Tag Archives: The Master

The Master ligner en Guldløve-vinder

Venedig Festivalen nærmer sig sin afslutning. Søndag aften uddeler juryen årets priser, og der tegner sig et billede af de mulige prisvindere.

AS SØREN HØY

Lad det endelig være sagt med det samme. Festivalernes priser uddeles af en jury. Ikke af publikum, ikke af kritikerne. Med andre ord kan vi kun gætte, analysere og gisne om udfaldet. Jeg har før været på festivaler, hvor der var det ene mesterværk efter det andet, og alligevel løb en totalt ukendt, minimalistisk og uforståelig film med den store pris. Grunden til at det sker er nok, at alle juryer forsøger, at sætte et unikt aftryk på deres beslutning. De vil gerne huskes som dem, der gik imod strømmen, som valgte den film, der brød grænser, overraskede de bedrevidende kritikere og som måske ikke har en jordisk chance for at vinde et stort publikum. Blot for at fortælle, at filmens verden er større end blockbusteren nede i den lokale biograf. Motiverne og bevæggrundene er mange, og der ligger et stor pres på de ni jurymedlemmer, under ledelse af amerikanske Michael Mann, der som instruktør har lavet stærke film som ”Heat” og ”The Insider”. Men lad os nu se, man kan håbe, at der er en vis retfærdighed, så to gode, afgørende film i det mindste får et eller andet med hjem.

Kritikernes favorit er Paul Thomas Andersons ”The Master”. Det er en stor film, som sidder fast i systemet, længe efter, at man har set den. Filmens refleksion over religionens påvirkning og søgen efter den identitet, som et religiøst fællesskab kan give. Linjerne er tydelige til diverse populære sekter, ideologier og det moderne menneskes brug for at finde retningslinjer i det her løjerlige liv. ”The Master” er klasser over alt andet, som der er blevet vist i år, så den bør tage første pladsen.

Franske Olivier Assays har udviklet sig til at være en pålidelig instruktør. Han var manden bag forrige års perspektivrige politiske krønike om den legendariske terrorist Carlos. En gigantisk serie på seks timer, der som vores egen ”Blekingegadebanden” slog direkte historiske streger mellem den kolde krig, konflikten i Mellemøsten og aktivistbevægelserne i Europa. Assayas’ nye film hedder ”Aprés Mai”, og delvist selvbiografisk handler den om samme periode i 70’erne som ”Carlos”. Den nye verden kom drønende, frihedstankerne og kunsten satte sig fast i storbyerne, kærligheden blomstrede og fundamentet blev støbt til den selvrealiserende og forvirrede generation, som i dag sidder på magten.

En væsentlig film for vores europæiske selvforståelse.

Om et par dage er vi alle meget klogere.

Biers lette sommerbrise over Venedig

Susanne Bier og Tobias Lindholm får kamp om opmærksomheden på årets Venedig Film Festival. De to danske bidrag til festlighederne overskygges af to mesterlige instruktørers dystre og stjernebesatte værker.

AF SØREN HØY, VIASAT FILM OG METROEXPRESS’ UDSENDTE MEDARBEDJER I VENEDIG

Susanne Bier er for første gang udtaget til en af Europas store festivaler. ”Det er en lille smule pudsigt,” fortæller hun kort før premieren, ”for efter at have lavet samfundskommenterende dramaer og vundet en Oscar, er det med en meget romantisk film, jeg endelig får lov til at komme indenfor på de lidt åndssnobbede festivaler.” Og hun har jo ret, kvinden bag ”Hævnen” og ”Efter

Billedresultat for Efter Brylluppet
“Efter Brylluppet”

Brylluppet”, som begge nåede et stort publikum og gav hende to ture op af den røde løber til Oscar showet. ”Den Skaldede Frisør” handler om moden forelskelse, når man mindst venter det, og ungdommens forvirrede forbandelse ud i kærlighedens løjerlige kompleksiteter. Trine Dyrholm er den cancer-ramte frisør som betager den følelseskolde forretningsmand, spillet med britisk karakter af Pierce Brosnan. ”Jeg ville have James Bond til at spille rollen,” kommenterer Bier. ”Hvem andre end ham er den ultimative, maskuline kvindebedårer?” Det er svært at modsige Bier, for Brosnan vandrer med sin erfaring og star power direkte ind i en ellers meget dansk ramme, hvor hverdagen med brun sovs og kartofler unægtelig er langt fra Bond-babes, Rolex-ure og sportsvogne med indbyggede maskingeværer. Hvorfor er filmen så i Venedig? Sikkert en kombination af, at filmen primært er optaget i Italien, hvilket de godt kan lide hernede, samt at Bier har skabt sig så stort et internationalt navn, at hun ligger i toppen af europæiske rangliste. Biers film er en let sommerbrise, og den står i absolut kontrast til den anden danske film, Kapringen, som mere er en samfundspolitisk storm.

Rå film

”Kapringen” er en rå fortælling af Tobias Lindholm om et dansk skib, der

Billedresultat for Kapringen
“Kapringen”

udenfor Somalias kyst bliver kapret af en flok lokale pirater. Lykkejægere som håber på at indkassere den store bon fra et dansk rederi, der sidder i Danmark med de nervepirrende forhandlinger og besætningens familier, der er ved at gå til af bekymring. På båden er hovedpersonen Pilou Asbæk. Han drives med stor autenticitet ud på kanten af vanvid under de fire måneder, hvor båden driver rundt. I den danske del af filmen er Søren Malling forhandleren med moralske dilemmaer, som spiller poker med besætningens overlevelse når løsesummen pruttes ned fra 12 millioner dollars. ”Det var egentlig ikke meningen, at lave en kommenterende politisk film,” fortæller Tobias Lindholm fra sit første besøg på den venetianske Lido. ”Men kapringerne er taget til i sådan en grad, at der er tale om en sag, der har global opmærksomhed.” Han har ret. Og det er med sikkerhed grunden til, at filmen de kommende dage får publikum til at søge mod filmen.

Scientologys begyndelse

De to danske bidrag må dog vige forsiderne for to film, som hele filmverdenen står på tæer for at se.

Paul Thomas Andersons ”The Master” og Terrence Malicks ”To The Wonder”.

Billedresultat for To The Wonder
“To The Wonder”

Begge film af et par af tiden store fortællere, som ikke er bange for, at pege på USA’s sorte pletter og kommentere med både voldsomme historier og stjerner foran kameraet. Den kombination giver opmærksomhed. ”The Master” er en film om sekterisk virkelighed, religiøs fanatisme og evnen til at manipulere de svage, søgende sjæle som USA havde mange af efter 2. Verdenskrig, hvor soldaterne vendte desillusionerede hjem. Intet arbejde, ingen kunne forstille sig de grusomheder, som de havde set. Joaquin Phoenix spiller soldaten og Philip Seymour Hoffman er mesteren, som med betagende retorik udtænker en ny religion. Linjerne til Scientology blev bekræftet af instruktøren efter filmen. ”Det er korrekt, at jeg blev inspireret af L. Ron Hubbard og Dianetikken,” sagde han og efterfølgende forholdt han sig til, at hans nære ven, Tom Cruise, havde set filmen. Cruise må siges at være en prominent discipel af Hubbard. ”Vi er stadig venner, og resten er mellem ham og mig,” som Paul Thomas Anderson udtrykte det med fasthed i stemmen.

Smukke stjerner i smukke billeder

Terrence Malick laver poetiske film med smukke billeder og ordknapt skuespil, som kan være meget svært at hitte rundt i. I ”To The Wonder” spiller den smukke Olga Kurylenko overfor macho-hunken Ben Affleck. Hun er franskmanden, der kæmper med det konservative og sanseløse USA, mens han tager jordprøver og analyserer hvorfor der i industriområderne fødes evnesvage børn på grund af forurening. Hun tester åndeligheden, han tester vores forbrydelser mod Moder Jord. Alt sammen pakket ind i storladne billeder og hviskende tekster om spirituel kærlighed. Lyder det underligt? Det er det også. Men på en fascinerende og betagende måde.

Både Anderson og Malick har lavet film, som er svært tilgængelige. Kunstnerisk stærke, unikke i deres store historier. Men spørgsmålet er, om de overhovedet kan sælges til et publikum, der som oftest ser film for at blive underholdt. Susanne Bier står i den omvendte situation. Knapt så kunstnerisk men til gengæld vil publikum strømme ind til hendes film.

Casper Christensen spiller sin første store rolle på film efter monster-succesen med ”Klovn”. Han har sammen med Rasmus Bjerg hovedrollen i en ny film af Tomas Villum Jensen, som starter optagelser i Sydfrankrig i næste uge. Ud over de to sjove mænd, er Lars Brygman, Ellen Hillingsøe, Mille Lehfeldt og Jens Jørgen Spottag også på rollelisten.

Ryan Gosling, som kvinder af en eller anden årsag er vild med, skal til at lave sin første film som instruktør. ”How to Catch a Monster” hedder den, og den har Mad Men-heartbreakeren Christina Hendricks i hovedrollen, så der er lidt på mændene også. Gosling havde hovedrollen i ”Drive” af Nicolas Winding Refn og spiller ligeledes hovedrollen i Refns næste film ”Only God Forgives”, der kommer i biografen til april 2013.