Tag Archives: Nymphomaniac

Årets film 2014

2014 har desværre ikke været det store mindeværdige filmår. De første måneder tegne lovende. Siden stod det stille. Der kom knapt en dansk film, der bliver husket. De udenlandske var ikke bedre. Sommeren var den mest kedelig filmperiode i årevis. Heldigvis kom der sidst på året et par titler, som både publikum og kritikkere har taget til sig.

Mine favoritter på årets liste er opdelt efter kategorier, der tilgodeser håndværket, kunsten og ikke mindst underholdningen.

Årets blockbuster

Uden konkurrence Mikkel Nørgaards ’Fasandræberne’. 760.000 stod i kø ved lugerne, og langede rekorden på over 66 millioner kroner i entreindtægter over disken. Jeg har dyb respekt for den præstation med en film, der er modig, skræmmende og loyal overfor krimifans.

Den store overraskelse

Billedresultat for Guardians of the Galaxy 2014’Guardians of the Galaxy’ af James Gunn. Hvem havde troet, at en superheltefilm kan overraske? Normalt er det en larmende formel, der ikke gør meget andet end at underholde. ’Guardians’ var charmerende, morsom og eftertænksom.

Yndlingsfilmen

’Hende’ af Spike Jonze. Joaquin Phoenix er suveræn som den ensomme nerdy type, der lever af at skrive kærlighedsbreve for andre. Han forelsker sig i sin nye computer, der har Scarlett Johansons lækre stemme. En syret, smuk og hipster-futuristisk fabel om en verden med romantisk-kunstig intelligens.

Den kunstneriske magtdemonstration

Billedresultat for Nymphomaniac 2014’Nymphomaniac’ af Lars von Trier. 5½ times brændende vulva, en forstyrrende og dragende rejse gennem en kvindes seksualitet. Der bliver aldrig lavet en film som den.

Filmen alle bør se

Sniger-prisen går til svenske Ruben Östlunds ’Force Majeure’. En sjælden indsigt og genkendelighed kombineret med humor og ikke mindst sørgelig erkendelse vores utilstrækkelighed.

Årets film

’Boyhood’ af Richard Linklater. 12 år tog det at lave filmen, der med stor sandsynlighed kommer til at tage Oscar-statuetten for bedste film, når priserne uddeles den 22. februar 2015. Filmens skuespil er enestående. Samtlige figurer er dybt troværdige over den sjældent lange produktionsperiode, hvor de medvirkende bliver ældre med de berigelser og forbandelser, den slags medfører.

Publikum kan genkende sig selv. Både børn og forældre finder identifikation. For os der har fået børn over de seneste 12 år, rammer filmen som en præcis analyse af tidsånd og samfund.

2015 er lige om hjørnet. Jeg ønsker mig et år med gode film.

(Lars von Triers filmhistoriske parentes)

Premieren

330 minutters nymfomani. 5½ time i selskab med en kvindes fortælling, der er opdelt i otte kapitler. Ligesom livet er defineret af vendepunkter og markeringer. I den kommende uge kan I se Lars von Triers storværk ’Nymphomaniac’ i sin ucensurerede version. Det er tiden værd, for filmen er et usædvanligt indblik i tidsånden.

I vil få udfordret jeres politiske korrekthed, jeres seksuelle fantasier og aversioner samt ikke mindst jeres tålmodighed og kunstsyn. Måske endda jeres verdensbillede?

Forhistorien

Trier vrøvlede sig til verdens vrede i maj 2011. Ved et pressemøde i Cannes fik han med sin ironiske, hjemlige humor forviklet sig ind i en talestrøm, hvor han blandende sine inspirationer sammen med frisind, nazisme og måske ytringsfrihed. Hvem ved, for lige efter besluttede han ikke at udtale sig igen af frygt for at blive misforstået. Derefter skrev han en film om eftermatematikken.

Billedresultat for Nymphomaniac’Nymphomaniac’ kan læses som en lang reaktion og kommentar til den bornerte verden, der vælger at misforstå og ekskludere alt det, der ikke er helt normalt.

Kampagnen

Der har været 15 måneders indløb til denne uges premiere. Trier optrådte selviscenesat med gaffa-tape for munden. Hver måned dryssede der et klip ud. Hver gang eksklusivt for et af verdens største medier. Triers film fik eksponering i New York Times, The Guardian, O Globo. Plakatens motiv var en elegant parentes. En grafisk vaginal reference. Derefter stjerner i en fælles orgasme. En søgning viser, at alle de toneangivende medier har bragt elementer fra filmens kampagne. Det er den første kunstfilm, der er markedsført og modtaget som en blockbuster. Det er i sig selv filmhistorie.

Censur

I Triers univers er der ikke mange nemme løsninger. Måske handler ’Nymphomaniac’ om censur. I den sammenhæng er det paradoksalt, at filmen først udkom i en forkortet, censureret udgave. For cineaster, kunstinteresserede og søgende biografgængere er der naturligvis kun én version.

Fremtiden

Filmens premiere markerer afslutningen på tre års kontinuerlige historier om Trier. Han er et markant større navn nu, end før han lavede denne produktion. Myten om ham er stærkere. Hans kunstneriske bedrift er større. Hans mission er lykkedes. Tavst råber han højere end nogensinde.

Trier skal til at lave en Tv-serie. Tidsåndens fortælling. Mon ikke den serie skriver endnu et kapitel i filmhistorien?

Nymfomanen kommer!

Af Søren Høy, Viasat Film

Der er cirka 4½ måned til Lars von Triers dobbelt-spillefilm ’Nymphomaniac’ rammer verdens biografer.

Den 25. december har den danske weirdo par excellence premiere på sin historie om nymfomanen, hvis liv filmen følger fra fødsel, til hun er cirka 50 år gammel.

Der er længe til, erkendt, og der skal nok blive plads til endnu mere om filmen i disse spalter, men den opmærksomme har lagt mærke til, at vi allerede nu jævnligt bliver pirret.

Hver måned kommer der en lille nyhed om filmen. Et billede, en plakat eller et lille klip. Langsomt spændes vi op til forløsningen, der med sikkerhed bliver fulgt af alverdens medier.

Trier er en god historie. Da han i 2011 lavede sit kamikaze-nazi-stunt i Cannes blev han den mest citerede dansker i verdens medier det år. Foran Outgames, homo-olympiaden, og diverse sportslige og kulturelle nyheder.

Mange troede fejlagtigt, at den oppustede, og på sin vis medieskabte, skandale på Croisetten ville ødelægge Triers navn og muligheder.

Der er sket det modsatte.

Interessen for ham og hans film har aldrig været større.

Samtlige dryp i den føromtalte, yderst veltilrettelagte kampagne er blevet citeret i alt fra de største amerikanske medier til serbiske undergrundsblogs.

Trier har allerede inden filmen endnu engang manifesteret sig som den største nulevende danske kunstner – og det gør han blandt andet ved en yderst moderne kampagne for filmen, hvor den bredes langsomt ud, så den sniger sig ind på publikum. Trier har aldrig før benyttet sig så markant og effektivt af medierne i en lancering.

Rygerne taler om et mesterværk. Lad os håbe, de har noget på sig.

Cannes uden Lars von Trier

Cannes Festivalen bekendtgjorde i denne uge, at Trier igen er velkommen på Croisetten. Smart gjort for festivalen har brug for den danske mesterinstruktør.

Af Søren Høy, Viasat Film

Årets Cannes Festival starter om tre uger. Programmet er netop offentliggjort, og det bliver med sikkerhed en flot årgang. Alexander Payne, ham med ’Sideways’ og ’The Descendants’ kommer med sin nye film, ’Alaska’. Coen-brødrene er der. Det samme er Sofia Coppola og Nicolas Winding Refn. Topnavne der klæder verdens fornemmeste festival.

Lars von Trier mangler. Det er sjældent, for det er kun sket en gang før, at en Trier-film ikke har haft premiere i Cannes foran det, der kaldes verdens mest kritiske publikum. Forsøget på dansk samfundssatire i ’Direktøren for det hele’ (2006) fik Cannes’ kritikere, indkøbere og cineaster ikke lov at se før alle andre.

Denne gang har skyldes kreativt tålmod og voluminøs produktion, der betyder, at Cannes må se langt efter en af de instruktører, der har defineret festivalen i snart 30 år. Storværket ’Nymphomaniac’ når ikke at blive færdig, da historien ser ud til at blive til to spillefilm.

I 2011 blev Trier erklæret persona non grata på den franske guldkyst på grund af sit efterhånden velkendte og –dokumenterede nazi-stunt til et pressemøde.

Siden har der ikke været grund til at tage stilling til sagen, da Trier ikke havde en aktuel film klar.

Taktisk er det smart af Cannes, at lukke ham ind igen. Der nu mindst to år, før han kan have en ny Cannes-film færdig og til den tid vægter hans.