Tag Archives: Identity Thief

Torontos komedier

Af Søren Høy, Viasat Film

Vi kan lige så godt rykke proppen af champagnen med det samme. Jeg elsker komedier. Ligger der en bunke af film foran mit tv, så graver jeg mig kvikt hen over eksperimenter og kammerspil for at finde noget, der kan få mig til at grine. Det er så befriende, kan de fleste af os nok blive enige om.

På festivaller er komedier en sjældenhed. Nærmest som om, at de degenererer de kulturelle og kunstneriske værdier. Det pudsige er, at når der en sjælden gang dukker en morsom film op på det store europæiske festivaler, så elsker de kulturradikale kritikere dem. Selv de skal jo have lov at live lidt op en sjælden gang.

I Toronto forholder det sig anderledes. Komedier er en absolut og populær del af programmet. Det hænger sammen med, at de er ufattelig populære blandt biografpublikummet. Denne sommer har for eksempel en herlig, lille sag som ’The Heat’ totalt udkonkurreret superhelte og patriotiske actionfilm. I Nordamerika laver de verdens bedste komedier, de har de sjoveste komikere og det er dem, der udvider grænserne for komediernes formåen.

Der er bud efter de sjove løjer, når der er en premiere i den canadiske filmhovedstad. Køerne rækker langt forbi de grønne Starbucks kaffe-imperialister på alle gadehjørner i byen.

Som oftest kommer instruktørerne og præsenterer filmen for derefter at stille op til spørgsmål efter filmen. Det giver en utrolig atmosfære og en oplevelse, da vi alle sammen gerne vil møde instruktøren, som ofte selv spiller med i komedierne.

Et par nedslag der forhåbentlig kan skabe sund forventning hos fans.

Jason Bateman, der med stort komisk talent kendes fra mange gode titler, blandt andre den succesfulde tv-serie ’Arrested Development’ og senest hittet ’Identity Thief’. Han debuterer som instruktør med en lille og yderst morsom film med det mest levende og vulgære sprog længe set, ’Bad Words’.

Arrested Development

Han spiller selv en 40-årig korrekturlæser, der finder et hul i regelsættet i den nationale skole-stavekonkurrence, hvorefter han drager landet rundt og smadrer alle 8-10-årige i højtprofilerede, tv-transmitterede stavedyster.

”Jeg spiller selv hovedrollen af tre årsager,” fortalte han. ”Dels er det min egen humor, så jeg kunne ikke lade andre kaste så mange gode replikker af sted, og så tænkte jeg, at jeg bedre kunne kontrollere filmen, hvis jeg ligesom både var foran og bag kameraet, klart en begynderfejl, – sidst men ikke mindst sparede jeg en del penge, da jeg ikke skulle hyre en eller anden topkomiker,” afsluttede han grinende. En sympatisk stjerne med et kommende komediehit i hænderne.

Et andet tilløbsstykke var debutfilmen fra manden bag ’Mad Men’-serien, Matthew Weiner. ”Projektet har ligget i min skuffe siden 1999, men ingen gad læse det, og jeg kunne ikke få det gennem til nogen skuespillere, fordi deres agenter ikke vidste, hvem jeg var. Efter et par sæsoner med ’Mad Men’ ville alle pludselig læse det. Vores branche er underlig,” sagde han med en fin portion selvironi efter filmen. ’You Are Here’ er titlen på en film om venskabet mellem to mænd i midtvejskrise, leveret på kanten til overspil af Owen Wilson (Midnight in Paris) og Zach Galifianakis (Tømmermænd i Vegas). Filmen virker lidt 1999-agtig, lidt træg i timing og handling, men den vinder sympatien til sidst, da det går op for os i salen, at det er meningen, at den skal være en hyldest til dengang, hvor verden var lidt mere simpel og langsom.

Komedierne løfter festivalen, og efter to timers kvalitetsgrin er vi alle langt bedre forberedte på en film om filippinske gadebørn i en jordskælvszone.

Tung humor

Af Søren Høy, Viasat Film

Der er til alt held for komediefans kommet en generation af amerikanske kvinder, der i den grad har funny bone. De er morsomme helt ind i knoglemarven, de tør udstille sig i de mest latterlige (i den grad positivt ment) situationer, som er med til at give en menneskelighed og en genkendelse i filmene. Vi er jo alle sammen lidt til grin fra tid til anden, og det er rart og bekræftende, at se det reflekteret på lærredet.

Billedresultat for The Heat
The Heat

I dagens premiere ’The Heat’ er det værd at lægge mærke til den rundkindede Melissa McCarthy, der med en helt utrolig energi og herligt frivolt sprog totalt stjæler scenen. Hun har en ukrukket fysisk humor, hvor hun nådesløst bruger sin anseelige vægt til at overmande forbrydere og mandlige bejlere.

Billedresultat for Gilmore Girls
Gilmore Girls

McCarthy kom frem i serien ’Gilmore Girls’ (2000-2007), hvor hun i mange år gav den gas i rollen som Sookie. Med en baggrund i standup-miljøet kender hun den hårde omklædningsrumstone, der præger de sjove menneskers omgangsform. Den brugte hun i sit voksengennembrud, den forrygende ’Bridesmaids’

Billedresultat for Bridesmaids’ (2011)
Bridesmaids

 

(2011), der om nogen definerede en ny komediestil leveret af en moderne kvindetype, der i den grad appellerer til publikums smag. Tidligere i år var hun oplevelsen i ’Identity Thief’, der lige som den aktuelle blev et kæmpe hit i USA.

Det er befriende at se kvinder smide om sig med sjofelheder, mens de tumler rundt i pinagtigheder.

McCarthy er i sig selv en stærk kommentar til skønhedsidealerne, når den store, overvægtige kvinde fuldstændig blæser botox- og anoreksi-banden af banen.

Les Misérables

’Les Misérables’ er en svær omgang, at komme igennem. Der er ikke en scene i filmen, som jeg tilnærmelsesværdigt kan holde ud. Dette her er en af de mest vulgære og ødelæggende versioner af det store frihedsdrama, jeg har set. Ikke at jeg nogensinde har været den store fan af filmene, der tager udgangspunkt i Victor Hugos roman fra 1862. Det hårde er, at figurerne synger alle replikker. Den slags er så fremmedgørende, at jeg ikke kan lade være med grine højlydt under filmen. Det udstiller i den grad skuespillerne, som intet kan stille op i en fjollet en ramme. Filmen er pumpet op med voldsomme bag-projektioner og masser af effekter. Det ser meget godt ud, og er godt håndværk, og dermed er der nyheder i fortolkningen af den gamle traver. Jeg havde lyst til at holde mig for ørerne, så jeg kunne nyde billederne i fred.

Identity Thief, instruktion Seth Green

En grænseoverskridende og tæer krummende komedie? Ja tak, meget gerne. Jeg er vild med den slags. Det er ikke nødvendigt med den store handling, bare der lige er kit nok til at holde skidtet sammen. Og det er der i ’Identity Thief’, hvor den stærke Jason Bateman som altid er præcis i komikkens følsomme væsen og timing – og overfor ham den brutale, originale og totalt uforfængelige Melissa McCarthy.

Hun stjæler hans identitet, det vil sige kreditkort og lignende, og ikke som i en sci-fi-film hans sjæl og ansigt. Det sjove er, at han hedder Sandy, normalt et pigenavn, og det kommer der adskillige gakkede scener ud af.

Filmen er i familie med den skønne ’Planes, Trains & Automobiles’ med Steve Martin fra 80’erne, hvor ensomhed, idealer og ansvar ligger lige under den tossede overflade. Jeg har top underholdt i et par timer, og et par af de hysteriske scener sidder stadig fast.

MGP Mission, instruktion Martin Miehe-Renard

En knægt fra Hvide Sande og en tøs fra Nørrebro hooker op. De vil til MGP i Herning. Mon de klarer den, mon de vinder, mon det hele går godt til sidst?

Det er store, små spørgsmål, der er på spil i MGP Missionen, som måske nok afslører det meste af sin handling i dels titlen og dels det pressebillede, som er trykt over alt, hvor pigen i hovedrollen som en anden bokser får løftet sin højre arm i luften af Jacob Riising.

Well, well. Mine børn var fint underholdt og grinede høfligt af alle jyde vs cph jokes, men desværre faldt fascinationen, da filmen konflikt blev løst alt for gelinde og gemacht. Den slags lurer ungerne hurtigt.

Som positivt indstillet voksen kan det undre, at stort set alle filmens to-kulturelle figurer er så arketypiske, at filmen ikke rykker synderligt ved det eksisterende billede, som jeg allerede havde af de udfordringer som en ung muslim står overfor.

Til alt held bliver man ikke dummere, af at se filmen – som jeg til tider har det med børnefilm fra USA, og den har da med sikkerhed et par gode opbyggelige pointer, som ungerne ikke kan få banket ind for ofte; at samhørighed, venskab, forståelse og tilgivelse er fundamentet for opdragelse og stor-kulturel fremtid.