Tag Archives: Zero Dark Thirty

Zero Dark Thirty og hadekampagnen

Årets mest kontroversielle film i USA i 2012 har dansk premiere i dag. ’Zero Dark Thirty’ har et par torturscener, som har fået debatsiderne til at gløde.

Bag nyhedshistorien gemmer sig en effektiv hadekampagne mod filmen.

Af Søren Høy

Kathryn Bigelows film er ikke mange minutter gammel, før løjerne starter. I et amerikansk fangehul hænger en al-Qaeda-soldat i lænker. Han er slemt medtaget. Gennembanket. Skræmt og tydeligvis ved han godt, at når døren går op, så betyder det smerte. Højtalere brøler dødsmetal ind i hovedet på ham. Der kommer kun lys ind af skudhuller i skuret, hvor der er 100 grader varmt.

Heldigvis taler den unge fange engelsk. Det gør det lidt nemmere for Dan, den efterhånden erfarne forhørsleder, der skal have sandhederne ud af den sårede kriger. Sekunder efter er fangen smidt ned på gulvet. Han får et håndklæde over ansigtet, et knæ i brystet og Dan begynder at water boarde ham. En simulereret drukning.

Bang! ’Zero Dark Thirty’ skød sig direkte ind i debatten og det medførte en velkommen mulighed i filmindustrien for, at filmen skulle køres ud på et sidespor inden Oscar-nomineringerne.

Eftersom filmen har en autentisk baggrund, er det nærliggende at tro, at Bigelow og hendes dygtige manuskriptforfatter Mark Boal havde haft fat i CIAs forhørsledere, så både metode og mål var lig med den brutale situation i Afghanistan og Irak. Et tegn på mistillid til det system, der havde dræbt Bin Laden og var ved at trække sig ud af krigszonen.

Man vendte tilbage til et interview med præsident Obama fra 2008, hvor han i ’60 Minutes’ forsikrede, at USA ikke brugte tortur og han ville sørge for, at det ikke ville ske. Filmen satte med andre ord spørgsmålstegn ved Obamas troværdighed. Den slags gør man ikke ustraffet i et meget demokratisk Hollywood.

Der var påfaldende mange negative historier om ’Zero Dark Thirty’. Filmen var blevet udsat for en hadekampagne. Det kan betale sig, at sprede historier så akademimedlemmerne begynder at se skævt til en film. Husk at de 6000 stemmeberettigede kun er mennesker. De læser aviser som alle andre. De lader sig påvirke. Og hvis de læser, at deres elskede præsident bliver sværtet til, så stemmer de ikke på filmen. Og hvis de ser for sig hvad der sker hvis en torturfilm får en vigtig pris, så vil de hellere lade spotlightet være på en film fremfor debatten om filmen.

Set med neutrale europæiske filmbriller er filmen ikke voldsomt kontroversiel. Torturscenerne er hverken udmalede eller uvæsentlige for handlingen, som det i øvrigt tydeligt understreges er en fiktion. Scenerne viser, at tortur er en del af krigens gru. Det bør de fleste efterhånden vide.

Hvem placerer de her hadekampagner de strategisk gode steder? Det er svært at sige, for den slags er i den grad uigennemskueligt.

I USA er film big business, og der er millioner af dollars at hente på en Oscar-nominering. Derfor er der solide rygter om, at de store selskaber hyrer bureauer til at sværte de andres film til, og placere historier i medierne.

Resultatet af den effektive og veltilrettelagte kampagne mod ’Zero Dark Thirty’ blev, at den på få uger gik fra at være favorit til at være helt ude at spillet om en Oscar.

Den har ikke en chance, og det blev understreget, da Bigelow end ikke blev nomineret for sin instruktion, hvilket er uforståeligt.

’Zero Dark Thirty’ har kvaliteterne til at gå hele vejen, men der var stærke kræfter, der ville det anderledes.

Film i USA er politik og penge. Derfor gælder krigens regler, når der skal kæmpes om pladserne på den røde løber.