Shailene Woodley. Indtil forleden dag havde jeg ingen anelse om, hvem hun er. Nu er jeg overbevist om, at hun bliver en ny, stærk heltinde. Hun spiller hovedrollen som Beatrice Prior i ’Divergent’, der er første afsnit i en frisk fantasy-trilogi, hvor tidens kvindelige forbillede igen bliver portrætteret.
For 25 år siden da jeg var i den der svære tidlige teenagealder, hvor man leder efter forbilleder, helte og idoler, var der rigeligt at tage af for drengene. Vi dyrkede Bruce Lee, og så hans klassiker ’Enter the Dragon’ 15 gange i træk. Efter at have sparet op til en VHS-maskine ved at gå med aviser, anskaffede min bror og mig en slidt kopi af ’Star Wars’, så vi kunne lære at gå, tale og undre os som Luke Skywalker. ’Karate Kid’ og alt med Jean-Claude van Damme. Vi fandt os selv i meget fysiske figurer, der slog hårdt og havde det lidt svært med pigerne.
Efter at have ringet rundt til mine veninder på min nuværende alder, har jeg fundet ud af, at kvinderne har levet i et heltinde-vakuum det meste af deres liv. I 80’erne måtte de nøjes med hende dansemusen i ’Dirty Dancing’ og et par film med Molly Ringwald – hende den frække i ’Breakfast Club’. Pigerne blev spist af med Madonna og diverse supermodeller, der havde en dominerende position i de glittede blade, der på daværende tidspunkt var vinduet til verden. Ligesom nettet er i dag.
Kønsbilledet er i udvikling i filmens verden. Teenage-generationens handlekraftige og mønsterbrydende forbilleder er piger. Kvinder. ’Young adults’ som de hedder på engelsk. De unge voksne der stadig bor hjemme, men som bruger deres primære tid og kræfter på frigørelse og selvstændighed.
Jennifer Lawrence i ’The Hunger Games’ er den største heltinde. Hun er naturlig, hun er sund, hun virker ægte. Ligesom den aktuelle Woodley i ’Divergent’.
Lige bag dem står Kristin Stewarts ’Bella’ i den populære ’Twilight’ serie og Emma Watsons begavede spejder-karikatur ’Hermione’ i Harry Potters lidt yngre univers.
Overgangen fra barn til voksen for pigerne er ikke historier om menstruation og metaforer for penetration. Det handler om frihed og selvstændighed kombineret med våben, sort magi og en vis dystopi, hvor fremtiden afhænger af vores heltinders vovemod.
I dag er drengene i samme problemer som pigerne i 80’erne. Mændene i serierne er blege og bløde eller diktatoriske og brutale. På en god dag er de ligegyldige.
Kom ikke og sig at der ikke er sket noget.
Søren Høy 