Tag Archives: The salvation

Filmåret 2014

Foran os venter et nyt, sprudlende filmår. Vi kan forvente i nærheden af 250 premierer i biograferne og det ser ud til, at 20-22 bliver danske. Det er absolut lovende.

En stor del af filmene ligner noget, vi allerede kender.

Action-porno, som man passende kalder de film, hvor action-sekvenserne fortsætter i halve timer og hvor hele byer smadres – hver gang efter samme larmende formular, og de såkaldte sequels, hvor vi får endnu et afsnit af en populær serie. I den kategori lyser ’Hunger Games 3’ og ’Hobbitten 3’ op for det yngre publikum. ’Sin City 2’ og ’The Raid 2’ er allerede markerede af undergrunden. ’Amazing Spiderman 2’, ’X-Men 4’, ’Transformers 4’ og ’Godzilla 3D’ vil tilbyde en tur i rutsjebanen for adrenalin-junkierne samt absolut ikke mindst er der Jussi Adler-Olsens ’Fasandræberne’ for det store, brede publikum, der elsker krimi med relevant kant. Publikum elsker fortsættelser og serier, hvor deres helte kan udfolde sig, og hvor universet er genkendeligt.

Billedresultat for Fasandræberne
Fasandræberne

Jeg har set på 10 film, der med sikkerhed kommer til at tilbyde originalitet og overraskelser.

Noah (3.4, UIP)

Mega-storfilm af Darren Aronofsky med Russell Crowe i titelrollen. Aronofsky er en stor kunstner, og det bliver spændende at se hans indgang til den historiske, mytiske og religiøse fortælling.

The Salvation (2.10, Zentropa)

En dansk western af Kristian Levring med Mads Mikkelsen i hovedrollen. Levring laver normalt smalle film med et meget begrænset publikum. Denne gang er det en sag til 70 millioner kroner i en af mine absolutte favoritgenrer.

Far From The Madding Crowd (ingen dato)

Thomas Vinterbergs første internationale film, optaget i England med et flot cast. En ung kvinde forelsker sig i tre meget forskellige mænd. Carey Mulligan, skønne Juno Temple og Martin Sheen står øverst på rollelisten.

Inherent Vice (ingen dato)

Paul Thomas Anderson er på min yndlings-instruktør top 3.

Los Angeles 1971, en detektiv er på jagt efter sin forsvundne kæreste. Fed setting i en historie af mesterforfatteren Thomas Pynchon.

Interstellar (6.11, Warner)

Chris Nolan karriere er suveræn, for han laver anarkistiske kunstfilm i blockbusterformat. Denne gang er en flok forskere på vej ind i et ormehul i det ydre rum. Lyder fantastisk.

En duva satt på en gren och funderade på tillvaron (ingen dato)

Den svenske mester-auteur Roy Andersson vinder i Cannes. Det har han selv fortalt mig. Han har lavet endnu en filosofisk og morsom film om livets løjerligheder.

12 Years A Slave (20.2, SF Film)

Steve McQueens film er den store Oscar-favorit. En fri, sort mand bliver i 1841 kidnappet oplever et brutalt slaveri. En stærk film med tydelige analogier til nutidens politiske flygtninge.

American Hustle (23.1, UIP)

David O. Russell har udviklet sig til noget der minder om en socialrealist i Hollywood. Hans nye film har en massiv cast med Jennifer Lawrence, Bradley Cooper og fantastiske Amy Adams. Hvis de funkler, så er der Oscars til denne her film.

Idealisten (28.8, SF Film)

Christina Rosendal sætter tiden tilbage til 1968 hvor den kolde krig buldrer. Et amerikansk B-52 bombefly styrter med nær Thule-basen med fire højeksplosive brintbomber. Lyder som en fed, spændende, politisk og yderst relevant historie.

Her (27.2, UIP)

Spike Jonze har en krøllet hjerne, og det plejer at være fabelagtigt. Joaquin Phoenix spiller en mand, der forelsker sig i en computer (med Scarlett Johanssons stemme). Det minder om Pinocchio og Kubrick på en cool måde.

Allerede på torsdag har Martin Scorseses ’The Wolf of Wall Street’ premiere. Der er ingen grund til at holde sig tilbage fra denne visuelle buffet.

Mads Mikkelsen

Hans mest mindeværdige roller?

For

Hans bedste rolle på film er uden tvivl i ’Jagten’. Den gav ham den største skuespillerpris, som en dansker har vundet, da han fik Guldpalmen i Cannes i 2012 for sin rolle som Lucas. Den præstation er muligvis den bedste, som en dansk skuespiller i en dansk film nogensinde har lavet.

Imod

En titel som giver grineflip er den spanske ’Torremolinos 73’, som Mikkelsen medvirkede i før han brød igennem på den internationale scene. Filmet under løjerlige forhold på den spanske sydkyst, hvor han sammen med Bjarne Henriksen nok ikke helt vidste, hvad der foregik, før de et år senere så filmen om en leksikon-sælger, der begynder at lave pornofilm.

Succes i USA?

For

Jeg talte med den store amerikanske producer Joel Silver, der har lavet ’The Matrix’, ’Die Hard’ og 100 andre film. Han spurgte først ind til, om Mikkelsen virkelig havde været danser – og derefter sagde han på sin Soprano-agtige New Jersey-facon: ”I love that face. Nobody’s got a face like him in Hollywood…

De kan lide hans helt særegne udseende, som gør, at han skiller sig ud. Man husker ham. Desuden er det klart, at hans professionalisme, venskabelige væsen og humor gør ham til en fed fyr, at dele trailer med.

Imod

I den første tid i USA var hans engelske et problem, og han kæmpede med at få det på plads. Da ’Hannibal’ kom ud var det også en ting, som flere af mine amerikanske bekendte bemærkede – men man skal huske, at de i USA er vant til udlændinge og masser af accenter, så efterhånden er det ikke det store problem for ham, specielt nu da de har lært ham at kende.

Det vil vise sig, om det bliver et problem, at han relativt sent i karrieren satsede på USA. Han er lige blevet 48, og kan få svært ved at få en af få attraktive modne roller på et marked, hvor der er så mange gode skuespillere.

Evner som skuespiller

For

Hans dramatiske rækkevidde er større end nogen anden i Danmark for nuværende. Han favner nemt både pædagogen i ’Jagten’, den dekadente kannibal i ’Hannibal’ og Struense i det historiske epos ’En Kongelig Affære’. Det vidner både om evne, mod og erfaring. Han arbejder ualmindeligt detaljeret med sine roller, og som ingen andre kan han blive ved med at søge svar hos sin instruktør. Den anale tilgang giver respekt, for det viser tydeligt, at instruktøren kan stole på, at han vil gå til sit yderste, for at gøre filmen så god som muligt.

Imod

Der er ikke noget, der stritter på Mads Mikkelsen. Han kan vel spille det, som han beslutter sig for. Hans alder og erfaring har givet ham en ro, som gør, at han disponerer sine kræfter bedre. Han vælger med omhu og han varetager sin karriere ansvarligt.

Hans medvirken i reklamer er heller ikke noget problem. Dels gør mange store stjerner det samme, og smart nok siger han ikke noget i dem. Det holder en vis afstand og mystik, som er et meget fornuftigt og godt valg.

Valg af roller

For

I Danmark kan han selv vælge, hvad han vil være med i.

Billedresultat for The Salvation
The Salvation

 

’Jagten’ og den kommende western ’The Salvation’ er begge designede til ham. Han siger nok kun ja per automatik til Anders Thomas Jensen. De to har sammen skabt tre af de bedste og mest mindeværdige figurer i ’Blinkende Lygter’, ’De Grønne Slagtere’ og ’Adams Æbler’ – og mon ikke de gør det igen med ’Mænd og Høns’, som de laver sammen i år.

Billedresultat for Blinkende Lygter
Blinkende Lygter

Imod

I starten af det amerikanske eventyr var han med i rigeligt med film, hvor han skulle have klap for øjet, tale med skæv mund og være meget vred og skurkagtig. Det var en vej ind på markedet og en strategi, som viste sig at være bøvlet værd. Jeg håber, at han snart lander den markante filmrolle i USA, der vil give ham samme udfordring, han får i de få danske film, han medvirker i.

Forhold til pressen og offentligheden

For

Mikkelsen har altid tidligere forsøgt at have et sundt forhold til pressen. Han er åben og morsom i interviews, og lader som oftest sine markante meninger skinne igennem. Han er uden tvivl et ægte værdi-menneske, som står ved sine idealer og sine holdninger. Efter han blev den største stjerne i Danmark har interviews haft en tendens til at handle om alt andet end hans film – og det er lidt synd, for det er nok medvirkende til, at hans lyst til interviews er blevet mindre med årerne.

Imod

Tidligere var han nemmere tilgængelig. Nu holder han sig så vidt muligt udenfor sladderspalterne, så han kan koncentrere sig om det, det handler om. Han er klart blevet en stjerne i den forstand, at der ikke længere er noget jovialt over hans offentlige optræden. Hvis han går i Netto, bliver han omringet – han kan vel næppe tage med sine børn i Tivoli. Det giver en tilbagetrukkethed, som vi ikke er specielt vant til i Danmark.

Blodbad i biograferne

Salgstallene for de danske film i biograferne er skræmmende i de her uger. Ikke årsgennemsnit eller medianer over de sidste tre års generelle udvikling – men den enkelte film lige nu.

Hvad hjælper det Cykelmyggen Egons flade dæk, at Lille Per har kæmpe succes? Man skal have de store, kulturnationale briller på, være politiker eller fra Filminstituttet for at kunne se de positive bevægelser i det nuværende marked.

Billedresultat for Cykelmyggen og Minibillen’Cykelmyggen og Minibillen’ åbnede i 77 biografer i torsdags. Pæn modtagelse og en stor national-anakronisme, som vel på en god uge, ville lokke de mindste og deres forældre i biograferne. Jannik Hastrup og Flemming Quist Møllers film solgte første weekend 3.682 billetter. Det er i runde tal cirka 30.000 fra at være godkendt.

Billedresultat for NÃ¥r dyrene drømmer’Når dyrene drømmer’ kom med genre-nybrud, teenage-varulv og tidsånd fra Cannes-premieren, hvilket gav god presse og omtale i samtlige af de store blade og aviser. Den kan ses i 33 biografer landsdækkende, og blev den første weekend set af 1.749. På en god åbning havde den lokket 25.000 ind.

’Miraklet’ er en sag for sig, men tæller trods alt i statistikken med filmens historiske fiasko med kun 540 solgte billetter. Instruktør Simon Staho bliver ikke normalt bedømt på billetsalg, men denne gang er det svært at bruge den kunstneriske dimension som legitimation af hans katastrofale film, der er en musical uden sangnumre.

Billedresultat for The Salvation

’The Salvation’ har Mads Mikkelsen i hovedrollen. Den har kostet 80 millioner kroner. Den var i Cannes. Den er blevet solgt til det meste af verden. Filmens problem i Danmark er, at det er en western. Vi ser ikke westernfilm. Uanset hovedrollestjernen, budgettet, filmfestivaler og verdens præferencer. Med et salg på 44.456 efter fire uger i salene, skal den være heldig, hvis den ender på 60.000. Det er 40.000 mindre end man burde kunne forlange.

’En du elsker’ er i Biografklub Danmark. Den slags giver vanligt +200.000 billetter, og med Trine Dyrholm på rollelisten, burde et familiedrama kunne vække de slumrende danskere. Den har solgt 162.377, hvilket er 90.000 mindre, end den burde have trukket.

’Detektiverne’, ’Klumpfisken’ og ’Ækte Vare’ har tilsvarende pauvre tal, men her taler vi om film med langt mindre eksponeringskraft og erfaring foran og bag kameraet.

Publikum bestemmer, om en film er god nok i kommerciel forstand. Lige nu mener danskerne ikke, at de danske film er værd, at bruge penge og tid på.

Danskerne ser ikke westerns

I dag åbner ’The Salvation’ i 65 danske biografer. Den første ægte danske western. Filmens ultimative attraktion er dansk films største stjerne, Mads Mikkelsen. Han på plakaten, han er i stort set samtlige scener. Men om det er nok til at lave en national succes, det er spørgsmålet?

Formlen er velkendt. En fremmed kommer til byen, tidens vanvid og brutalitet påføres vores helt, han tager hævn og alle dør i forbryder-hierarkisk rangorden.

Mikkelsen er en hævner på linje med legenden Clint Eastwood i ’Unforgiven’ (1992), Gary Cooper i ’High Noon’ (1952) og ikonet John Wayne i ’The Man Who Shot Liberty Valance’ (1962).

Hans familie er udslettet, så derfor kan han lige så godt spore krikken ind på helvedes-ruten, og få nedkæmpet alle banditterne, der er i gang med at overtage magten i den lille olie-oase, der passende hedder ’Black Creek’.

’The Salvation’ kommer i bedste fald til at sælge i nærheden af 100.000 billetter i Danmark. Prognosen er stillet efter at have udsat genren for big data. Alt peger i den samme retning: I Danmark er vi ikke specielt vilde med klassiske westernfilm.

Historisk har mange danskere et forhold til westerns. Vi ser dem bare ikke i biograferne. Sidste år solgte den stort promoverede ’The Lone Ranger’ med Johnny Depp cirka 100.000 billetter.

Den nævnte Oscar-vinder ’Unforgiven’ nappede cirka 140.000 billetter i 1992. Acceptabelt men ikke meget for en film, der i dag har noget nær klassiker status indenfor genren.

Coen-brødrenes skønne ’True Grit’ fra 2011 kravlede op på 129.000 trods masser af Oscar-buzz.

Publikum løb helt flade i den lange titel til den mega hypede ’The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford’ med Brad Pitt, der endte med at sælge 7.500 billetter.

Hvert år bliver der lavet mellem 10 og 20 westerns i verden. Vi er heldige, hvis én af dem kommer til Danmark.

Det store publikum gider ikke den klassiske western, hvor hævn, heste og Winchester-rifler udfylder den afprøvede skabelon, der havde sin storhedstid i 50’erne.

En moderne western skal overraske og bryde genrens traditioner. Quentin Tarantinos ’Django Unchained’ og Seth MacFarlanes kommende ’A Million Ways to Die in the West’ kan netop det – og derfor bliver de succeser i Danmark, for de bliver ikke set som westerns men som henholdsvis en Tarantino-film og en super sjov komedie.

Noget tyder på at ’The Salvation’ skal hente sit primære publikum udenfor Danmark.

Cannes classic

Den 67. udgave af Cannes Festivalen åbnede i går med vanlig glamour og tradition.

Cannes er det eneste sted i filmens verden, hvor dekadence og uendelig rigdom kombineres med de mest brutale menneskelige skildringer. Der er tydelige kontraster i, at verdens største filmstjerner, modeller og fodboldspillere står i kø, for at blive fanget af de glubske fotografers linser på den røde løber, mens de er på vej ind og se smalle kunstfilm. Cannes tilgodeser som det eneste sted både tabloidpressen, autografjægerne og cineasterne, der dyrker radikal finkultur.

Cannes bliver betegnet som den flotteste filmfestival i verden. Årets program er hverken specielt modigt, overraskende eller provokerende. Jeg fornemmer, at mange af instruktørerne i år har deres bedste film bag sig.

De 18 film, der er med i kampen om Guldpalmen, er signeret af adskillige tidligere vindere og velkendte navne på Croisetten. Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at Cannes udtager navne, som de kender. I Cannes handler det mest af alt om instruktøren. Kvaliteten af filmene og temaerne kommer bagefter. Det er instruktørerne, der er med til at skrive Cannes’ historie, og Cannes sætter en dyd i, at præsentere kunstneriske livsværker fra de såkaldte auteurs. Instruktører kunstnerisk integritet og særegent udtryk.

De fleste af navnene er nok ukendte for selv vanlige biografgængere. Det fortæller en hel del, at de to engelske socialrealister Ken Loach og Mike Leigh nok er de mest genkendelige navne. Lige efter dem kommer den syrede canadier David Cronenberg og den karakterfulde Tommy Lee Jones, der har castet Sonja Richter til en stor rolle i ’The Homesman’.

Billedresultat for The Homesman

Australske Jane Campion sidder for bordenden i juryen, der også tæller Nicolas Winding Refn, som efterhånden er en integreret del af Cannes-familien. De har muligheden for at tildele belgiske Jean-Pierre & Luc Dardenne Guldpalmen for tredje gang, hvilket i fald vil være en imponerende rekord.

Refn og Richter bliver nationalt akkompagneret af western-filmen ’The med Mads Mikkelsen i hovedrollen og den meget lovende gyser ’Når dyrene drømmer’ af Jonas Alexander Arnby. Ingen af filmene kan vinde Guldpalmen, men de vinder med sikkerhed respekt, og er slet ikke så ringe, for man siger, at de 5000 journalister i Cannes er verdens hårdeste publikum at imponere. De har set alt, og de ved alt om film.

Lørdag den 24. maj uddeles Guldpalmen.