Tag Archives: Prag

Årets største filmdøgn

Søndag aften uddeler de københavnske filmjournalister den fornemmeste danske filmpris, Bodil, og få timer senere – natten mellem søndag og mandag – uddeler det amerikanske filmakademi den berømte Oscar-statuette. Årets største danske og internationale filmbegivenhed på et døgn.

Bodil

Bodil er den største og vigtigste af de danske filmpriser. Det er også den ældste med 60 år på filmbagen, og det betyder noget i en branche, hvor priserne er muligheden for at skrive sig ind i filmhistorien. Det er dem, der bliver husket. Københavnerbiografen Imperial lægger igen sal til eventen, der i nogen grad døjer med alt for god smag og alt for få overraskelser. 2006 var ikke været det mest interessante danske filmår, så det bliver svært at revolutionere dansk film, med de film der er nominerede.


Bedste danske film

Drømmen (instr.: Niels Arden Oplev)

Efter brylluppet (instr.: Susanne Bier)

En Soap (instr.: Pernille Fischer Christensen)

Prag (instr.: Ole Christian Madsen)

Råzone (instr.: Christian E. Christiansen)

”Drømmen” bør vinde. Niels Ardens film beskriver et væsentligt stykke af Danmarks-historien, da revselsesretten blev ophævet, og den slags historier er til enhver tid mere væsentligt end små og store følelseskonstruktioner.


Bedste kvindelige hovedrolle

Sidse Babett Knudsen (Efter brylluppet)

Stine Stengade (Prag)

Lene Maria Christensen (Fidibus)

Trine Dyrholm (En soap)

Laura Christensen + Stephanie Leon + Julie Ølgaard (Råzone)

Trine Dyrholm tør noget, hun vil noget med sit skuespil. I ”En Soap” får hun lov til at spille frit, hun giver sig selv hen i rollen, og selvom hun vinder næsten hvert år, så har hun fortjent at gøre det igen.


Bedste kvindelige birolle

Sofie Stougaard (Lotto)

Stine Fischer Christensen (Efter brylluppet)

Mette Riber Christoffersen (Råzone)

Bodil Jørgensen (Der var engang en dreng, der fik en lillesøster med vinger)

Mia Lyhne (Direktøren for det hele)

Ingen af birollerne har bidt sig specielt godt fast. Det er ikke her, at man finder den store afgørende præstation. Og dog. Mette Riber Christoffersens sorte Anja i ”Råzone” har et eller andet, som bør honoreres.


Bedste mandlige hovedrolle

Janus Dissing Rathke (Drømmen)

Rolf Lassgård (Efter brylluppet)

David Dencik (En soap)

Nicolas Bro (Offscreen)

Mads Mikkelsen (Prag)

Ydmygende, selvudleverende, paranoidt – Nicolas Bro er fremragende i ”Offscreen”. Hans præstation er noget af det vildeste, der er set, i de snart 13 år dansk film har haft succes kunstnerisk og kommercielt. Han skal vinde, fordi han tør noget, og kan noget, som de færreste skuespillere i verden kan. Han går ud over kanten i filmen, falder og falder – uden nogensinde at falde igennem. Det er en bemærkelsesværdig præstation.


Bedste mandlige birolle

Bent Mejding (Drømmen)

Jens Jørn Spottag (Drømmen)

Fridrik Tor Fridriksson (Direktøren for det hele)

Den gode birolle er den, der holder plot og hovedpersoner i konstant spænding og spil. Det gør Bent Mejding i ”Drømmen”. Overbevisende, kynisk og perfekt. Bedre bliver det ikke.


Bedste amerikanske film

A Prairie Home Companion (Robert Altman)

Babel (Alejandro González Inárritu)

Capote (Bennett Miller)

The Departed (Martin Scorsese)

United 93 (Paul Greengrass)

Det er fem gode film, der nominerede i denne kategori. ”The Departed” må gerne vinde. ”Babel” er en udspekuleret tingest, der måske ikke er helt så dyb, som den foregiver. Scorsese er en fremragende filmmager, og han har lavet en fascinerende urfortælling om politi og røvere.


Bedste ikke-amerikanske film

Barnet (Jean-Pierre og Luc Dardenne) (Belgien)

De andres liv (Florian Henckel von Donnersmarck) (Tyskland)

The Queen (Stephen Frears) (England)

Skjult (Michael Haneke) (Frankrig)

Volver (Pedro Almodovar) (Spanien)

Alle fem film har kvaliteterne til at vinde. ”De andres liv” er dog i en klasse for sig. Må den bedste film vinde.


Oscar

For 79. gang uddeles verdens mest eftertragtede dørstopper i Hollywood. Flere hundrede millioner filmfreaks, modeinteresserede og glamourjunkier flokkes om tv-skærmene for at følge de seks timer, der går fra de første stjerner betræder den røde løber, til showet slutter med uddelingen af prisen for årets bedste film.

Kom så Danmark!

For første gang i 18 år har Danmark en spillefilm med i Oscarkonkurrencen for ikke-engelsksprogede film.

Susanne Biers lægeroman-drama ”Efter Brylluppet” med Mads Mikkelsen i spidsen må dog betegnes som uden chance for at vinde. Den er oppe mod fremragende film.

”De andres liv” har begejstret over det meste af verden med historien om en Stasi-agent, der fatter sympati for den frie tanke og for det ægtepar han overvåger.

Ved siden af den tyske film står den fransk-algierske krigsfilm ”Indigènes” og den mexicanske ”Pan’s Labyrint” på kvalificeret spring.

Tre film, der er klasser over den danske.

Men det er flot, at Bier er med. Det kan betyde meget for hendes karriere og for dansk films fremtidige muligheder ved Oscar, at vi endelig igen har en film med. Erfaringen viser, at er man først inde i varmen, så bliver man der! For eksempel har Sverige haft 5 film med de seneste 15 år uden egentlig at have haft noget specielt interessant at byde på. Sådan er Oscar. Det er taktik, uskrevne regler og masser af filmpolitik. Det er et spil, som dansk film kan finde ud af, når det handler om kortfilm.

Dansk film har været repræsenteret hele 6 gange i de seneste 11 år i kortfilmskategorien. Anders Thomas Jensen vandt i 1998 for ”Valgaften” og Martin Strange-Hansen i 2003 for ”Der er en yndig mand”. Begge film var med den rutinerede Oscar-ræv Kim Magnusson i producer-kulissen. Det er også ham, der står bag nomineringen af Søren Pilmarks kortfilm ”Helmer og Søn”, der helt uventet blev udtaget i år. Magnusson kender smutvejene til at få Akademiet i tale. Den slags er brugbart og nødvendigt, hvis man skal gøre sig håb om at holde en takketale ved festen.

Det er et åbent spørgsmål om ”Helmer og Søn” vinder. Vi får se. Kernen er, at dansk film er med, hvor det tæller. Og det gør det søndag nat dansk tid i The Kodak Theatre i Los Angeles. Klokken cirka 05.00 mandag morgen ved vi, hvordan det hele er endt. Indtil da er der kun at glæde sig til verdens største og vigtigste filmfest.

Transmissionen fra Oscar sendes i Danmark på TV2 Film.

Årets Oscar-vindere.

I Oscar-sammenhæng skal der tænkes taktisk, når man gætter på årets vindere. Hvilke film kan de fleste af Akademiets medlemmer sympatisere med – hvad er rygterne, og hvem fik priserne ved Golden Globe, der uddeles af de udenlandske filmjournalister i Los Angeles, og hvem har fået Screen Actors Guild og Directors Guild of America – de to fagforeningers priser? Alt peger mod kulminationen: Årets Oscar.

BEDSTE FILM

Babel

The Departed

Letters From Iwo Jima

Little Miss Sunshine

The Queen

”Babel” er favoritten. Globalisering er trendy, og det er in i øjeblikket, at gå efter film, der er etniske i kanten.

“The Departed” kan vinde, men den er sikkert for voldelig og for traditionel for Oscar, der de senere år er gået efter små originale film.

MANDLIGE HOVEDROLLE

Leonardo DiCaprio – “Blood Diamond”

Ryan Gosling – “Half Nelson”

Will Smith – “Jagten på lykke”

Peter O’Toole – “Venus”

Forest Whitaker – The Last King of Scotland”

Den står mellem Leonardo og Forest Whitaker. Whitaker er favorit, fordi han har taget alle andre store priser op til Oscar. Hans portræt af Idi Amin er skræmmende godt. Indlevende, ekscentrisk, voldsomt – og vigtigst; biografisk. Den slags kan Oscar godt lide.

MANDLIGE BIROLLE

Alan Arkin – “Little Miss Sunshine”

Jackie Earle Haley – “Little Children”

Djimon Hounsou – “Blood Diamond”

Eddie Murphy – “Dreamgirls”

Mark Walhberg – “The Departed”

Mark Wahlberg vinder, fordi han spiller en birolle, der fylder meget i ”The Departed”. Han er dybt usympatisk, og den slags husker man. Skurke og psykopater er god underholdning, og samtidig vil en pris til Wahlberg sende et signal om, at Oscar tror og tænker på de yngre skuespillere.

KVINDELIGE HOVEDROLLE

Penelope Cruz – “Volver”

Helen Mirren – “The Queen”

Judi Dench – “Notes On A Scandal”

Meryl Streep – “The Devil Wears Prada”

Kate Winslet – “Little Children”

Der er ingen tvivl. Hellen Mirren tager prisen. Rollen som Dronning Elizabeth II er en modig og nutidig fortolkning af en levende monark – den slags falder Akademiet for. Hvilket er fortjent. Hun er langt bedre end de andre, der er nominerede i år. Rollen har kraft og omtanke. Den slags skal belønnes.

KVINDELIGE BIROLLE

Adriana Barazza – “Babel”

Cate Blanchett – “Notes On A Scandal”

Abigail Breslin – “Little Miss Sunshine”

Jennifer Hudson – “Dreamgirls”

Rinko Kikuchi – “Babel”

De to biroller fra ”Babel” fortjener belønning, de er sublime, men det er sikkert ikke tilstrækkeligt overfor Jennifer Hudson i ”Dreamgirls”. Hun er sød, charmerende og synger sig til al opmærksomheden i filmen, der ellers ikke har meget at byde på. Men hun er god, og filmen skal med 8 nomineringer hjem med et eller andet. Bemærk lige den 10-årige Abigail Breslin.

INSTRUKTION

Alejandro González Iñarittu – “Babel”

Martin Scorsese – “The Departed”

Clint Eastwood – “Letters From Iwo Jima”

Stephen Frears – “The Queen”

Paul Greengrass – “United 93”

Martin Scorsese fortjener en Oscar for ”The Departed”. Det er hans seneste kapitel i hans helt egne korrupte USA-krønike, der mest handler om verden set med gangster-briller. Filmen er eminent instrueret og en Oscar værdig.

IKKE ENGELSK SPROGEDE FILM

“Efter brylluppet” (Danmark)

“Days of Glory” (Algeriet)

“Pan’s labyrint” (Mexico)

“De andres liv” (Tyskland)

“Water” (Canada)

”De andres liv” er en af årets bedste film i verden. Derfor fortjener den en Oscar. Politisk, demokratisk og debatterende med sit publikum. Et stykke verdenshistorie gjort til filmhistorie.

ANIMATIONSFILM

“Biler”

“Happy Feet”

“Monster House”

En af showkategorierne, der et langt stykke hen af vejen ikke er så meget værd. ”Happy Feet” er den mindst ujævne af de tre nominerede.

FOTOGRAFERING

“The Black Dahlia”

“Children of Men”

“Illusionisten”

“Pans labyrint”

“The Prestige”

De æstetiske kategorier er ikke så kendte i Danmark som i USA. Der er grund til at holde øje med ”Pan’s Labyrint”, der snart kommer op i Danmark. Djævelsk mareridt med symboler og analogier nok til 10 film.

KLIP

“Babel”

“Blood Diamond”

“Children of Men”

“The Departed”

“United 93”

Paul Greengrass, der har lavet ”United 93”, er et kæmpe talent og hans kan skrue en hæsblæsende og adrenalinpumpet historie sammen, så pulsen rammer 180 efter 5 minutter. Klipningen gør det for ham. Hans film bør vinde.

DOKUMENTARFILM

“Deliver Us From Evil”

“An Inconvenient Truth”

“Iraq In Fragments”

“Jesus Camp”

“My Country, My Country”

Dokumentargenren har fået fat efter Michael Moore vandt i 2003. Igen i år er det et stærkt politisk felt. Al Gores film om global opvarmning vinder formodentlig. Den er politisk korrekt, den er vel struktureret, og den taler det nutidige sprog, som Akademiet ser efter i denne kategori.

Øvrige kategorier og favoritter:

Kort animationsfilm:

“The Little Matchgirl”

Art direction:

“Pirates of the Caribbean: Død mands kiste”

Kostumedesign:

“Dreamgirls” – Sharen Davis

Kort dokumentarfilm:

“The Blood of Yingzhou District”

Makeup:

“Pan’s labyrint”

Lydredigering:

“Apocalypto”

Lydmix:

“Pirates of the Caribbean: Død mands kiste”

Visuelle effekter:

“Pirates of the Caribbean: Død mands kiste”

Kortfilm:

“Helmer & søn”

Orignale filmmusik:

“Babel” – Gustavo Santaolalla

Sang:

“Patience” fra “Dreamgirls” – Henry Krieger og Willie Reale

Manuskript fra et forlæg:

“The Departed” – William Monahan

Originale manuskript:

“Babel” – Guillermo Arriaga

Ole Christian Madsen & far, Stine & Mads, Flammen & Citronen


Ole Christian Madsen er en modig og begavet filmmager. Han har lavet film om nydanskere, moderne kærlighed og junkier i Ålborg. Hans nye film hedder Prag. Den handler om far-søn forhold og ægteskabelig kriser – ting der ligger tæt på Madsens eget liv.

Prag er en film om midtvejskrise, om parforhold og om forholdet mellem en søn og hans far.

I Prag er der den dramaturgiske twist, at den far det handler om, er død.

Der er noget far-værk på spil her, som er værd at grave i. I generationen af mænd mellem 30 og 40 bliver der debatteret fædre i timevis. Vi bestiller stort set ikke andet. Enten er vores fædre forstokkede, eller også er de nævenyttige, eller også var de der aldrig, da vi var børn.

 Hvad er det for noget med den far?

 Den fraværende far kender mange fra min generation. Efterkrigstidsgenerationen af fædre kom hjem fra arbejde, tog avisen, og ventede på, at maden blev klar. Man diskuterede ikke. Sådan var det bare. Andre fik nedsmeltningen. De gik bare ind i sig selv, efterhånden som de nærmede sig 60. Til sidst var de helt væk. Alt handlede om pausering. Ro til avisen, ro til at se tv.

Har det noget med din egen far at gøre?

Da jeg voksede op, følte jeg ikke, at jeg kendte min far. Jeg har brugt meget tid på at tænke over vores forhold. Han isolerede sig, sørgede for at have projekter, der lå langt væk fra vores hjem. Han lukkede sig ind i sin egen verden.

 Betyder det noget for din egen måde at være far på?

 Jeg har brugt lang tid på at finde ud af det at være far. Hvilken type jeg skal være. Nogle af dem, der ikke har haft en tilstedeværende far, har en tendens til at blive ultra-fædre, og kaste alt ind i det. Børnene bliver omdrejningspunkt for alt. Der vil jeg helst ikke selv hen. Mine børn skal have faste rammer og skal ikke styre alt. Jeg er nok ikke en super moderne far.

 Mig og Stine og Mads

Mads Mikkelsen er Christoffer. Stine Stengade er Maja. Filmen handler primært om de to og deres krise. Han er med i en film af Ole Christian Madsen for første gang. Hun var med i ”Edderkoppen” (2000) og ”En Kærlighedshistorie” (2001). Ingen af de ovenstående fakta er hverken specielt odiøse eller udpræget kontroversielle. Men det får et strejf af et eller andet, når det konstateres, at Ole Christian Madsen tidligere var gift med Stine Stengade.

 Spiller Mads dig?

 Han er et udtræk af noget, jeg har i mig, som så er dramatiseret og sat ind i en karakter. Nogle af konflikterne han har, er nogle jeg kender fra mit liv og kærlighedsliv. Meningen er, at filmen skal være et personligt univers og derfra blive fabulerende. Han repræsenterer noget i mange mænd. Mange vil kunne genkende sig selv.

 I filmen er han sammen med Stine Stengade, som du tidligere var sammen med. Er det her dit private liv på lærredet?

 Der er klart ting, der er personlige, og ting der er ren fiktion.

Vi prøvede at adskille det, så godt vi kunne. Det gav mange diskussioner undervejs.

Syntes hun, at du gik for tæt på jeres liv?

 Nej, det gjorde hun ikke. Hun er en stor skuespillerinde, og hun ved godt, at det kan være væsentligt at fortælle om ting, der ligger tæt på en selv. Men det er ikke os, det handler om. Det her er løftet ud af virkeligheden, og er blevet til et fiktivt parforholdsdrama.

 Hvorfor bruger du hende – frem for at bruge én, hvor dit eget liv ikke er så tæt på?

 Stine har en stærk autonomi i sit spil og i sin kunst. Det samme har Mads. De er modige. Stines stædighed ville jeg gerne have. Jeg vidste, at de to ville udfordre mig, og tilføre filmen den spænding, som den har brug for.

 Skuespillerne og mig

Ole Christian Madsen var tidligere kendt for at finde og bruge nye skuespillere. Han fandt flere af de toneangivende og dygtigste spillere, som dominerer filmen nu. Janus Bakrawi, Lars Mikkelsen, Signe Egholm Olsen m.fl. Bemærk datidsformen, for den eksperimenterende tid er ovre. Nu spiller Madsen sikkert. Mads Mikkelsen er trumfen i dansk film lige nu. Han sælger billetter, han er god, han er en stjerne. Stine Stengade er måske ikke det største navn, men hun er etableret og respekteret for sit spil og sin stil. Madsen har skiftet stil.

I Prag handler det om særlig form for tilstedeværelse. Mads og Stine har et lag af hemmelighed. De er svære at læse og afkode. Det er nødvendigt, når en film er så tæt fortalt. Der er kun de to i mange scener. Det giver en spænding. Det kræver erfaring at kunne det spil. Det hemmelige. Der er forskellige krav til forskellige film. I Nordkraft var det vigtigt med unge folk. Kendte spillere ville have forurenet den film. I Pizza King var det nødvendigt. Dengang var der ikke nogen etablerede nydanske skuespillere.

Stine og Mads er castet på deres hemmeligheder og på deres personligheder.

 Mig og Flammen & Citronen

Lige nu er Ole Christian Madsen i gang med forberedelserne til den næste film. Overalt på kontoret, som faktisk er en lille træpavillon, man kan købe i Silvan, er der fyldt op med tegninger, billeder og noter. Flammen & Citronen er historien om to mytiske frihedskæmpere under 2. verdenskrig. Filmen har et budget på cirka 45 millioner kroner, og bliver dermed en af de dyreste film, der er lavet på dansk. Optagelserne starter til marts, og lige nu handler det om få de sidste penge på plads, og caste skuespillerne til de afgørende roller.

Billedresultat for flammen og citronen

Hvad med spillerne i Flammen & Citronen?

Det er en dyr film, og derfor skal der være kendte på rollelisten. Der skal være nogen, der trækker folk ind i biograferne. Thure Lindhardt spiller en af hovedrollerne, og jeg har flere af de bedste og største danske og tyske skuespillere i tankerne.

 Ellers noget?

Min største frygt med Flammen & Citronen er, at den virker gammeldags – den skal være nutidig i sin problembehandling og sit spil. Det skal skuespillerne hjælpe mig med. Derfor er det vigtigt, at de er erfarne. De skal forholde sig kraftigt til materialet, og det gør man først, når man har erfaring.

En anden ting er, at Flammen & Citronen er legender. De havde karisma. Det samme har en stor skuespiller.


Ole Christian Madsen

Født 18. juni 1965
Uddannet fra Den Danske Filmskole 1993
Har været gift to gange og har tre børn.


Filmografi:

2008: Flammen & Citronen
2006: Prag
2005: Nordkraft
2002-2004: Rejseholdet (4 afsnit, tv)
2001: En Kærlighedshistorie
2000: Edderkoppen (tv)
1999: Pizza King
1997: Taxa (2 afsnit, tv)
1997: Sinans bryllup (novellefilm)
1994: Stormfulde hjerter (tv)


Prag:

Instruktion: Ole Christian Madsen
Manuskript: Ole Christian Madsen og Kim Fupz Aakesson
Medvirkende: Mads Mikkelsen, Stine Stengade m.fl.
Handling: Da Christoffers (Mikkelsen) far dør, rejser han og hans kone (Stengade) til Prag for at hente den døde hjem. Det er 25 år siden, at faren stak af til Prag, og der er derfor ikke mange følelser på spil for Christoffer. Han forventer, at rejsen udelukkende bliver en praktisk opgave. Men Christoffers og Majas samliv er ved at falde fra hinanden, og Christoffer må sande, at rejsen til Prag også bliver en kamp for hans ægteskab.
Premiere: over hele landet 2. november.