Tag Archives: Hvidsten Gruppen

Danmarkshistorien i dramatisk fremstilling

Debatten om ’1864’ er stort set lige så underholdende som serien. Jeg kan dog forestille mig, at meningerne blandt politikere og andet godtfolk har den modsatte dramaturgi end de otte afsnit. Hvor serien formodentlig topper i slutningen af afsnit syv med en voldsom cliffhanger til otteren, vil debatten sikkert toppe lige rundt andet afsnit, hvor vi for alvor bliver konfronterede med nationalisme, sigøjnere og ikke mindst åndsaristokratiets og politikernes drømme om storhed på nationens vegne.

Hver gang en instruktør forsøger at dramatisere historiske begivenheder, giver det god grund til få vendt bunken af fortolkninger, forskning og folklore.

Vi ved kollektivt en masse om vores fælles historie. Det betyder selvsagt, at der findes voldsomt mange indholdseksperter.

Ud over de certificerede eksperter er vi, publikum, som oftest ret vidende om historieske emner. Det interesserer os.

Hvis man nu som instruktør vil dæmme op for akkuratessens kritik er det klart det nemmeste, at vælge et emne, der ikke lægger sig tæt op af historier, der har sit udgangspunkt i en historisk veldokumenteret begivenhed.

’Matador’, ’Krøniken’ og ’Borgen’ er nyere tids bedste eksempler på serier, hvor de politiske budskaber ligger i analysen og fortolkningen. De er inspirerede af vores fælles historie, men kan ikke klandres for at være upræcise, lemfældige eller tilfældige. Hvis de nævnte serier ellers holder sig til mærkedatoer i Danmarkshistorien, så tilgiver vi resten.

Billedresultat for Hvidsten Gruppen filmFor to år siden havde ’Hvidsten Gruppen’ premiere. Den solgte cirka 765.000 biografbilletter, og blev en af de senere års største succeser. Kritikerne kaldte fortællingen for nationalistisk og patriotisk. Andre hyldende den for ramme tidens ånd og indramme krigens gennemsyrende indvirkning på de danske familier.

I 2. Verdenskrigsfilm er enige om, hvem fjenden er. Klask et hagekors ind, og vi har en klar ide om, hvem vi skal holde med.

’1864’ bærer det nationale skurke-dilemma, at pilen peger på os selv. Det kræver selvindsigt og selvransagelse at se dramatiseringer af historien, hvor vi selv bliver stillet til ansvar.

Mit bedste bud er, at vi skal igennem en tilsvarende omgang historisk bezzerwizzer, når der til marts er premiere på ’9. april’, der handler om dagen i 1940, hvor tyskerne besatte Danmark.

Skyld, ansvar og nationalidentitet vil præge debatten hver gang, at vi dramatiserer vores lille lands store historier.

Staldtips om Tarok

Af Søren Høy, Viasat Film

Bag ’Tarok’ er holdet, der i marts 2012 havde premiere på ’Hvidsten Gruppen’. En film der trodsede alle forudsigelser og solgte cirka 760.000 biografbilletter og senere mere end 150.000 DVD’er.

I filmbranchen er der konstant snak om, hvor mange billetter vi tror, at de danske film sælger.

Uanset om det er distributører, producenter, biografejere, instruktører eller skuespillere, som jeg møder, så falder snakken på billetpotentialet. Meget få tager sig tid til at vurdere de kunstneriske dimensioner. Film er en kostbar kunstform, og der bliver kun lavet film, hvis der bliver tjent penge.

Mine vurderinger er historisk lige så flyvske som alle andres, når det handler om vurderingen af det kommercielle potentiale, men efterhånden har jeg fundet en model, som virker bedre og bedre.

Dels ser jeg naturligvis på filmens kvalitet. Det er yderst sjældent, at en film uden appel til et specifikt publikum sælger stort. Desuden er markedet en faktor. Hvilke film er ude på samme tid. Sidst men ikke mindst er der genkendeligheden i tema og stil. Vi er ikke normalt specielt eksperimenterende i vores filmvalg, og derfor er der en tendens til, at vi vælger ting, som vi kender i forvejen. Danskerne er mildt sagt kunstnerisk konservative.

Da ’Hvidsten Gruppen’ kom ud troede alle eksperter, at ’En Kongelig Affære’ nemt ville blive årets mest sete film. Flere havde dog overset, at filmen taler til en jysk ånd, der ikke findes i Storkøbenhavn.

Sammenholdet, den nationale fortælling og genkendelighed.

Efter at jeg havde set ’Hvidsten Gruppen’ vidste jeg af de årsager, at den ville banke bunden ud af markedet.

Københavnerne rystede opgivende på de kloge hoveder, da jeg fremførte prognosen.

Billedresultat for kvinden i buret18 måneder senere er jeg mere skeptisk på ’Taroks’ vegne. Dels er ’Kvinden i Buret’ for stærk for alle konkurrenter. Den film runder 800.000, inden den er færdig.

Billedresultat for Spies & Glistrup’Spies & Glistrup’ har allerede mindet os om 70’erne med cirka solgte 330.000 billetter. Desuden er ’Tarok’ ukendt og hestens meritter udenfor pensum for generationen under 40. Modsat ’Hvidsten’ der stadig ligger tæt på undervisningen i de sidste folkeskoleår. Sidst men ikke mindst har filmen haft en nærmest uforståeligt usynlig markedsføring, hvilket gør at den skal hente sit primære publikum hos pensionisterne, der husker Tarok.

Uanset filmes kvaliteter tror jeg, at ’Tarok’ får svært ved at trave endnu en sejr hjem til Stald Grasten.