Tag Archives: Spies & Glistrup

Staldtips om Tarok

Af Søren Høy, Viasat Film

Bag ’Tarok’ er holdet, der i marts 2012 havde premiere på ’Hvidsten Gruppen’. En film der trodsede alle forudsigelser og solgte cirka 760.000 biografbilletter og senere mere end 150.000 DVD’er.

I filmbranchen er der konstant snak om, hvor mange billetter vi tror, at de danske film sælger.

Uanset om det er distributører, producenter, biografejere, instruktører eller skuespillere, som jeg møder, så falder snakken på billetpotentialet. Meget få tager sig tid til at vurdere de kunstneriske dimensioner. Film er en kostbar kunstform, og der bliver kun lavet film, hvis der bliver tjent penge.

Mine vurderinger er historisk lige så flyvske som alle andres, når det handler om vurderingen af det kommercielle potentiale, men efterhånden har jeg fundet en model, som virker bedre og bedre.

Dels ser jeg naturligvis på filmens kvalitet. Det er yderst sjældent, at en film uden appel til et specifikt publikum sælger stort. Desuden er markedet en faktor. Hvilke film er ude på samme tid. Sidst men ikke mindst er der genkendeligheden i tema og stil. Vi er ikke normalt specielt eksperimenterende i vores filmvalg, og derfor er der en tendens til, at vi vælger ting, som vi kender i forvejen. Danskerne er mildt sagt kunstnerisk konservative.

Da ’Hvidsten Gruppen’ kom ud troede alle eksperter, at ’En Kongelig Affære’ nemt ville blive årets mest sete film. Flere havde dog overset, at filmen taler til en jysk ånd, der ikke findes i Storkøbenhavn.

Sammenholdet, den nationale fortælling og genkendelighed.

Efter at jeg havde set ’Hvidsten Gruppen’ vidste jeg af de årsager, at den ville banke bunden ud af markedet.

Københavnerne rystede opgivende på de kloge hoveder, da jeg fremførte prognosen.

Billedresultat for kvinden i buret18 måneder senere er jeg mere skeptisk på ’Taroks’ vegne. Dels er ’Kvinden i Buret’ for stærk for alle konkurrenter. Den film runder 800.000, inden den er færdig.

Billedresultat for Spies & Glistrup’Spies & Glistrup’ har allerede mindet os om 70’erne med cirka solgte 330.000 billetter. Desuden er ’Tarok’ ukendt og hestens meritter udenfor pensum for generationen under 40. Modsat ’Hvidsten’ der stadig ligger tæt på undervisningen i de sidste folkeskoleår. Sidst men ikke mindst har filmen haft en nærmest uforståeligt usynlig markedsføring, hvilket gør at den skal hente sit primære publikum hos pensionisterne, der husker Tarok.

Uanset filmes kvaliteter tror jeg, at ’Tarok’ får svært ved at trave endnu en sejr hjem til Stald Grasten.

Biografisk filmstorm

Af Søren Høy

I skrivende stund har ’Spies & Glistrup’ rundet 230.000 solgte billetter i de danske biografer. Filmen om de to excentriske venner, der i 1970’erne eksperimenterede med henholdsvis stoffer og skatteregler, er populær. Den skal nok ramme 400.000 inden den bliver pillet af fremviserne.

Filmen er en sjælden biografisk succes i 2013, hvor det vælter ud med film om politikere, kongelige og fænomener fra de sidste 50 år.

De portrætterede hovedpersoner er som oftest figurer, vi har et nært forhold til, og som minder os om tragedier, triumfer og milepæle i familie- og arbejdslivet. Når filmene er bedst, giver de refleksion og lyst til fordybelse og forståelse af vores egen historie.

De seneste uger er filmene om Apple-maestro Steve Jobs (’Jobs’) og Formel 1-legende Niki Lauda (’Rush’) åbnet i Danmark. I dag premierer historien om ’The Butler’, der tjente under hele otte præsidenter i Det Hvide Hus.

I næste uge kan biografgængerne møde Prinsesse Diana, senere på året ’Grace of Monaco’ med Nicole Kidman, Julian Assange fra WikiLeaks, klaver-virtuosen Liberace, travhesten Tarok og den svenske jazz-stjerne Monica Zetterlund. En imponerende combo af divaer, ikoner og en enkelt hingst.

Publikumstilstrømningen til de biografiske film er stærkt varierende. Pudsigt nok betyder hovedpersonens fanskare ikke noget for, hvor mange der indløser billet i biografen.

’Jobs’ er eksempelvis en fiasko i USA, hvor den kun har indspillet 15 millioner dollars – tre millioner mindre end den har kostet at lave.

Måske havde producerne regnet med, at alle der har købt Jobs’ biografi eller et Apple-aggregat ville se filmen.

En film kræver en tydelig konflikt, og da den konflikt ofte er hovedpersonens spaltede personlighed, har filmen nemt ved at støde fans fra sig. Analysen er, at publikum ikke har lyst til at se en alt for kritisk gennemgang af de mennesker, som de dybest set ønsker at beundre. Det samme kan man frygte på flere af de kommende films vegne.

I dansk regi savner jeg den politiske, kritiske og samfundsperspektiverende film om Jens Otto Krag. Han har formatet til en film, der både kan tage et fingeraftryk af velfærds-Danmark og forhåbentlig give nye generationer indsigtsrige detaljer om alt fra magtspil til tabloidsensationer. Lidt det samme som ’Spies & Glistrup’ begejstrer med i de her dage.

Den biografiske sandhed

Af Søren Høy

I dag får en af årets mest interessante film premiere. ’Spies & Glistrup’. Det er fortællingen om to moderne tænkere, to idealister og forretningsfolk. To af vores tids mest betydningsfulde og definerende skikkelser indenfor henholdsvis personlig branding og politisk ideologi. De to originaler har, som årerne er gået siden deres storhedstid i 1970’erne, bevist sig som profeter for den kommende tid.

Spies var mesteren af iscenesættelse med en tabloid-tække og pr-iderigdom, diverse realitystjerner kun kan drømme om. Samtidig var han en forretningsmand med vision. Han skabte et rejseimperium i en tid, hvor ingen anede, hvad globalisering og kulturel diversitet betød.

Glistrup var tænkeren, skattegeniet, der med spidende præcision forudsagde, hvad den politiske diskurs ville bestå af 30-40 år senere. Inden han helt selv smadrede sit eget eftermægle med racistiske konspirationsteorier.

Filmen kan læses som et liberalt manifest. Filmen dyrker den individuelle frihed og tager et solidt opgør med monopolerne og det styrerende statsapparat, der er ved at kvæle de to hovedpersoner med reguleringer, procedurer og love, som de smarte alligevel bryder.

Linjerne til den nutidige verden er tydelige.

Er filmen sandheden om de to ikoniske figurer?

Det må I selv finde ud af. Søg de oprindelige kilder, læs bøgerne, se de heldigvis digitaliserede klip på nettet.

I vil muligvis finde ud af, at filmen vælger til et langt mere nuanceret, begavet og interessant politisk portræt, end de to originaler tidligere har fået taget.