Tag Archives: kærestesorger

Malmros og Mig

Af Søren Høy

Man kan tale længe med Nils Malmros. Så længe samtalen handler om Nils. Malmros er dybt interesseret i sine film, sine synspunkter og sine meritter.

I 2009 gav jeg hans film ’Kærestesorger’ en middelkarakter, da jeg mente, at filmen havde forbløffende lidt på spil, hvilket ikke var den standard, Malmros havde vænnet publikum til gennem 40 år.

Kærestesorger

Hans reaktion var, at fortælle mig om alle dem, der havde givet filmen en langt bedre modtagelse. Underforstået at jeg tog fejl. Den konfrontation er der ikke mange, der tager. De accepterer nødtvunget en lunken anmeldelse, og ville aldrig løbe efter deres egen retfærdighed. Det gør Malmros.

Den århusianske auteur er enestående i dansk film. Hans gamle ven, producenten Ib Tardini (’Bænken’, ’Italiensk for begyndere’), spurgte ham engang, om han ville lave en Dogme-film. Et friskt spørgsmål til manden, hvis integritet og vilje er forbilledlig, og det blev naturligvis affejet. Malmros har aldrig leflet for noget. Malmros er ligeglad. Ligeglad med trends, tendenser og tidens tand. Malmros er dog ikke ligeglad med Malmros. Det er ham, som Malmros interesserer sig for, det er ham, hans film handler om.

En klog mand sagde engang til mig, at en god film enten handler om konsekvensen af liv eller årsagen til døden.

Det handler Malmros’ film om.

Siden 1973 har han lavet adskillige markante værker, der står tydeligt i den nationale filmhistorie. Det er svært, det er urimeligt, at fremhæve nogen for andre – de er alle sammen led i livets kæde, og det er den kæde, der forbinder Malmros’ liv. Hans liv er reflekteret i fiktionen. Hans barndom, hans ungdom, hans far, hans ægteskab, livet og døden.

Det er et imponerede livsværk, hvor Mester Malmros med styrke og præcision har styret filmene efter hukommelse og deterministisk fornemmelse for sin egen historie.

Han er den mest personlige og mest selvudleverende filmmager, vi har i Danmark.

I tiden fremhæves den norske forfatter Karl Ove Knausgaard for sit mammut-værk ’Min Kamp’, hvor han minutiøst gennemgår sit tyngede liv. I Norge er man sågar begyndt, at kalde det ’at Knause’, når man går i selvsvings-egoanalyse.

Inspireret og som en afsluttende hyldest til Nils Malmros og hans afgørende, imponerende livsværk, vil jeg gerne introducere begrebet ’at Malmrose’. Betydningen må I selv beslutte sig for, når I har set ’Sorg og Glæde’ og hans øvrige 10 spillefilm.