chicago. CIA checker alle indrejsende med mellemøstlig baggrund, og de finder ud af, at ingeniøren har modtaget opkald fra en terrormistænkt. Uden at spørge nogen piller de ham fra ved paskontrollen, sletter ham fra passagerlisten, og sender ham retur til Egypten, hvor man har et mere lemfældigt syn på tortur end loven tillader i USA. Forhøret bliver overvåget af en CIA-mand, der langsomt begynder at tvivle på sin organisations motiver og metoder.

Modsat de andre aktuelle film, så handler ”Rendition – Afsløringen” om terrorens omkostning for dem, der ikke har part i konflikterne, men som bliver inddraget på grund af deres etniske oprindelse. Den handler om heksejagt og politiske underhåndsaftaler, hvor demokratiet og retssikkerheden bliver sat ud af kraft.

Filmen er holdt i en realistisk tone, og giver et forholdsmæssigt sandsynligt billede af de politiske spil, som kampen mod terror naturligt er. Filmens konklusion er barsk. Den siger, at de fleste nok accepterer, at et par uskyldige bliver fanget i terrorbekæmpelsen, hvis bare systemet engang i mellem fanger en skyldig, der er på vej til at begå massemord.

Kvalitets film

Krigsfilmene er kunstnernes indlæg i debatten. Det er ikke tilfældigt, at Tom Cruise og Meryl Streep er med i en film, der problematiserer politikernes og pressens rolle i krigen mod terror. Det er deres chance for, at stille sig op på ølkassen med en megafon, og brøle deres budskab ud.

For at forstå krigsfilmenes muligheder på markedet, så skal man se på det nyeste fænomen fra USA. Det hedder ”Quality film”. Det siger desværre intet om filmens kvalitet – men om tankegangen bag filmen. Kvalitets film er kendetegnet ved, at de er lavet relativt billigt. De har store, billigt arbejdende, stjerner på rollelisterne – og sidst men absolut ikke mindst, så handler de om noget. Film der handler om noget, er svære at sælge. Biografgængerne er per tradition mest til luftig og uforpligtende underholdning, når de betaler for entre og popcorn, Betegnelsen ”kvalitets film” er skabt for at fortælle alle – fra producenter over stjerner til distributører og publikum, at denne film ikke er lavet med det primære formål, at tjene penge. Den er lavet for at fortælle noget vigtigt, noget dagsordensættende, som må, og skal ud. De kommer ud i relativt få biografer, og er dermed som udgangspunkt også disponeret for en relativt lille indtjening.

Faktisk er fænomenet ”Quality film” så udbredt i det amerikanske filmsystem lige nu, at de er begyndt at tale om kvalitetsfilm som en særskilt genre. Det er nødvendigt, for at give filmene den rigtige lancering, budget og produktionsforhold. Disse ting betyder noget for de relativt smalle krigsfilm. Stjernerne accepterer lav hyre for at få budskabet ud – publikum accepterer film uden store effekter, fordi budskabet er vigtigere end underholdningsværdien.

Som man kan se i den tilhørende faktabox, så er de tre aktuelle film ikke store i kommerciel forstand. De løber knapt rundt på verdensplan, og med undtagelse af ”The Kingdom”, så er de lavet for relativt små budgetter i amerikansk forstand. En stor produktion løber snildt op i $ 150 mio. inklusiv marketingsomkostninger.  Under normale omstændigheder, så ville de tre stjerner i ”Lions for Lambs” løn-æde hele det budget, som filmen er lavet for. Her er de sikkert gået for teatertariffen.

Filmbranchen søger momentum.

Krigsfilmene blev varslet, da det viste sig, at krigen i Irak trak ud. Kunsten begyndte at reagere.

USA’s intervention i Irak, olieballade, Osama – det hele bliver parts-dokumenteret i disse år. Det er spændende, at filmens verden for første gang nogensinde kommenterer sin samtid – mens den foregår. Tidligere var filmens verden et par år efter udviklingen, simpelt på grund af, at det tog tid at skrive, producere og indspille en film. Hastigheden er sat op på filmoptagelserne, og filmskaberne er begunstiget af, at krigen trækker ud, så temaerne i filmen bliver ved med at have en vis friskhed.

Der kommer flere.

De aktuelle film om krigen og terror bliver efterfulgt af flere indenfor det kommende år. Af de mere interessante er D.J. Carusos ”Eagle Eye”, der handler om en ung, ugidelig mand og en enlig mor, der tilfældigt kommer ind i en terrorcelle, der er ved at planlægge et politisk mord. De unge stjerneopkomlingen, Shia LeBeouf og Rosario Dawson, spiller hovedrollerne. En anden interessant vinkel på situationen er ”Traitor”, hvor en terrorbekæmpende specialenhed, selv bliver et mål for CIA. Guy Pearce, Don Cheadle og Jeff Daniels er i skudlinien. Sidst men absolut størst, så kommer den aktive Robert Redford med ”Against all Enemies”. Den handler om Bush-administrationens formodede viden om Al-Qaedas planlægning af terrorangreb på USA. Bruce Willis spiller hovedrollen – men nok så interessant er det, at den bygger på Richard A. Clakes bog, hvor han beretter om sin insider viden om de nationale anliggender fra sin tid som anti-terrorrådgiver under Bill Clinton og George W. Bush.

Det ser ud til, at det politisk interesserede biografgængerne går endnu en sprængfarlig filmsæson i møde.

Box:

The Kingdom

Instruktør: Peter Berg

Medvirkende: Jamie Foxx, Jennifer Garner, Chris Cooper.

Dansk indtjening: $357,599

Hele verden indtjening: $ 76 mio.

Budget: $ 72,5 mio.

Lions for Lambs

Instruktion: Robert Redford

Medvirkende: Tom Cruise, Meryl Streep, Robert Redford.

Dansk indtjening: $205,994

Hele verden indtjening: $ 32 mio.

Budget: $ 35 mio.

Rendition – Afsløringen:

Instruktion: Gavin Hood

Medvirkende: Jake Gyllenhall, Meryl Streep, Reese Witherspoon.

Dansk indtjening: $389,313

Hele verden indtjening: $ 17 mio.

Budget: $ 27,5 mio.

Note: Opgørelserne er fra www.the-numbers.com, hvor alle tal opgøres i Dollars.

The Black Dahlia

Filmnoir, der ikke er helt sort nok.

Brian De Palmas filmatisering af James Ellroys noirklassiker, The Black Dahlia, er næsten rigtig god. Også kun næsten.

Af Søren Høy

The Black Dahlia

USA, 2006

Instruktion: Brian De Palma

121 minutter

4 stjerner

Los Angeles er filmens filmiske by. Tag hvilken som helst tidsperiode siden år 1900, og LA har myterne og dramaet, der skaber gode historier. Forfatteren James Ellroy har fat i LA. Hans historier vrider ondskaben ud og hans personskildringer reflekterer tidsånden. Referencerne er mange – film, sport, race- og klasseproblematikker. Bag det åbenlyse drama gemmer sig en stillingtagen, kritik og brutal kommentering af samfundet. Det er det sidste, der gør hans bøger svære at filmatisere. Curtis Hanson lykkedes fortræffeligt med ”L.A Confidential” (1997).

Den gamle sure filmræv, Brian De Palma, varslede sin version af mordet på den unge wannabe skuespillerinde Elizabeth ”Betty” Short (aka The Black Dahlia) for flere år siden. De Palma kan godt lide den sorte sjæl. Medaljens bagside.

Betty blev fundet i en vejkant i januar 1947, drænet for blod, tømt for indvolde – og kroppen nøjsomt skilt i adskillige dele. Se, det er virkeligheden, men det er ikke helt det, som De Palmas film handler om.

Filmen handler om to boksende cops fra drabsafdelingen, spillet af Aaron Eckhardt og Josh Hartnett. De møder hinanden i ringen, og bliver derefter partnere. Eckhardts figur har ikke bare et lig, men et folkemord i lasten. Han trækker sin unge kollega ind i sit syge liv, samtidig med at han fortrylles af det bestialske mord. Mellem betjentene er selvfølgelig en smuk kvinde, spillet af Hollywoods største talent, Scarlett Johansson, der på vaginal vis binder historien sammen. Desværre har hun fået tildelt filmens svageste figur, og forsvinder derfor ud af filmens dystre plot.

De Palma har lavet et godt stykke håndværk. Smukke scener, betagende scenografi, flot tidsbillede. Men filmen mangler det ekstra niveau, som Ellroy bøger behersker – der hvor historien træder ud i virkeligheden.

Se den alligevel. Den kan mere end de fleste mordgåder og politifilm.