Tag Archives: Kærlighed på film

Bornedal er tilbage

Det er 5½ år siden, Ole Bornedal sidst havde en film ude i biograferne. I morgen har science fiction filmen ”Vikaren” premiere, og allerede til august kommer dramaet ”Kærlighed på film”. Ole Bornedal er tilbage.

Af: Søren Høy

”Jeg har sparet en masse historier op de seneste fem år. Nu kommer de ud i et vanvittigt tempo”. Ole Bornedal er i topform. Klar til debat, klar til provokationer, klar til at vise sine nye film frem.

Han har siden sidst været teaterdirektør på Aveny-T, og lavet en stribe populære Storebælt-reklamer med Ib og Ib forklædt som Mads Mikkelsen og Nicolas Bro på vej over broen. Sidste gang Bornedal gik op af den røde løber til galla på en af sine egne film, var i februar 2002, hvor storfilmen ”Jeg er Dina” mødte publikum. Den havde et budget på 140 millioner kroner, og var den dyreste skandinaviske filmproduktion nogensinde. ”Dina blev aldrig den succes, vi havde håbet på. Den gik kun lige rundt. Det er jeg stadig lidt ked af. Alle instruktører er forfængelige. De vil have succes, og de vil have, at så mange som muligt ser deres film”.

Bornedal har vænnet sig til, at publikum ser hans produktioner. ”Nattevagten” fra 1994 reformerede det danske filmsprog med en effektiv mainstream stil, et sejt soundtrack fra Sort Sol og en underholdningsværdi, der jordede alt man tidligere havde set i de moderne danske biografer. Filmen solgte 500.000 billetter, og Bornedal havde skabt en nutidig klassiker for det tempo hungrende publikum. Bornedals trick var, at han fangede tidsånden. Han kunne se, at publikum manglede den uforpligtende, velturneret spænding. Ud med de historiske dramaer og lange dialoger i lukkede rum. I 1994 var det her nye tanker.

Vikaren

Om den nye film ”Vikaren” reformerer børnefilmen, vil de kommende uger vise. Den har potentialet til det. Det er effektfuld science fiction med en skræmmende god Paprika Steen i hovedrollen som vikaren fra det ydre rum. Hun ankommer med dæmonisk lyst til disciplin til en 6. klasse, hvor omgangstonen og evnen til at sidde stille ville give de fleste fornuftige folkeskolelærere nervesammenbrud. Filmen er solidt proppet med hårrejsende scener, hvor vikaren gør, hvad hun kan for at skræmme livet ud af publikum, samtidig med at hun vil bortføre hele klassen til sin planet.

”Vikaren” er havnet i en ny og på overfladen lidt kompliceret genre”, fortæller Bornedal. ”Det er eksistentiel religiøs action science fiction. Det var ikke helt meningen, at filmen skulle have så mange prædikater, og jeg var heller ikke klar over kompleksiteten, før filmen vandt to priser ved en stor børnefilmfestival i Malmø i foråret”. ”Vikaren” vandt for bedste film, men fik samtidig også en kirkelig pris. ”Det var surreelt at have lavet en vild effektfilm med masser af gys, og så stå sammen med en flok gamle præster, der hyldede filmen for dens rene sjæl og eksistentielle behandling af kampen mellem det gode og det onde”.

Kærlighed på film

Allerede 23. august kommer ”Kærlighed på film” med Nikolaj Lie Kaas og Anders W. Berthelsen i hovedrollerne.

Bornedal beskriver den selv som ”en brutal thriller med to brødre, hvor den ene gik ind af den rigtige dør til livet, og den anden gik ind af den forkerte”.

”Off the record”, siger han, og læner sig ind over bordet uvidende om, at alt er on the record, ”så er ”Kærlighed på film”, det bedste jeg har lavet indtil nu. Den kommer til at ryste publikum”. Vi får se. Det lyder som om, at han mener det, den 48-årige nordjyde. Og som bekendt, så er det ikke et folkefærd, man skal forvente storladne, guldrandede udmeldinger fra.

USA

Bornedals filmiske stil minder om noget, som man har set fra USA. Højt produktionsniveau, lækre billeder og en klar kommerciel mission med produktet. Derfor undrede det heller ikke, at han efter ”Nattevagten” tog til Hollywood for at lave film sammen med branchens topfolk. Anstrengelserne gav et middelmådigt remake af ”Nattevagten” med Nick Nolte som Ulf Pilgaard og Ewan McGregor som Nikolaj Coster Waldau. ”Det løb ud i sandet. Jeg skulle i gang med en stor, dyr film, og jeg ville gerne have Russell Crowe i hovedrollen. Det var et par år før han vandt en Oscar for ”Gladiator”. Selskabet bag filmen ville KUN have Tom Cruise. Da vi havde ventet på ham nogle måneder, gad jeg ikke mere, og så tog jeg hjem.”

Det er blevet til flere amerikanske tilbud gennem årerne.

”I deres verden er jeg til dybe, sorte, psykologiske thrillers. Jeg er blevet tilbudt en masse lort. B-film uden mening. Jeg var dog tæt på en interessant film, der kommer op snart. ”14.08” hedder den. Men jeg kunne ikke kommunikere med producenten, så han endte med at give filmen til svenskeren Mikael Håfstrøm (”Ondskaben”, ”Derailed”). Sådan går det i USA. Det er svært at stole på projekterne”.

Dyre film

Der er en lige linie fra Bornedals stil, der ikke er typisk dansk, over hans USA-tur til de budgetter, som han arbejder med. ”Jeg er Dina” var som nævnt en økonomisk sværvægter, og de to aktuelle film er også i den dyre ende. Med budgetter på 25-27 millioner kroner ligger de cirka 10 millioner over gennemsnittet for danske film. ”Mine film er lidt dyre i forhold til andre lige nu. Men det er min opfattelse, at dogme ikke var godt for alt i dansk film. Pludselig skulle alle lave low budget film uden magi og det filmsprog, som gør filmen til et unikt medie. Jeg gider ikke alt det der minimalistiske fis uden lys og med dansende kameraer”.

Fremtiden

”Jeg er jo et beskeden menneske”, siger han med et skævt smil. ”Jeg er ret sikker på, at jeg ikke har lavet min karrieres bedste film endnu. Man lærer hele tiden, og forfiner gennem hele livet evnen til at fortælle”.

Bornedals næste forfinelse af filmen kommer allerede om et år, hvor ”Fri os fra det onde” har forventet premiere.

Den bliver med Bornedals egne ord ”den mest voldelige film der nogensinde er lavet i Europa med hilsner til Martin Scorsese og Quentin Tarantino. Det er så underligt med europæere. Vi hylder Scorsese for at lave en scene, hvor en mand bliver smadret med et baseballbræt, men vi tør ikke lave det selv. Det skal der laves om på nu!”.

Det er svært at sige, om dansk film har savnet Bornedal, mens han har været væk. Men det er nu meget rart, at han er tilbage.


Ole Bornedal

  • Født: 26. maj 1959
  • Filmografi:
  • 2008: Fri os fra det onde
  • 2007: Kærlighed på film
  • 2007: Vikaren
  • 2002: Jeg er Dina
  • 1999: Dybt Vand (TV)
  • 1997: Nightwatch
  • 1996: Charlot og Charlotte (TV)
  • 1994: Nattevagten
  • Box: Vikaren
  • Instruktion: Ole Bornedal
  • Manuskript: Bornedal og Henrik Pripp
  • Medvirkede: Paprika Steen, Ulrich Thomsen, Sonja Richter og en masse skønne børn med Jonas Wandschneider i spidsen.
  • Handling: 6.B. har fået ny vikar. Men vikaren er ikke, som den slags plejer at være – hun kan øjensynlig læse børnenes tanker, og når hun er alene med eleverne i klassen, er hun ligefrem ondskabsfuld. Børnene klager selvfølgelig over hende, men det lykkes vikaren at overbevise alle forældre om, at hun er fantastisk – på trods af at børnene fremsætter påstande om, at hun er en alien fra en fremmed planet. Men hun klarer sig igennem på sin uimodståelige charme og snart vender forældrene deres mistanke mod børnene, hvis overdrevne fantasi synes belastet af alt for meget science fiction, syge spil og vanvittige film.