Tag Archives: Natfilm

NatFilm 2007

185 film på 8 dage i 4 byer. NatFilm invaderer Danmark. Guide forsøger at hjælpe til at vælge den helt rigtige filmoplevelse i det voldsomme program.

Af: Søren Høy

NatFilmisk essay fra en filmelsker

NatFilm er filmelskernes freakede julekalender. Hver dag åbner man en ny låge med en ny spændende filmoverraskelse. Hver dag skal der eksperimenteres, hver dag skal der udfordres. NatFilm er film, som filmfolket ikke normalt ser i det virvar af premierer, der fylder resten af året. NatFilm er ikke en del af det kommercielle pr-cirkus, som vi eksponeres for fra filmselskaberne. Det er anderledes film, det er film, som er specielt udvalgt til et specielt publikum. Sirligt håndplukkede rundt om i verden. Nye film, der provokerer og kommenterer – klassikere, der perspektiverer og intellektualiserer og mellem dem, kult og kitsch – grænsebrydere og borderlinere.

Natfilm er et af de stærkeste filmbrands i Danmark. Begivenhedens troværdighed er intakt efter 18 år. Publikum stoler på NatFilm. Man ved, hvad man får – nemlig alt det, som man ikke vidste, at man havde brug for. Havde det ikke været for NatFilm, var danskerne formodentlig ikke blevet introduceret for andre asiatiske film end de grafisk imponerende kampfilm, som ”Tiger på spring” og ”Hero”.

Billedresultat for hero movie
“Hero”

De syrede gysere og Hong Kong-gangsterfilmene er kommet ind i landet via NatFilm. Det samme gælder indiske Bollywood-film, der forklæder elskov i gyldne farver med syngende og dansende udstyrsstykker. NatFilm sørger for, at nye filmlande

og -genrer kommer frem i mørket – og at gamle filmlande og -genrer bliver genintroduceret for nye generationer af filmbuffs.

Det er på tide at vågne af drømmen.

Tilbage, da det hele startede i 1990, var der 52 film i programmet. Det kunne man da holde styr på. Robert Mitchum var på plakaten. Det foregik om natten, og dét var specielt dengang. Hvis man gik til NatFilm, var man cool. Man blev mødt med beundring på arbejde eller studie næste dag, hvis man havde siddet oppe hele natten og set italiensk horror fra 70’erne.

Klip til 2007, hvor der er 185 film på programmet. 185! NatFilm er en kæmpestor begivenhed. Festivalen er blevet landsdækkende, den er tilstede overalt de næste 8 dage. I aviser, på busser, flyers, plakater, der kører sågar en NatFilmbil rundt. Galla afløser galla, forpremierer på Hollywood-blockbusters, sponsorerede filmpriser, logoer, ”tak til” og samarbejde med 40 firmaer, institutioner, institutter, selskaber.

NatFilm er blevet en omfangsrig forretning. Og respekt for det, hvis man glemmer nostalgien. Det giver flere oplevelser, det giver mere alsidighed og kvalitet, og det giver flere film. Samtidig er festivalen stadig smal og fuld af feinschmæk. Coverstjernen hedder Andy Lau. Hvem, ud over de mest inkarnerede asiafile, kender ham?

NatFilm er stadig den freakede, uforudsigelige filmjulekalender. Langt mere kommerciel end i gamle dage, langt flere film end dengang – og måske derfor langt mere spændende og bredt favnende.

Velkommen til et par sider med JPs forklaringer og anbefalinger af NatFilms uoverskuelige, fantastiske program med de 185 film.

Coverstjernen Andy Lau

Billedresultat for Andy LauAndy Lau er født i Hong Kong i 1961. Han er formodentlig ukendt for de fleste danskere, men manden er en levende legende i Asien. Han blev i 2005 honoreret for at være den Hong Kong-skuespiller, som har indspillet flest penge nogensinde. Fra 1985 til 2005 lavede han 108 film, der tilsammen indspillede cirka 1,4 milliarder kroner. Oven i filmkarrieren er han en feteret popstjerne. Han har vundet hele 292 priser for sin plader i Asien. Laus seneste prisværdige initiativ er ”Focus First Cuts” (s. 10 i festivalavisen). Han sørger for, at unge talentfulde asiater kan lave film. Det er billige arthouse produktioner, der viser helt nye sider af asiatisk film. De første seks film fra Laus projekt vises på NatFilm.

For de eksperimenterende

Den mest krævende og derfor spændende serie på NatFilm hedder New Crowned Hope (s. 28 i festivalavisen). Syv instruktører er i anledning af Mozarts 250-års fødselsdag blevet bedt om at lave hver sin film inspireret af Mozart. Filmene har handlingsmæssigt intet med det østrigske geni at gøre. De kommer fra bl.a. Iran, Chad og Paraguay. Produktionerne er unikke på hver sin corny facon, og det er med sikkerhed den eneste gang, danske biografgængere får muligheden for en filmoplevelse som denne.

NatFilm Classic

Quentin Tarantino. Det navn lyder godt. Han er king og cool. Og når han stempler sit super-brandede navn på noget, så skaber det interesse. Tarantino har været med til at kuratere en serie italienske b-film fra 60’erne og 70’erne, der på NatFilm findes under titlen ”Italian Kings of the B’s” (s. 30 i festivalavisen). Serien blev vist på filmfestivalen i Venedig og senere på Tate Gallery i New York, og det er filmsnask for alle, der godt kan lide overdrevent meget teaterblod og tænder lidt på 70’er blondiner i små bikinier eller italienere med store pistoler og et kilo pomade i håret.

Norwave

Det rykker i norsk film. Faktisk så meget, at de taler om en ”Norwave” (s. 34 i festivalavisen) – en norsk bølge. Nordmændene laver gode, spændende film, og de er ved at have en selvtillid, der minder lidt om den, man oplevede i dansk film i slutningen af 90’erne. NatFilm har – modsat de danske filmdistributører – spottet, at vores norske broderfolk taler et filmsprog, vi burde lære at kende. Tre film skal anbefales. Erik Richter Strands ”Sønner”, der ville sælge 200.000 billetter, hvis den var dansk. Det er en provokerende, vovet og samtidig morsom film om pædofili. Dernæst ”Reprise” af den meget talentfulde Joachim Trier. ”Reprise” er en skøn og begavet litterær film, som bedst kan beskrives som Woody Allen, der møder Amelie fra Montmartre, der møder Christoffer Boe. Sidst og blodigst ”Frit Vildt” om en flok teenagere, som bliver fanget på et øde skihotel med en galning i kælderen.

Totalt kult

NatFilm rimer på kult. Hvor kult kan det så blive? Well, måske skulle den kultsultne smage lidt på den japanske excentriker Minoru Kawasaki (s. 77 i festivalavisen). Han laver fuldstændig fascinerende og ulogiske dyrefilm. Kawasaki skøjter rundt i genrerne. En musical går for eksempel direkte over i et øksemorder-blodbad – i én og samme film. Et højdepunkt i serien er filmen om den gamle bryder. Alle troede, han var død, men da han vender tilbage, er han muteret til en blæksprutte. Sprutten kæmper sig tilbage i ringen i bedste Rocky-stil, samtidig med at han kræver respekt udenfor ringen. Kawasakis film glemmer man aldrig. Det er den type film, som man kan underholde med ved et hvert middagsselskab.

Programchefens 5 tips

Helt i NatFilms frie ånd, så er der fri taletid til NatFilm programchef Niels Lind Larsen

Han ser hvert år flere hundrede mærkværdige og mesterlige film. Niels Lind Larsen har uden afbrydelse fået lov til at anbefale 5 film, som han mener publikum bør se.

1. Love for Share (s. 66 i festivalavisen)

Den er lavet af den kvindelige indonesiske instruktør Nia Dinata. Det er en moderne film om kultur og kvindesyn i Indonesien. Den er samfundsdebatterende og fuld af gode relevante problemstillinger fra en del af verden, vi ikke ser mange film fra. Den er yderligere interessant, fordi instruktøren kommer til Danmark under festivalen.

2. A Battle of Wits (s. 10)

Asiatisk storfilm. Den slags er efterhånden blevet meget populære i Europa. Denne er historisk og foregår 370 år før vores tidsregning. Samtidig er det en thriller med masser af action. Filmen får europapremiere på NatFilm og den har Andy Lau, årets coverstjerne, i hovedrollen. Det er den største asiatiske film i år.

3. Ten Canoes (s. 33)

Lavet af NatFilm-veteranen Rolf de Heer. NatFilm har vist masser af hans film. Ten Canoes er historien om de australske aboriginals. Fortalt på deres sprog med fascinerede indføring i deres kultur, ritualer og virkelighed.

Australsk film har ligget underdrejet i mange år. De har stort set ikke lavet film i 10 år. 10-12 film om året er det blevet til – langt færre film om året end Danmark, hvilket er ret underligt landets størrelse taget i betragtning. Men nu rykker de. Hold øje med Australien.

4. Sleeping Dogs Lie (s. 56)

Charmerende og meget bred film – men stadig med en skarp kant. Set-uppet i filmen er, at to unge mennesker skal giftes. Men inden det sker, foreslår han, at de indvier hinanden i deres største hemmelighed. Det kommer han til at fortryde grusomt. Hun fortæller, at hun har givet sin hund et blowjob – og alt går i opløsning. Det er en meget vovet og samtidig meget sød historie.

5. Zero City (s. 64)

I det tidligere Sovjet havde man en lang tradition for science fiction og fantasy. Denne film blev dengang og senere betegnet som en milepæl. Den er lavet under glasnost og Gorbatjov og fortæller om det absurde i systemet. Filmen er interessant både filmhistorisk og historisk. Under den kolde krig kom filmene sjældent til vesten – nu kan vi se dem med analytiske briller og beundre, hvor meget systemkritik instruktørerne lagde ind specielt i science fiction-filmene.


NatFilm

Foregår for 18. gang. I 2007 vises der film i 23 biografer og 3 kulturhuse i 4 byer.
København (13 biografer samt Vega og Nationalmuseet), Århus (5 biografer), Odense (3 biografer), Kolding (2 biografer og Pitstop).
185 film er programsat fra 23. marts til 1. april.
Festivalavisen kommer i 110.000 eksemplarer, og kan fås gratis overalt.
Bag festivalen står Niels Lind Larsen, Andreas Steinmann og Torsten Hvas samt en stab af sæsonansatte og frivillige.