Tag Archives: Spielbergs

Spielberg renoverer sine klassikere

Det er forbløffende at se troldmanden Spielbergs værker, efter at han har haft dem gennem farvemaskinen og gravet i arkiverne efter hidtil ukendte optagelser.

AF SØREN HØY, Viasat Film

Introsekvensen i ’Indiana Jones og Jagten på den forsvundne skat’ fra 1981 glemmer man aldrig. Indy er på jagt efter et guldhoved ude i junglen. Han svinger sig over dødsgrotter med sin pisk, han undgår med kvik stepdans forgiftede pile – og ikke mindst forfølges han af en stenkugle på størrelse med et meteor, kun for at blive snydt af sine arvefjende, den arrogante franskmand, Belloq. Serien startede med et brag. Ny, cool helt med briller når han underviser. Et anti-kapitalistisk manifest om en mand, der har helliget sig videnskaben og arkæologien.

Da jeg så filmen i Slots Bio i Randers som 9-knægt, var jeg ved at besvime af begejstring. Det var HAM, jeg gerne ville være. Ikke Chuck Norris eller Bruce Lee med verdens hurtigste knytnæver, som ellers havde været mine foretrukne i et par år. Men Indy Jones. Han var sej.

På daværende tidspunkt var jeg for lille til at se ’Dødens Gab’. Den kom i 1975, og skrev sig hurtigt ind i filmhistorien. Det blev den første film, som indtjente mere end Billedresultat for Dødens Gab$100 millioner ved de amerikanske billetluger. Den 28 år unge instruktør Spielberg havde stillet sig op udenfor supermarkedet Wallmart og spurgt folk, hvad de var mest bange for. De fleste sagde med bæven i stemmen hajer, og lige efter dem kom pudsigt nok dinosaurer. Dino’erne gjorde han senere noget ved, men i første omgang skabte han en film om en dræber-haj, som terroriserer et lokalsamfund i New England. Publikum ser kun hajen diskret. Det foregår fra hajens perspektiv, når den angriber. Den blev gjort menneskelig.

Det samme gjorde et løjerligt gespenst som landende på Jorden i 1982. ’ET’ hed han, den lille fyr som kunne ringe hjem med en rød pegefinger. Rumfyren blev billedet på misforståelsen af det fremmede, frygten for det ukendte og det er ikke tilfældigt, at det kun er børnene i filmen, som beskytter og hjælper ET. Filmen udvikler sig til et stort melodrama, og måske var det her, at Spielberg lærte at manipulere effektivt med publikum – et trick som han senere har udviklet, men aldrig har han været så præcis og ærlig som i filmen om rumvæsenet, der mest af alt ligner en opretstående skildpadde.

Eventyret, effektfulde visuelle overraskelser og det ydre rum. Med de tre film samt den mesterlige ’Nærkontakt af tredje grad’ (1977) viste Spielberg, at han var sin tids mest visionære filmiske historiefortæller. Han fik en hel generation til at se film, dyrke nye universer og ikke mindst drømme.

I 2012 er han godt i gang med at gentage den bedrift, og nu er der et unikt filmhistorisk lag med i oplevelsen. Filmene udkommer i lækre jubilæums-Blue-Ray æsker. Filmene har fået pift i farverne, der er skruet op for den digitale vellyd, og Steven har haft sans og forståelse nok til ikke ændre ved filmenes effekter, som han ellers med dagens computerkraft kunne eskalere til det perfekte. Men det er den del af filmene, at man kan se hvor primitivt, med nutidens standard, de er lavet – og det er i den grad en del af Blue Ray udgivelserne, at vi nu kan følge nøjagtighederne i arbejdet med filmene. Skiverne indeholder alle manualer til filmene. Bag kameraet, fraklip og detaljerede gennemgange af hvordan, filmene blev lavet. Udgivelserne bekræfter, at Spielberg også er en pioner indenfor bag-om genren. Allerede i 70’erne vidste han, at det her skulle dokumenteres og analyseres. Som om at han havde regnet ud, at der en dag ville været et format, hvor hans tanker og ideer ville finde et publikum.

Det er forrygende underholdende pligtstof for enhver filmnørd, -studerende eller -fan.