Tag Archives: Nick Cassavetes

Der findes ingen Gud

”Alpha Dog” af Nick Cassavetes er en foruroligende affære. Brutal, truende, nihilistis – og baseret på virkelige hændelser.

Af Søren Høy

”Jeg sværger ved Gud, at jeg ikke gør dig noget”. Frankie tager gaffatapen frem, og snurrer den om Zacks hænder. ”Frankie. Du er min ven. Hvad er det du gør? Åh, Gud, hvad fanden sker der?” Zack græder.

Frankie ser mod himlen. ”Jeg lover dig, Zack, jeg sværger ved Gud, at jeg ikke gør dig noget. Det er helt ok”.

Zack skriger ”Åhh Gud – hjælp mig – hjælp mig Gud”.

BANG! Zack rammes af en skovl i nakken. Han falder ned i en grav, der er forberedt til ham ude i ørkenen.

Elvis tager en halvautomatisk maskinpistol frem. RATATATATA. Stille.

”Hvad er der sket, siden din søn blev myrdet, Mrs. Mazursky?” Intervieweren i dokumentarfilmen om mordet på den 15-årige Zack Mazursky sidder udenfor billedet.

”Det er svært for mig… Jeg har prøvet at begå selvmord to gange. Det gik ikke så godt. Zack var alt for mig. Han var sådan en god dreng. Åhh Gud.” Tårerne triller ned af hendes kinder. ”Nej, fuck Gud. Hvis han findes, så må han fandens gerne komme ned til mig, og fortælle mig, hvad fanden der er meningen…”.

”Meningen?”

”Ja, meningen! Meningen med det hele. Mit liv er ødelagt. Er det meningen med livet? Er det her meningen, Gud?”.

2 scener fra en film om unge mennesker, der myrder andre unge mennesker. Knugende ubehageligt. Når filmen så samtidig er baseret på virkeligheden, så bliver det så skræmmende, at man begynder at tvivle på en sund fremtid med harmoni og fælles forståelse for os alle.

”Alpha Dog” er historien om et opgør mellem to forstadsgangstere, Johnny og Jake. De sælger lidt dope, men er ikke den store trussel for menneskeheden. To unge fyre, der kom op og skændes over et par håndører. 70 timer senere ligger Jakes lillebror på jorden med hovedet splattet ud.

Nick Cassavetes instruerer med sikker hånd. Han blander kyndigt fiktion og dokumentar, sådan at virkeligheden dramatiseres dæmpet og præcist. Han former og formulerer sit drama med sitrende intensitet, og han tegner sine figurer, så de minder om os selv, og alle dem vi kender.

”Alpha Dog” sidder i kroppen flere dage efter. Det en kvalitet i sig selv.