Tag Archives: Identity Thief

Tung humor

Af Søren Høy, Viasat Film

Der er til alt held for komediefans kommet en generation af amerikanske kvinder, der i den grad har funny bone. De er morsomme helt ind i knoglemarven, de tør udstille sig i de mest latterlige (i den grad positivt ment) situationer, som er med til at give en menneskelighed og en genkendelse i filmene. Vi er jo alle sammen lidt til grin fra tid til anden, og det er rart og bekræftende, at se det reflekteret på lærredet.

Billedresultat for The Heat
The Heat

I dagens premiere ’The Heat’ er det værd at lægge mærke til den rundkindede Melissa McCarthy, der med en helt utrolig energi og herligt frivolt sprog totalt stjæler scenen. Hun har en ukrukket fysisk humor, hvor hun nådesløst bruger sin anseelige vægt til at overmande forbrydere og mandlige bejlere.

Billedresultat for Gilmore Girls
Gilmore Girls

McCarthy kom frem i serien ’Gilmore Girls’ (2000-2007), hvor hun i mange år gav den gas i rollen som Sookie. Med en baggrund i standup-miljøet kender hun den hårde omklædningsrumstone, der præger de sjove menneskers omgangsform. Den brugte hun i sit voksengennembrud, den forrygende ’Bridesmaids’

Billedresultat for Bridesmaids’ (2011)
Bridesmaids

 

(2011), der om nogen definerede en ny komediestil leveret af en moderne kvindetype, der i den grad appellerer til publikums smag. Tidligere i år var hun oplevelsen i ’Identity Thief’, der lige som den aktuelle blev et kæmpe hit i USA.

Det er befriende at se kvinder smide om sig med sjofelheder, mens de tumler rundt i pinagtigheder.

McCarthy er i sig selv en stærk kommentar til skønhedsidealerne, når den store, overvægtige kvinde fuldstændig blæser botox- og anoreksi-banden af banen.

Les Misérables

’Les Misérables’ er en svær omgang, at komme igennem. Der er ikke en scene i filmen, som jeg tilnærmelsesværdigt kan holde ud. Dette her er en af de mest vulgære og ødelæggende versioner af det store frihedsdrama, jeg har set. Ikke at jeg nogensinde har været den store fan af filmene, der tager udgangspunkt i Victor Hugos roman fra 1862. Det hårde er, at figurerne synger alle replikker. Den slags er så fremmedgørende, at jeg ikke kan lade være med grine højlydt under filmen. Det udstiller i den grad skuespillerne, som intet kan stille op i en fjollet en ramme. Filmen er pumpet op med voldsomme bag-projektioner og masser af effekter. Det ser meget godt ud, og er godt håndværk, og dermed er der nyheder i fortolkningen af den gamle traver. Jeg havde lyst til at holde mig for ørerne, så jeg kunne nyde billederne i fred.

Identity Thief, instruktion Seth Green

En grænseoverskridende og tæer krummende komedie? Ja tak, meget gerne. Jeg er vild med den slags. Det er ikke nødvendigt med den store handling, bare der lige er kit nok til at holde skidtet sammen. Og det er der i ’Identity Thief’, hvor den stærke Jason Bateman som altid er præcis i komikkens følsomme væsen og timing – og overfor ham den brutale, originale og totalt uforfængelige Melissa McCarthy.

Hun stjæler hans identitet, det vil sige kreditkort og lignende, og ikke som i en sci-fi-film hans sjæl og ansigt. Det sjove er, at han hedder Sandy, normalt et pigenavn, og det kommer der adskillige gakkede scener ud af.

Filmen er i familie med den skønne ’Planes, Trains & Automobiles’ med Steve Martin fra 80’erne, hvor ensomhed, idealer og ansvar ligger lige under den tossede overflade. Jeg har top underholdt i et par timer, og et par af de hysteriske scener sidder stadig fast.

MGP Mission, instruktion Martin Miehe-Renard

En knægt fra Hvide Sande og en tøs fra Nørrebro hooker op. De vil til MGP i Herning. Mon de klarer den, mon de vinder, mon det hele går godt til sidst?

Det er store, små spørgsmål, der er på spil i MGP Missionen, som måske nok afslører det meste af sin handling i dels titlen og dels det pressebillede, som er trykt over alt, hvor pigen i hovedrollen som en anden bokser får løftet sin højre arm i luften af Jacob Riising.

Well, well. Mine børn var fint underholdt og grinede høfligt af alle jyde vs cph jokes, men desværre faldt fascinationen, da filmen konflikt blev løst alt for gelinde og gemacht. Den slags lurer ungerne hurtigt.

Som positivt indstillet voksen kan det undre, at stort set alle filmens to-kulturelle figurer er så arketypiske, at filmen ikke rykker synderligt ved det eksisterende billede, som jeg allerede havde af de udfordringer som en ung muslim står overfor.

Til alt held bliver man ikke dummere, af at se filmen – som jeg til tider har det med børnefilm fra USA, og den har da med sikkerhed et par gode opbyggelige pointer, som ungerne ikke kan få banket ind for ofte; at samhørighed, venskab, forståelse og tilgivelse er fundamentet for opdragelse og stor-kulturel fremtid.