Tag Archives: Killing Them Softly

Brad Pitt – mere end bare en go’ røv

Han er et ægte forbillede, den snart 49-årige superstjerne. Brad Pitt repræsenterer en ideal, som man kun kan respektere.

af Søren Høy

Brad Pitt, den flotte fyr fra flækken Shawnee i staten Oklahoma, kørte i 1987 til Los Angeles i sin gamle Datsun. Allerede tre år senere fik han sin første rigtige filmrolle.

Legenden fortæller, at Ridley Scott i ’Thelma & Louise’ (1991) bad ham om ikke at

Brad Pitt i ’Thelma & Louise”

sige for meget, men ellers bare smide skjorten og stritte med numsen. Mere skulle der ikke til. Pitts gyldne fem minutter i Scotts film, hvilket blandt andet inkluderede en fræk scene med tidens hottie Geena Davis, var rigeligt til at samtlige kvinder på den vestlige halvkugle var solgte.

Karrieren var skudt i gang med raketfart, og det skulle vise sig, at der var mere end go’ røv i knægten.

Den nutidige Brad Pitt er en del af den meningsgeneration, som lige nu udstikker diskursen i Hollywood. Folk som George Clooney, Sean Penn, Leonardo DiCaprio og Matt Damon er blandt vennerne. De har saften og kraften til at ændre tingenes tilstand. De har taletid og indflydelse. De kan komme til middag med Obama, hvis de ellers har tid. Man vil gerne ses i deres selskab, være på det samme billeder og være en del af deres verden. Det er forståeligt, for der er masser af mening, at komme efter.

Pitt bruger en del af sine mange dollars på at producere film. Vigtige film. Film der fortæller væsentlige historier om den verden, som vi deler og som han mener, at vi alle skal tage et større ansvar for.

Globaliseringsfablen ’Babel’ (2006), opgøret med akkuratessens kedsommelige dvale i ’Kick Ass’ (2010) og det spirituelle mesterværk ’Tree of Life’ (2011) er blot tre af de 22 film, som han har finansieret. Pitt vil gøre en forskel.

Brad Pitt repræsenterer sammen med sit slæng en type Hollywood-stjerne, som vi aldrig har set før. De er de nye mænd. Det nye ideal.

I det gamle stjerne-system måtte man ikke mene noget. Det var lig med udslettelse i Hollywood, da branchen havde besluttet sig for at forholde sig politisk neutral af frygt for, at skræmme publikum væk.

De omtalte moderne mænd rækker langt ud over lærredet. De plejer deres offentlige navn. De har både fast plads ved tabloidpressens tvivlsomme bord samtidig med, at de støtter velgørenhed, politiske initiativer og har selvstændige fonde, der har stærke missioner og musklen til at hjælpe og udfordre det etablerede system.

Brad Pitt mangler kun en Oscar, for at skrive sig ind på de gyldne sider i filmalmanakken. For en amerikaner er der ikke noget større. Han har været tæt på et par gange med ’Moneyball’ (2011) og ’Twelve Monkeys’ (1995), og måske havde han håbet på, at rollen i den aktuelle ’Killing Them Softly’ ville give det sidste skub. Filmen er god, den er solid. Den dyrker Pitts forestilling om USA. Den har et stærkt politisk bagtæppe, hvor valget er i fuld gang. Alle lover ændringer, men gangsterne på gaden ved, at de er sig selv nærmest. Ingen hjælper dem når lokummet brænder. Det er hans indstik i debatten om ansvarlig økonomisk drift af det store land. ”USA er en stor forretning, så giv mig mine penge,” siger hans figur i filmen. Det er en hård omgang for de prøvede amerikanere, og de har ikke honoreret Pitts indsats i filmen. Det er hans første deciderede flop. Ingen har det den, og det er virkelig synd, for det er en begavet og reflekteret film om et land i ideologisk opløsning.

Den 18. december bliver han 49 år gammel. Han har masser af gode år foran sig, og bruger ham dem lige så fornuftigt som hidtil, så vil han blive husket som en af de vigtigste figurer i moderne amerikansk film.

Ikke dårligt af en mand, der for kun 25 år siden ankom til Hollywood i en gammel, rød Datsun.


Brad Pitts løn:

  • Inglorious Basterds (2009): $10,000.000
  • Mordet på Jesse James… (2007) $1,000.000
  • Mr. & Mrs. Smith (2005) $20,000,000
  • Troy (2004) $17,500,000
  • Ocean’s Eleven (2001) $30,000,000
  • Spy Game (2001) $17,500,000
  • The Mexican (2001) $10,000,000
  • Fight Club (1999) $17,500,000
  • Meet Joe Black (1998) $17,500,000
  • Syv år i Tibet (1997) $10,000,000
  • The Devil’s Own (1997) $10,000,000
  • Sleepers (1996) $10,000,000
  • Se7en (1995) $4,000,000
  • Kalifornia (1993) $500,000
  • Thelma & Louise (1991) $6,000

Gode Brad Pitt-film:

1. Se7en (1995)
2. Fight Club (1999)
3. Tree of Life (2011)
4. Inglorious Basterds (2009)
5. Babel (2006)

Dårlige Brad Pitt-film:

1. Meet Joe Black (1998)
2. Legends of the fall (1994)
3. Snatch (2000)
4. Syv år i Tibet (1998)
5. A River runs through it (1992)


Brad Pitts kvinder:

  • Kæreste med Juliette Lewis: 1993-1994
  • Kæreste med Gwyneth Paltrow: 1995-1997
  • Kæreste og senere gift med Jennifer Aniston: 1998-2005
  • Kæreste med Angelina Jolie: 2005-?

Bioanmeldelser

Life of Pi, inst: Ang Lee

Utrolig film af Ang Lee baseret på bestselleren af Yann Martel. Kedelig i struktur og spil – poleret og kunstig i alt det, der er fra den nutidige verden. Langtrukken og fjollet, wannabe global uden at kunne det. Men… Men… Hjertebanken… Våde øjne… Så er der scenerne til søs, hvor knægten Pi efter et skibsforlis isoleres på en redningsbåd med en Bengalsk tiger ved navn Richard Parker. Visuelt forbløffende, overraskende, fantasifuldt, spændende. 3D som aldrig set før, beskæring og dynamik i effekter og klip er muligvis aldrig bedre udnyttet indenfor den spirituelle og magisk genre.

4


Hobbitten – en uventet rejse, inst: Peter Jackson

Det giver knapt mening, at anmelde første del af trilogien om den lille Hobbit, Bilbo Sækker, der drager med dværgene for at tilbageerobre en bord, som en drage i fordums tid har tiltvunget sig. Hmm. Der er gået stort eventyr i den, og det garneres med sange og referencer til den serie, som vi allerede kender med Frodo.

Der er ikke styr og interesse for historien i filmen, men teknikken og rutsjebaneturen sammen med den komiske flok er kræs for kendere – og henvender sig vel mest af alt til dem, der savner fornemmelsen og stemningen fra Ringenes Herre-trilogien. Jeg er ikke en af dem, og havde tre ret hårde timer, dog med undtagelse af et par drabelig slag, hvor både 3D og 48-billeder-per-sekund-sensationen virkede efter hidsig hensigt.

Den kan nok kun sammenlignes med de tre tidligere film fra Midgård – og i den sammenhæng står den svagt.

4


Killing Them Softly, inst: Andrew Dominik

Brad Pitt i en sønderlemmende kritik af USA. Med valget mellem McCain og Obama som bagtæppe møder vi et sort gangster-univers, den dyrker Pitts forestilling om USA. Alle lover ændringer, men gangsterne på gaden ved, at de er sig selv nærmest. Ingen hjælper dem når lokummet brænder. Det er hans indstik i debatten om ansvarlig økonomisk drift af det store land. ”USA er en stor forretning, så giv mig mine penge,” siger hans figur i filmen.

5


End of Watch, inst: David Ayer

Moderne, realistisk og minimalistisk cop-film om herlighederne i Los Angeles – narko-karteller, traffiking og lidt drab hist og her. Filmen er ledsaget af en teknisk side, hvor betjentene filmer sig selv om hinanden. Det forvirrer mere end det gavner – og snupper desværre en stjerne fra en ellers spændende film.

4


Room 237, inst: Rodney Ascher

Konspiratorisk og forvrøvlet analyse af Stanley Kubricks ’The Shining’, hvor alt fra Holocaust og månelandingen til udryddelsen af den oprindelige amerikanske befolkning flettes ind. Underholdende på galimatias-niveau – men ikke en dokumentar, som man bør tage for alvorligt.

2


Operation Argo, inst: Ben Affleck

En af årets film – uden tvivl. En fantastisk historie med humor, politisk undertekst og et tidsbillede fra 1980, der interessant nok minder om verden i dag.

Ben Affleck har udviklet sig til en præcis instruktør med dramaturgisk timing og stor fortælleevne.

5


Skyfall, inst: Sam Mendes

Skarp politisk Bond uden så mange tekniske og romantiske sidespring. Den bedste Bond i 40 år.

5


The Act of Killing, inst: Joshua Oppenheimer

Manipulerende og tankevækkende dokumentar hvor bødlerne for tusindvis af politiske drab rekonstruerer fortidens synder.

5


Searching for Sugar Man, inst: Malik Bendjelloul

Rørende portræt af en verden i forandring – fortalt gennem jagten på den mytiske visesanger, Sugar Man.

5


Viceværten, inst: Katrine Wiedemann

Spirituel og religiøs fabel fortalt fra Danmarks beton-baggård. Lars Mikkelsen er hele filmen værd.

4


Talenttyven, inst: Jonathan Spang

Sjovt set-up med mange gode figurer giver aldrig rigtig mening.

2


Sover Dolly på ryggen, inst: Hella Joof

Der var intet for mig i denne her film – men humor er jo individuelt. Nikolaj Lie Kaas redder, hvad reddes kan.

2


Lawless, inst: John Hillcoat

Super cool og maskulin historie fra dengang, hvor verden var brutal og fællesskabet blev afgjort over en flaske hjemmebrænd og et skarpladt gevær.

5


Palme, inst: Kristine Lindström og Maud Nycander

Stærk dokumentar om tabet af den skandinaviske uskyld og drabet på et politisk ikon, som stadig er indhyllet i mystik. En absolut film for alle med mening.

5


Ted, inst: Seth MacFarlane

Årets sjoveste komedie. En total syret og barnlig, ubehøvlet og vulgær herlighed. Bedre fås det næsten ikke.

5


Kapringen, inst: Tobias Lindholm

Globaliseret, aktuel og hamrende troværdig skildring af en kapring og en forhandling. Modigt fortalt og konsekvent formidlet med fornemmelse for både følelse og detonerklar spænding.

5


Far Til Fire til Søs, inst: Claus Bjerre

Lulu 8 år: Den er bedre end anmelderne synes. Og næsten lige så god som ”Far til Fire på Japansk”.

4


Looper, inst:

Fyret ud på markedet som en ny Matrix. Det er den desværre ikke – men et par gode ideer henter en hæderlig og underholdende actionfilm hjem.

4


Savages, inst: Oliver Stone

Stone på høj oktan med stoffer, sex og store guns. Lækker stil men ikke det store indhold.

3


Taken 2, inst: Olivier Megaton

Liam Neeson som aldrende agent er god, men resten er gentagelse af 1’ere og kun spændt op af herlig fysisk action.

3


Den Skaldede Frisør, inst: Susanne Bier

Man hygger sig fint i selskab med Trine Dyrholm og Pierce Brosnan, men resten af filmen er en løjerlig fisk, som ikke smager specielt spændende.

3


The Bourne Legacy, inst: Tony Gilroy

Sjovt at Jeremy Renner spiller rollen som superagent med homo-undertoner. Det er nyt! Ellers minder den om de andre Bourne-film bare uden Matt Damon og den energi, som den tidligere instruktør, Paul Greengrass, er mester i.

4


You & Me Forever, inst: Kasper Munk

Reflekteret og modigt billede af de unge teenage-pigers famlen rundt med de forbandede følelser. En film man bør se, hvis hormonerne drøner rundt som om, man er fanget i den ondeste karrusel, der er gået i flerårig selvsving.

4