Tag Archives: oscar

Kunstens Oscar

Søndag nat dansk tid uddeles den 87. Oscar i Los Angeles.

Statuetten er synonym med Hollywoods stjerner og filmbranchens legender. Myten om Oscar har altid været, at det er en shownummer, der per tradition dyrker amerikansk nationalånd og kommerciel tankegang.

Tiderne og Oscar har ændret sig. Oscar er blevet en værdiorienteret begivenhed. Filmene har budskaber, der rækker ud over lærredet. Stjernerne er blevet politiske. De er i menings-generationen, der bruger demokratiet aktivt og gør meningen til en del af deres karriere og deres ansvar som kendte skuespillere eller instruktører.

Vinderne er nu smalle film, der ikke er ligegyldigt Hollywood brain candy. Det er en myte, der er svær at gøre op med. Mange tror stadig, at patriotisme og spejlblank overflade er lig med Oscar.

Den moderne version af Oscar handler om politiske film, kvalitet og opgør med historie, krige og ikoniske personer. En Oscar-vinder i dag viser tidsånd og analyserer den verden, vi er fælles om.

Statisktik er et herligt værktøj, når en pointe skal bevises. Årets favoritter er i kommerciel forstand nærmest ligegyldige. ’Boyhood’ har indspillet $25 millioner i USA. ’Birdman’ $35 mio. For 15 år siden indspillede en typisk vinder over $200 mio. Pudsigt nok har ’American Sniper’ indspillet mere ($300 mio.) end de øvrige syv nominerede til sammen.

Kunstnerisk er årets film til gengæld enestående. Ud over de nævnte favoritter er ’The Theory of Everything’ (Eddie Redmayne), ’Still Alice’ (Julianne Moore) og ’Whiplash’ (J.K. Simmons) ret sikre på at tage store priser. Det er alle film uden store salgstal, men til gengæld vil de skrive sig ind i Oscar-historien og blive husket for suveræn kunstnerisk og dramatisk udfoldelse.

De kunstneriske film henvender sig til et krævende og reflekteret publikum. Problemet er, at de ikke ser Oscar showet. Samtidig er det i den gennemregistrerede amerikanske Tv-verden et faktum, at det brede publikum ikke gider se Oscar, hvis de ikke kender de film, der er nominerede. Derfor er Oscars seertal faldet fra 55 til 40 millioner seere over de 15 år, hvor vi har set filmporteføljen ændre sig fra kommercielle blockbusters til kunstneriske triumfer.

Oscar har med sin nye profil fået større respekt i filmbranchen end nogensinde før. Det vil absolut være på sin plads, at publikum anerkender begivenheden for, at det er årets væsentligste og bedste film, der er med i ræset om verdens fornemmeste, kunstneriske filmpris.

 

Oscar-ræset starter i dag

I dag klokken 14.30 annoncerer de to instruktører Alfonso Cuaron (’Gravity’) og JJ Abrams (’Star Wars’) årets nominerende Oscar-film, og dermed starter det årlige ræs i Hollywood og omegn.

Hvad kan vi filmelskere forvente af årets Oscar-felt?

Golden Globe blev uddelt i søndags af den internationale filmpresse i Los Angeles, og traditionelt giver den uddeling et par hints til hvilke film, der kommer i bruttotruppen til Oscar, der uddeles den 22. februar.

Der er ingen danskere med, desværre. Det behøver der nu heller ikke at være hvert år, men vi har vænnet os til, at være repræsenterede i enten kortfilm eller den globaliserede kategori med film, der ikke er på engelsk.

Skandinavien kan dog regne med nomineringer og ganske tænkeligt en senere vinder. Svenske Ruben Östlund har lavet den mesterlige ’Force Majeure’. Den kommer med, men taber sikkert til russiske ’Leviathan’. Begge film kører i de danske biografer, og er vel de to film, man bør se, hvis modet og tiden er til andet end amerikanske brain candy.

Den slags står norske Morten Tyldum for. Hans 2. Verdenskrig thriller ’The Imitation Game’ om teknik-geniet og computer-pioneren Alan Turing, bliver sikkert massivt repræsenteret i flere kategorier. Dog uden de store chancer for at tage afgørende priser.

Islandske Jóhann Jóhannsson vandt en Golden Globe for sin musik til ’The Theory of Everything’. Han har boet i Danmark i mange år, og komponeret sine dybe, psykologiske toner til adskillige danske og islandske film. Han er en kunstner af en sjælden kaliber, og det er inspirerende, at hans talent rækker til øverste niveau. Instruktøren bag samme film, James Marsh (Oscar for ’Man on a Wire’), har også haft adresse i København, så lad os bare tage den smule genskin fra statuetten, vi kan.

Bedste film kommer til at stå mellem ’Birdman’ og ’Boyhood’. I kommerciel forstand er det relativt små film med stor kunstnerisk værdi og holdbarhed.

Hvert år er der en film, som alle kan lide, men som ikke kommer til at vinde noget særligt trods mange nomineringer. I år rimer det prædikat på ’The Grand Budapest Hotel’. En sympatisk og legesyg fantasi uden den store pondus.

Favoritterne viser, at feltet er en sejr for filmkunsten og endnu et bevis på, at Oscar ikke kun er et Hollywood-shownummer, men stadig verdens fornemmeste og vigtigste filmpris.

De danske Oscar-chancer

Dagens store premiere er ’Kapgang’. Niels Arden Oplevs morsomme, eftertænksomme og charmerende tilbageblik på provins-Danmark i 1970’erne. Filmen vil med sikkerhed finde et godt og stort publikum i Danmark. Vi er vilde med portrætter af os selv, og vi nyder, når en dygtig fortæller tager os tilbage til en tid, vi pludselig husker tydeligt, når vi ser detaljer som de toptunge frisurer og hører puddelrock fra de store kassettebåndspillere. Der er noget med den nationale nostalgi og erindringens romantik fra dengang, hvor livet var lidt mere simpelt. Før den digitale forstyrrelse, effektiviseringer og de brudte familiemønstre.

Niels Arden kender det terræn og de typer, som vi danskere møder i ’Kapgang’. Den foregår i Sdr. Omme, han kommer fra Oue. Den kyndige i jysk geografi vil vide, at der er et par timers kørsel mellem de to byer, men dengang lignede små provinsbyer hinanden. Vi var tættere på hverandre, vi var mere ens, vi havde de samme referencer og dyrkede ikke forskelligheden, som mange i dag sætter en dyd i.

Billedresultat for en du elsker
En du elsker af Pernille FC

’Kapgang’ er den bedste af de tre film, der kan blive det danske Oscar-bidrag til uddelingen, der forgår til februar i Los Angeles. De to andre er Nils Malmros’ ’Sorg og Glæde’ og ’En du elsker’ af Pernille Fischer Christensen. Den danske Oscar-komite, bestående af folk fra filmbranchens forskellige brancheforeninger, nominerer i første omgang tre film. De samme mennesker vælger så om cirka tre uger den endelige film. Den procedure er lidt løjerlig,

Billedresultat for sorg og glæde
Sorg og Glade af Nils Malmros

men baggrunden er formodentlig, at komitéen gerne vil vise den samle filmbranche, at der dels er en refleksion over den bedst egnede kandidat, samt at der tidligere var meget kritik af en topstyret proces, hvor det bare blev meldt ud, hvem der var nomineret. Nu virker det mere som en demokratisk proces.

De senere år har Danmark været nomineret med ’Jagten’, ’En Kongelig Affære’ og vundet med ’Hævnen’. Alle film med internationalt snit, globaliserede historier fortalt med en dansk vinkel. Det var film med imponerende festivalliv og med kampagner tilrettelagt af filmenes amerikanske distributører, der både kender markedet og mulighederne.

I år er der ikke en oplagt kandidat som de nævnte tidligere år. Det nationale står foran det internationale.

Ingen af filmene har det udsyn og en genkendelige historie, der rækker ud over det talte sprog og referencerammen i filmen.

Desværre tror jeg ikke, at vi får en dansk spillefilm til Oscar i 2015.

 

Oscar 2014.

Af Søren Høy

Der er små tre uger til årets Oscar show. Analytikere, statistikere og branchefolk har deres lister klar med favoritter til de store priser. I USA er Oscar big business. Det er helt normalt, at et selskab bruger op mod 10-15 millioner dollars på at få en film med til Oscar. Pengene bruges på annoncering, plakater, udsendelse af DVD’er til akademimedlemmer, lækre middage for udvalgte honoratiores – alle tricks gælder på filmens slagmark og hele branchen tjener på en kampagne. Alle fra superstjerne til plakatophænger.

Vurderingen af en statuette kan aflæses ved kasse numero uno. En film som ’Slumdog Millionaire’ (2009) havde indspillet 44 millioner dollars før Oscar, og endte med en total på 377 millioner dollars. Hele verden vil se en vinder, så derfor kan promoverings-investeringen hente sig hjem mange gange. ’Kongens Tale’ (2011) havde en indtjeningsprognose på 30 millioner dollars, da den blev lavet. En lille håndfuld Oscars senere hentede den cirka 450 millioner dollars. Imponerende og tankevækkende.

Der er cirka 6000 akademimedlemmer, der stemmer. Mennesker alle sammen, naturligvis. Og de er til at præge. De læser også aviser og lister med favoritter. Den slags betyder noget. Er man i tvivl, har man en tendens til at stemme på de film, som andre gør – eller man forventer andre gør. Med andre ord betyder det noget, om man ligger højt på de store brancheblandes lister.

Placeringerne på listerne er lavet ud fra følgende kriterier:

– Priser filmene allerede har vundet. Alle fagforbund som forfatterne, instruktørerne, skuespillerne uddeler deres egne priser, og her får vi alle en retning stukket ud. Eksempelvis er skuespillerne den gruppe, der har den største repræsentation i Akademiet. Der er cirka 1200, så de kan medvirke til markant pression og vejning.

– Kampagner. Hvilke film bliver ført frem, og hvilke selskaber er bag filmene. Det er helt afgørende, da et lille selskab sjældent vil have musklerne til at køre en kampagne igennem.

– Buzz. Hvem har the vibe, the hype og hvem promoveres af stjernerne. Det kan flytte mange stemmer hvis nu, en af de store stjerner giver sin offentlige støtte til en film. Hvilken film er frisk, cool eller helt enkelt den film, der har en tidsånd, som giver et tydeligt billede af det forgange filmår.

Det minder påfaldende om en præsidentkampagne.

Nu til min liste. Den kan ændre sig inden showet den 2/3. marts – der kan ske ting, som tilter enkelte kategorier.

Bedste film:

Vinder: 12 Years a Slave

Lige efter: Gravity

Instruktør:

Vinder: Alfonso Cuarón

Lige efter: Steve McQueen

Skuespiller hovedrolle:

Vinder: Matthew McConaughey, Dallas Buyers Club

Lige efter: Leonardo DiCaprio, The Wolf of Wall Street

Skuespillerinde hovedrolle:

Vinder: Cate Blanchett, Blue Jasmine

Lige efter: Amy Adams, American Hustle

Skuespiller birolle:

Vinder: Jared Leto, Dallas Buyers Club

Lige efter: Michael Fassbender, 12 Years a Slave

Skuespillerinde birolle:

Vinder: Jennifer Lawrence, American Hustle

Lige efter: Lupita Nyong’o, 12 Years a Slave

Adapterede manuskript:

Vinder: 12 Years a Slave

Lige efter: The Wolf of Wall Street

Originale manuskript:

Vinder: American Hustle

Lige efter: Her

Animationsfilm:

Vinder: Frozen

Lige efter: The Croods

Dokumentarfilm:

Vinder: 20 Feet from Stardom

Lige efter: The Act of Killing

Udenlandske film:

Vinder: La Grande Bellezza, Italien

Lige efter: Jagten, Danmark

Cinematografi:

Vinder: Gravity

Lige efter: ingen…

Kostumer:

Vinder: The Great Gatsby

Lige efter: 12 Years a Slave

Klip:

Vinder: Gravity

Lige efter: Captain Phillips

Makeup og hår styling:

Vinder: Dallas Buyers Club

Lige efter: ingen…

Score:

Vinder: Gravity

Lige efter: Philomena

Sang:

Vinder: Let it go, Frozen

Lige efter: Happy, Despicable Me 2

Produktions design:

Vinder: Gravity

Lige efter: The Great Gatsby

Lyd redigering:

Vinder: Gravity

Lige efter: Captain Phillips

Lyd mix:

Vinder: Gravity

Lige efter: Captain Phillips

Visuelle effekter:

Vinder: Gravity

Lige efter: Hobbitten 2

Kort film:

Vinder: Helium

Lige efter: Aquel No Era Yo (It Wasn’t Me)

Korte dokumentarfilm:

Vinder: The Lady in Number 6: Music Saved My Life

Lige efter: Karama Has No Walls

Korte animationsfilm:

Vinder: Mr. Hublot

Lige efter: Room on the Broom

Oscarkampagnen starter her

Af Søren Høy, Viasat Film

De store amerikanske selskaber bruger Toronto til at starte kampagnerne for deres Oscar-film.

I salene sidder masser af medlemmer af Oscar Akademiet, der stemmer om hvem, der skal møde op i fint tøj den 2. marts i Dolby Theatre, Los Angeles. Sammen med folk fra den industrielle side af filmen sidder pressen. Vi skriver om filmene, og er med til at starte en tidlig buzz for de bedste af dem. På gangene i den store Bell Light Box biograf går de magtfulde filmchefer rundt. I går stod mægtige Harvey Weinstein (The Artist) klar udenfor screeningen af en af sine film. Han er mesteren over dem alle, når det handler om at få en film Oscar-nomineret. Han taler jovialt med folk i salen, som han kender. Giver dem et klap på skulderen, viser dem tillid. Han ved, at de godt husker ham, når de sidder hjemme med listen over de mange film, de har mulighed for at stemme på.

Det er af samme årsag, at de mange stjerner møder op i Toronto. De går relativt uforstyrret rundt i gaderne, sidder på barer og cafeer, mens de mange filmfolk spankulerer forbi. I dag sad jeg og drak kaffe ved siden af Jesse Eisenberg (Social Network) og Mark Ruffalo (Hulk). De bliver set, de virker menneskelige og er derfor tættere på dem, der skal stemme. Det hele er et stort planlagt kampagnetrick. Og det virker.

Der er medier, der bruger meget tid på at forudse, hvem der kommer til Oscar-fest. Det virker lidt overdrevet i vores del af verden, men her er det big business. Der er millioner af dollars at tjene på en Oscar-nominering. Skuespillerne laver større film efter en Oscar-film, producenterne laver bedre film med pengene – og i en perfekt verden drøner succes-centrifugen rundt.

I de her dage kommer alle eksperterne med deres bud på årets Oscar-film. Ikke underligt er syv af de ni bud på bedste film nogle, der er blevet vist for branchen i Toronto. Det er et mønster, som gør Toronto endnu stærkere i forhold til andre festivaler.

12 Years a Slave

Relateret billede
12 Years a Slave

Den film som flest tipper til en plads på podiet er Steve McQueens ’12 Years a Slave’. Bygget på en sand historie er filmen sat i 1841 godt 20 år før den amerikanske borgerkrig. Den handler om den respektable bedsteborger i New York, Solomon Northup, der bliver kidnappet fra sin familie og solgt til en farmer i de dystre sydstater. Northup er intellektuel, musiker og dekadent. Hans fangeskab ydmyger ham, tager æren og værdigheden ud af ham. Han ser pludselig hvor naivt han levede sammen med sin kone og børn blandt åndsliberale. Dengang var slaveriet sydpå en politisk diskussion med de andre i logen. Nu er han fanget et sted, hvor alle er sig selv nærmest. Resten bliver klynget op i et træ på gårdspladsen.

Chiwetel Ejiofor spiller Northup til en Oscar. Det samme gør Michael Fassbender, som den fordrukne farmer, der på den ene side pisker sine mandlige slaver samtidig med, at han seksuelt udnytter kvinderne.

Fassbender (Inglourious Basterds) er instruktør McQueens yndling. Deres samarbejder rækker over de tre film ’Hunger’, ’Shame’ og nu denne skræmmende historiske perle, der ned sit dystre tema passer godt til danskernes temperament og historiesyn. Analogierne i filmen til både jødeudryddelsen 100 år senere og nutidens flygtningesituation er tydelig. Historien har vist, at vi nemt fjerner en persons identitet, hjem og legitimitet samt mennesket før indser katastrofer, når de er indtruffet.

’12 Years a Slave’ ligner en Oscar-vinder. Der skal meget til at slå en film med det skuespil og den relevans.

Historisk Oscar-årgang

Historisk Oscar-årgang

De gyldne Oscar-statuetter uddeles for 85. gang natten til mandag. Det er en flok mesterlige film der konkurrerer om den flotteste filmpris i verden. Det danske bidrag ’En Kongelig Affære’ er en af dem.

Af Søren Høy, Viasat Film

Oscar 2013 vil blive husket. Aldrig før har så mange spektakulære og debatskabende film været samlet i hovedkategorien. Aldrig før har eksperter, sandsigersker og bookmakere været så uenige om udfaldet af afstemningen blandt de cirka 5800 medlemmer af det Amerikanske Filmakademi. Og lad os starte med dem. De mange branchefolk, der vælger de 24 vindere, der mandag morgen har skrevet sig ind i filmhistorien.

Alder er en væsentlig faktor i Oscar-ræset. Modsat resten af verden hvor der er en stærk ungdomsfiksering, så er Oscar på vej på alderdomshjem. Gennemsnitalderen er 62 år, 77% er mænd og 94% er hvide. Kun 2,5% er sorte, 2% er af latinsk afstamning og 1% er asiater.

Det er kun 14%, der er under 50 år gamle. Statisktik – korrekt. Men alder betyder noget i det her spil. De gamle kan jo de facto lide andre film end de yngre. Mange medlemmer har ikke arbejdet i branchen i årtier. En er sågar nonne i dag. En anden er boghandler. På en løjerlig facon bliver Oscar-ræset afgjort af et fælles-amerikansk panel af godtfolk med meget forskellige interesser. Det forklarer også hvorfor, at nogle mener, at vinderfilmen ofte er lidt konservativ i sit udtryk.

De gamle hvide mænd i akademiet har en stor opgave foran sig i år, for der er alt for mange film, som appellerer direkte til dem. Normalt kan man skære det ned til en eller to, men i år taler man om fem film, der alle har en fair chance for at tage store priser.

Tilbage i september lignede ’Argo’ en sikker vinder. Filmen om CIAs mesterlige og komiske stunt for at hente en flok gidsler ud af Teheran i 1980, er både politisk, rørende og nervepirrende samt ikke mindst en pudsig analogi over filmbranchen. Den slags får det til at kilde i et Oscar-medlem.

Det samme gør en hyper-aktuel og stærkt kontroversiel film om jagten på USA’s største fjende i 10 år; Osama Bin Landen. ’Zero Dark Thirty’ lignede hen over november en vinder. Autentisk og stærk i sin samtidsreflekterende historie. Den film rammer som et missil ned i nationalfølelsen.

Det samme kan man sige om den tredje storfilm, der hen over december blev udråbt som favorit. ’Lincoln’, der handler om den måske største amerikanske præsident af dem alle. Manden der samlede nationen efter borgerkrigen og ophævede slaveriet. En film med en af de senere års mest bemærkelsesværdige skuespilpræstationer af Daniel Day-Lewis i titelrollen.

Det samme kan man sige om skuespillet i østrigske ’Amour’, der har sneget sig ind som en fortjent konkurrent til primært den kvindelige hovedrolle pris. I filmen overlegent naturalistisk spillet af Emmanuelle Riva, der inkarnerer livslang kærlighed og livets lunefulde drejninger, hvor alt med et knips kan ændres for evigt.

Ingen af de ovenstående kvaliteter kan prædikeres på ’Life of Pi’, men til gengæld har den en virtuos teknisk side, som vil appellere stærkt til de cirka 1500 medlemmer, der som håndværkere i enten præ- eller postproduktionen arbejder langt fra stjernelønninger og fascination for superstjerner. De vil gå efter en film, der sætter nye tekniske standarder.

Her et par dage inden festivitassen er det igen ’Argo’ der har favoritrollen. Den har vundet masser af priser på vejen mod Oscar, og noget tyder på, at den med en flot afsluttende kampagne og medvind i medierne har overhalet de andre, yderst kapable konkurrenter.

På siden af de store navne står Nikolaj Arcel og ’En Kongelig Affære’. Det vil været et mirakel, hvis den vinder. ’Amour’ er nattens største favorit, og jeg tror, at vi skal være heldige, hvis vi bare får et glimt af det danske hold inde fra det historiske show, som for første gang i mange år er decideret spændende og uforudsigeligt.

Søren Høys favoritter:

Bedste film: Argo

Ben Afflecks film om CIAs mesterlige og komiske stunt for at hente en flok gidsler ud af Teheran i 1980, er både politisk, rørende og nervepirrende samt ikke mindst en pudsig analogi over filmbranchen. Den slags får det til at kilde i et Oscar-medlem.

Eneste konkurrent er vel ’Lincoln’ selvom ’Zero Dark Thirty’ i mange henseender er en bedre film.

Kvindelig hovedrolle: Jennifer Lawrence, Silver Linings Playbook

Man er lige dele fascineret af Jennifer Lawrences skuespil, udseende, naturlighed og skarpe tunge. Hendes sørgmodige, moderne portræt af tiden kvinde er en suveræn præstation.

Emmanuelle Riva fra ’Amour’ kan nemt snuppe prisen. Det vil være fortjent da man kan argumentere, at Rivas spil er mere krævende og langt mere teknisk krævende.

Mandelig hovedrolle: Daniel Day-Lewis: Lincoln

Dette her er en af bedste, mest troværdige og samtidig underspillede præstationer i mange år. Den mest sikre af alle Oscars. Ingen konkurrenter, ingen grund til det. Lewis er Lincoln. Med åndelighed, udmattet og politiker ind ind i den benede sjæl.

Kvindelig birolle: Anne Hathaway, Les Miserables

Fuldstændig ligegyldig film og Hathaways Oscar er lige så meget et kompromis som den er fortjent. Det burde være Amy Adams fra ’The Master’ men den film er black listet fra podiet, og pludselig havner prisen hos de syngende dådyrøjne.

Mandelig birolle: Christoph Waltz, Django Unchained

Waltz præstation er fuldstændig forrygende morsom og virtuos sproglig rolle, men samtidig ligner den måske lidt for meget hans Oscar-rolle fra ’Inglorious Basterds’. Eneste konkurrent er vel Tommy Lee Jones i ’Lincoln’. En kedelig rolle. Philip Seymour Hoffman burde få den for ’The Master’

Instruktør: Steven Spielberg, Lincoln

Han er jo samtidens største instruktør, så der er ikke meget at sige til, at han har fortjent den. Men sandheden er, at det udelukkende er på grund af den uforståelige ekskludering af Ben Affleck, at Spielberg ser ud til at løbe med statuetten. Eneste konkurrent er Ang Lee, som med ’Life of Pi’ har fat i mange nørder i akademiet.

Adapterede manuskript: Argo

Som en form for kompensation for den manglende instruktions-nominering og at ingen skuespillere rigtig har fundet vej til akademiets hjerter, så får ’Argo’ sikkert manus-prisen. Konkurrenten er som med hovedprisen ’Lincoln’.

Originale manuskript: Django Unchained

Tarantino skriver bedre end nogen andre. Hans signatur står ud over alle siderne. Hans monologer, dialoger, provokationer, referencer og sans for historiens komik er enestående. Konkurrenten er ’Zero Dark Thirty’, som ellers ser ud til, desværre, ikke at få noget. For det er en fantastisk spændende, politisk og en film med helt utrolig tidsånd.

Animerede film: Wreck-it Ralph

Der er ingen af de store priser, som siger mig så lidt som den animerede film. Totalt ligeglad. Men Ralph er da god, den kan ses af alle og er vel et godt bud på årets tur i legetøjs-kategorien. Konkurrenten er den opblæste ’Brave’ som er endnu et eksempel på, at man tager det, der bliver serveret for en, i stedet for at være kritisk.

Dokumentar: Searching for Sugar Man

Svenske ’Sugar Man’ er en rørende og globaliseret verdensfortælling. At det knapt er en dokumentar, er en anden sag. Det er nærmest fiktion med kranture og utrolig tilrettelagt narrativ og handling. Men god er den, flot og musiklaks ind i sjælen.

Udenlandskske film: Amour

Alt mens vi hepper på ’En Kongelig Affære’, så tror jeg sgu, at ’Kon-Tiki’ har overhalet den danske, og lige nu er den største trussel til favoritten fra Østrig.

Når man stemmer i denne kategori, så skal man have set alle fem mulige film. Og eftersom det kun er de gamle i akademiet, der gider det, så kan det være, at de ikke gider se en trist film om gamle mennesker – og at det danske bidrag ligner noget, de har set før. Og så ender de på den norske. Vi får se. Håber stadig på den danske. Det er sgu en flot film med langt bedre skuespil end i den norske samt at den er langt mere modig i udfoldelsen af historien.

Filmfotografering: Life of Pi

Klip: Argo

Lyd klip: Zero Dark Thirty

Lyd Mix: Les Miserables

Visuelle effekter: Life of Pi

Kostumer: Anna Karenina

Make up: Hobbitten

Produktions design: Anna Karenina

Score: Life of Pi

Sang: Skyfall

Kortfilm: Curfew

Korte dokumentar: Open Heart

Animerede kortfilm: Paperman

Biutiful

Hej, allihop.
Om ni inte märkt det tidigare är det Oscar-vecka på Viasat Film. Och snart vi ska vi bege oss in i Biutiful, ett Oscar-nominerat drama av mästerliga regissören Alejandro Gonzales Innaritu. Som ledsagare i berättelsen finns Oscar-vinnaren Javier Bardem.
Innaritu är en mexikansk regissör som slog igenom med Amorres Perros för 13 år sedan. Sedan dess har hans filmer varit Oscar-nominerade hela tolv gånger. Bland dessa finns Babel och 21 Grams.

Inte många hade gjort rollen som den kriminella och dödsdömde Uxbal bättre än Bardem. Så blev han också den första skådespelare som blivit nominerad till Bästa huvudroll för en spansktalande roll.
Bardem är en märklig skådespelare. Lika trovärdig ond som god, mjuk som hård – som en don Juan eller ett monster. Och här följer vi honom genom många känslor i Barcelonas undre värld.

Ta fram näsduken – det är dags för Biutiful.

Det er Oscar-uge på Viasat Film, og vi viser jer en masse mesterlige film – det gælder i den grad dagens film, der er en af de bedste film, som jeg har set i 10 år. Den har den ironiske titel Biutiful, for der er desværre ikke meget, der er smukt i denne her spanske film med Oscar-vinderen Javier Bardem i hovedrollen.

Bardem har de senere år udviklet sig til en stor stjerne, og hans seneste rolle som skurk i James Bond-filmen Skyfall burde ha givet ham endnu en Oscar-nominering. Det fik han ikke. Det synes han sikkert  var lidt uretfærdigt – men til gengæld har han lige fået barn med Penelope Cruz, og det synes jeg så er lidt uretfærdigt. Bardem spænder vidt i sine roller. Fra Oscar-rollen som skurk i No Country for Old til charmør i Woody Allens skønne Vicky, Christina, Barcelona.

Biutiful foregår i netop Barcelona, og her spiller Bardem den dødsmærkede Uxbal, der forsøger at holde sammen på familie, gangstere og illegale indvandrere.

God fornøjelse.

Oscar-ræset er skudt i gang.

Der er 14 uger til den gyldne dørstopper uddeles i Dolby Theater i Los Angeles. Kapløbet om verdens mest prestigefulde filmpris er dog allerede startet, for lige nu gør filmselskaberne alt, for at få deres film nomineret.

AF SØREN HØY, Viasat Film

Det er efterhånden helt normalt, at et selskab bruger op mod $10-15 millioner på at få en film med til Oscar. Pengene bruges på annoncering, plakater, udsendelse af DVD’er til akademimedlemmer, lækre middage for udvalgte honoratiores – alle tricks gælder på filmens slagmark. Hele branchen tjener på en kampagne. Alle fra tv-kanaler til plakatophænger. I sidste ende handler det om penge. En film som ’Slumdog Millionaire’ (2009) havde indspillet $44 millioner før Oscar, og endte med en total på $377 millioner. Hele verden vil se en vinder, så derfor kan promoverings-investeringen hente sig hjem mange gange. ’Kongens Tale’ (2011) var projekteret til at lave $30 millioner, da den blev lavet. En lille håndfuld Oscars senere hentede den cirka $450 millioner. Imponerende og tankevækkende.

En film kommer med i spillet om de mange dollars ved, at selskaberne indstiller deres film i de forskellige relevante kategorier. Dernæst kan tidligere nominerende eller vindere i den enkelte kategori, for eksempel de 375 instruktører, nominere i netop instruktionskategorien, og ikke andre kategorier.

Det giver i reglen fem nominerede i hver kategori. Derefter kan alle stemme i alle kategorier. Det er ikke så kringlet, og det virker som et fair system, for det er fagfolk, der i første omgang giver bud indenfor deres respektive ekspertiser.

Der er 5783 stemmeberettigede. Skuespillerne er de mest dominerende i akademiet med 1311 medlemmer. Man kan komme med i det fornemme selskab, hvis man har vundet, været nomineret eller hvis man er blevet foreslået af et medlem, fordi man har ydet et unikt bidrag til sit fagområde.

Medlemmerne kan naturligvis manipuleres, de kan præges.

Husk at det er mennesker, der stemmer. Laves der en hype, et buzz, hvis er der en film, som alle taler om – film som kan påvirke en politisk tilstand eller som kan

Billedresultat for The Hurt Locker
The Hurt Locker

manifestere filmbranchens uafhængighed fra de kommercielle interesser. Den slags virker – som da ’The Hurt Locker’ vandt over ’Avatar’. Vinderen havde cashet $14 millioner ind. Taberen havde rundt $2,3 milliarder. Triumfen for den lille anti-krigsfilm betød i øvrigt et DVD-salg på hele $31 millioner. Uhørt for en kunstfilm, men en Oscar på coveret kan gøre underværker.

Den danske ’En Kongelig Affære’ kommer til Oscar.

Jeg er helt sikker.

Er vi heldige kommer den både med i ’Bedste ikke-engelsksprogede film’ og ’Bedste Kostume’.

Taktikken med den film har indtil videre virket. Den er blevet sluppet løs på det Nordamerikanske marked efter et par fantastiske festival-visninger. Først ved Telluride i Californien og blev dernæst ved den vigtige Toronto Festival, hvor Akademi-medlemmerne sidder bænket op for at se de bedste film fra Europa. Som kun en af tre film fik den en stående ovation, hvilket hyppigt bliver omtalt i de amerikanske medier. Hvad betyder det? At folk husker den. At den bliver i de stemmeberettigedes bevidsthed. At den har bevist sig overfor et krævende publikum.

Lige nu promoveres den heftigt af den amerikanske distributør, Magnolia Pictures, som pumper den ud til Akademi-medlemmerne. Det er interessant at følge Magnolias arbejde. Det er direkte marketing, det er kun målrettet mod dem, som kan stemme. Hvis den kommer med, hvis den vinder, så skal publikum nok finde filmen. Med cirka 40 millioner tv-seere i USA og adskillige hundrede millioner på verdensplan, findes der ikke bedre marketingsplatform end podiet til en Oscar-show.

Den 10. januar 2013 bliver nomineringerne offentliggjort – og priser uddeles den 24. februar. Lige nu foregår en benhård positionering af de film, som vi kommer til at se til uddelingen af verdens vigtigste filmpris.

De forbigåede mesterværker

Oscarvinderne skriver sig ind i filmhistorien. Taberne husker ingen – lige med undtagelse af de tabere, hvor filmene senere viste sig at blive klassikere, og de instruktører som blev legender helt uden en Oscar på hylden.

AF SØREN HØY

Tre af historiens vigtigste instruktører nåede aldrig at komme på scenen for at modtage prisen som bedste instruktør – og deres bedste film blev udkonkurreret af film, som siden kun har vist sig som parenteser i filmhistorien.

Billedresultat for A Clockwork Orange
A Clockwork Orange

Stanley Kubrick. Manden bag flere mesterværker: ”Rumrejsen 2001”, ”Dr. Strangelove”, ”Ondskabens Hotel” og ”A Clockwork Orange”. Titler som blev forbigået uden den store interesse fra Oscar Akademiet.

Orson Wells. Han lavede et af filmens helt afgørende værker, ”Citizen Kane”, han skabte en klassiker med ”Touch of Evil” – men alligevel fik han aldrig en Oscar.

Billedresultat for vertigo movie
Vertigo

Alfred Hitchcock. Et frygtindgydende navn. Titler som ”Psycho”, ”Vertigo” og ”North by Northwest” giver ikke kun gåsehud og dårlig nattesøvn – de giver panderynken over, at filmbranchen i de dage ikke kunne se kvaliteten og Oscar-potentialet i de film, som i dag konstant fremhæves som de bedste, kunstformen kan tilbyde.

Hvorfor blev de forbigået?

Kubrick havde 4 nomineringer, Hitchcock 5 og Wells 1 – så det er ikke fordi, at de blev helt overset af Akademiet. Det skete for Charlie Chaplin, der trods en filmografi, der overgår langt de flestes, måtte nøjes med en Oscar for musikken til ”Limelight” i en karriere der strakte sig over cirka 75 år og 75 film. I hans tilfælde handlede det om, at hans politiske synspunkter ikke harmonerede med den konservative filmbranche, og at han allerede i slutningen af 20’erne sagde jokende, at han ville bruge sin Oscar som dørstopper. Han havde tydeligvis ikke den store respekt for Akademiets filmpræferencer.

Jan Harlan var Kubricks producer gennem 30 år, og han fortæller til Indblik, at det nagede den amerikanske instruktør, at han aldrig fik den sidste anerkendelse fra kollegerne, der stemmer til Oscar; ”Stanley var vokset op med Oscar, og mange af hans egne helte havde vundet. Han havde set takketalerne og showet – og selvom han allerede i 60’erne blev betegnet som en af kunstfilmens store navne, så manglede han en Oscar på hylden,” fortæller Harlan fra The Kubrick Estate, hvor han i dag kuraterer Kubricks efterladte værker. ”Han var ambitiøs og ville anerkendes som den bedste. Det ønske har alle store kunstnere.”

Der var muligvis noget tilsvarende på spil hos Hitchcock. Den danske instruktør og forfatter Christian Braad Thomsen kender om nogen Hitchcock, da han i en menneskealder har dyrket hans film og forsket i hans temaer og psykologiske motiver. ”Jeg er ikke stødt ind i bitterhed eller lignende hos Hitchcock, fordi han blev forbigået af Akademiet, men han var jo også et uhyre konservativt menneske og har bestemt ment, at det var under hans værdighed at udtrykke nogen form for følelser i den anledning,” fortæller Braad Thomsen, der i 1990 udgav bogen ”Hans liv og hans film” om den britiske mesterinstruktør. ”Men kender jeg Hitchcock ret, har han selvfølgelig bag sin ophøjede ligegladhed følt sig dybt og barnligt forurettet, forbitret og forbigået. Og med al mulig grund. Han var frem for nogen 1940’erne og 50’ernes Mr. Hollywood, men fik alligevel ikke Hollywoods største pris – det er og bliver ubegribeligt. Men det hænger vel sammen med, at selv Hollywood ikke opfattede Hitchcocks film som kunst, fordi thrillergenren vel ikke var så anset.”

Hvem ventede for længe?

Det er tankevækkende, hvor mange talentløse døgnfluer, der har stået på scenen, efter den ene gode film, de har lavet – mens andre kæmper en lang karriere og gentagne gange leverer film, som bliver anerkendt både blandt cineaster, kritikere og branchefolk.

Martin Scorsese bar i mange år en Oscar-forbandelse, som betød, at både ”Taxi Driver”, ”Raging Bull” og ”Goodfellas” på det skammeligste blev forbigået. I 40 år ventede Scorsese på anerkendelsen, og den fik han paradoksalt nok for et remake af en asiatisk film. ”The Departed” er ikke en af hans bedste film, men det lugtede i 2006 af, det var nu eller aldrig for den gamle mester.

Den danske forfatter og filmanalytiker Annette Wernblad er internationalt anerkendt som Scorsese-ekspert. ”Det har betydet enormt meget for hans karriere, at han ikke vandt for sine store værker i 70’erne. Det har været et konstant pres for ham, og han konstaterede selv efter ”Raging Bull” ikke vandt, at hvis han overhovedet ville overleve i filmbranchen, så ville han være en outsider, der stod uden for det gode selskab,” fortæller Wernblad, der i 2011 udgav bogen ”The Passion of Martin Scorsese”, der er en af de mest gennemgribende analyser af Scorseses film og karriere. ”Det har i de senere år virket som om, at han har indgået kompromisser i sine film, for at Akademiet skulle se hans vej,” siger hun og henviser til, at ”The Departed” og årets nominerede film, ”Hugo”, er langt fra gamle dages den brutale og dæmoniske Scorsese. ”The Departed” er fuld af fejl, mangler logik og er helt atypisk for Scorsese, der normalt er detaljens mester. Men det var åbenbart lige hvad der skulle til, for at få en Oscar,” slutter Wernblad.

Billedresultat for Raging Bull
Raging Bull

The End

Oscar laver et fingeraftryk af USA. Hvert år pejler filmen nationens tilstand. Stemningen, regeringen, den førte politik. Da landet ville ud af Irak og Afghanistan, valgte Akademiet den lille anti-krigsfilm ”The Hurt Locker” fremfor den bedst indtjenende film i historien ”Avatar”. Dengang den politiske tiltro falmede og magtdistancen og ærefrygten for Det Hvide Hus og præsidenten blegnede, valgte man en film om grusomhederne i Vietnam og nationens efterregning i ”The Deer Hunter”.

Andre gange sejrer en feel-good film, som ingen husker dagen efter priserne er uddelt.

Vi har ikke set det sidste mesterværk blive forbigået af Oscar Akademiet.

Top 10 – mesterværker der ikke fik en Oscar

1. Citizen Kane, Orson Wells (1941)

2. Raging Bull, Martin Scorsese (1980)

3. Taxi Driver, Martin Scorsese (1976)

4. Rumrejsen 2001, Stanley Kubrick (1968)

5. Vertigo, Alfred Hitchcock (1958)

6. Apocalypse Now, Francis Ford Coppola (1979)

7. All the President’s Men, Alan J. Pakula (1976)

8. Once upon a time in America, Sergio Leone (1984)

9. The Third Man, Carol Reed (1949)

10. The Shawshank Redemption, Frank Darabont (1994)

Rod i kulissen

Der er ballade backstage hos Det Amerikanske filmakademi, der uddeler verdens flotteste filmpris; den gyldne Oscar-statuette. I nat er det ceremoni nummer 84, og der har sjældent været så meget furore op til den årlige aften med superstjerner og takketaler.

Af SØREN HØY

Det er ikke nemt, at være chef for Oscar showet i de her år. Der er ikke rigtig noget, der vil lykkes, der er ikke rigtig nogen, der synes om alle de nye ting, som bliver afprøvet. Oscar Akademiet forsøger med vold og magt, at få begivenheden til at blive en succes hos tv-seerne igen.

Seerne forsvinder

Seertallet i USA er det, som betyder noget i denne her sammenhæng. Det er i USA, at annoncerne skal sælges til reklamepauserne og det er her, at filmindustrien skal sørge for, at publikum vælter i biograferne. Med andre ord er det på hjemmebanen, at filmproducenterne skal finansiere deres film, filmstjernerne skal indgå de gyldne kontrakter, tv-kanalerne skal drive forretning og alle andre rundt om Oscar skal hive deres skillinger ud af det fantastiske filmcirkus. De senere år har seertallet raslet ned som husene i en katastrofefilm. Siden 1998 har 20-30 millioner seere fundet sig en anden kanal på den store filmaften – og fra at der tidligere sad mellem 60 og 70 millioner og så på, skal networket ABC nu være lykkelige, hvis de kan trække 40 millioner. Til sammenligning ser mere end 110 millioner finalen i Super Bowl, når den afvikles i midten af februar.

Ingen kender filmene

Årsagen skal ifølge analytikere findes i, at publikum ikke har set filmene, som bliver nominerede. Og har de ikke det, så gider de heller ikke se, hvem der vinder priserne. Konkurrencen er ikke spændende, hvis man ikke kender dem, der stiller op. De nominerede film er de senere 10 år blevet kommercielt smallere og langt mere kunstneriske end tidligere. Det er film, med en undtagelse i ”Avatar”, der indspiller relativt få penge i biograferne. F.eks. dette års store favorit, stumfilmen ”The Artist”, der trods sine mange fremragende anmeldelser, stadig kun har indtjent 25 millioner Dollars i USA. En klatskilling på de breddegrader.

Komiske nyskabelser

Oscar Akademiet forsøger at kompensere for den svage kendskabsgrad ved at mase nyskabelser ind i tv-formatet. De prøver med unge skuespillere som værter, komikkere, provoer – de forsøger sig med varieté-stil og bytter rundt på priserne, så de ikke får en kedelig periode midt i det hele, hvor alle teknik-priserne uddeles. Lige lidt hjælper det – for det er filmene, som trækker opmærksomhedslæsset.

Ballade i kulissen

Billedresultat for Brett Ratner
Brett Ratner

I 2012 er balladen ikke blevet mindre af, at showets producer, Brett Ratner, blev fyret kort inden den endelige planlægning. Han var kommet til at fyre en diskriminerende vittighed af om homoseksuelle i et radioprogram. Den slags går ikke i det politisk korrekte USA. Men da Ratner røg, så forduftede årets vært, Eddie Murphy, også. Han er ven med Ratner, og var hyret af ham – så i loyalitet forlod Murphy den prestigefulde hverv som Oscar-vært. Ud fra vokskabinettet kom Bill Crystal showet til undsætning. Han har otte gange før leveret varen, og bliver betegnet som en af historiens bedste værter sammen med legenden Bob Hope, der stod for orkestreringen hele 18 gange.

Sponsor fallit

Oven i det kaos gik celluloid-fabrikanten Kodak fallit i forrige uge, og forsøger nu med et arsenal af advokater i ryggen, at komme ud af deres 20-årige sponsor-aftale med det The Kodak Teatre på Hollywood Boulevard, som Oscar traditionelt afholdes i. Krisen har i den grad fat i kraven på Oscar i de her år, og der kræver vist mere end en enkelt superhelt, for at klare ærterne for den ellers så eftertragtede 84-årige guldmand.

Årets favoritter:

Bedste film: The Artist

Instruktør: Michel Hazanavicius (The Artist)

Mandlige skuespiller: Jean Dujardin (The Artist)

Kvindelige skuespiller: Viola Davis (The Help)

Mandlige birolle: Christopher Plummer (Beginners)

Kvindelige birolle: Octavia Spencer (The Help)