Tag Archives: Find nemo

Jeg hader tegnefilm

Alt bliver animeret, tegnet og farvelagt.

Menneskerne forsvinder ud af filmene, og tilbage er der fantasifulde historier, der intet har med virkeligheden at gøre.

Af Søren Høy

Der var engang, hvor jeg med stor forventning så frem til den næste store animationsfilm. Tænk på den rørende, lille klovnefisk med en dårlig finne i ’Find Nemo’, der er blevet væk fra sin far. Eller hvad med legetøjet, der bliver levende når menneskerne ikke kigger i ’Toy Story’? De charmerende eventyrfigurer i ’Shrek’ og verdens undergang i et affaldshelvede i ’Wall-E’. Historier med mening, med galskab og med fantasifulde tolkninger af den verden, som vi lever i og deler.

Jeg begyndte at tvivle på den animerede verden, da det gik op for mig, at tv-fladen er blokket ud med billig, larmende og voldsomme serier. Drager og asiatiske maskiner, robotter og forvirrende handlinger, som intet vil sit publikum. Børnene sidder stenede og ser på det, udtryksløse uden en eneste hjernecelle aktiveres.

Ikke længe efter fik jeg nok at biografernes voldsomt manglende fantasi og evne til at bruge den nødvendige tid på at finde de gode historier. Filmbranchen er blevet utålmodige, og vil bare have filmene ud i en fart. De lukrerer så meget på, at publikum bare spiser det, de bliver serveret, at de har både nedgraderet egne ambitioner og glemt hvad det vil sige, at være barnlig, nysgerrig og legesyg. Jeg har ikke set en animationsfilm i fire-fem år, der virkelig rykker publikum emotionelt, giver dem en version af verden, som virkeligheden ikke kan – eller oprigtigt ønsker, at ændre den verden, vi lever i.

Vi skal som forbrugere passe voldsomt på, at vi ikke glemmer vores kvalitetskriterier. Det vi får lige nu, er ikke godt nok. Det mangler sjæl, pædagogik, eventyr og ikke mindst budskaber. Vi bør og skal stille de samme krav til en animationsfilm, som vi gør til en bog, til vores arbejde eller til et venskab for den sags skyld.

Der skal passes på den menneskelige dimension. Under en biografoplevelse med et barn kan man risikere, ikke at møde et eneste, ægte menneske, der kan bløde, græde og grine af noget, som ikke er planlagt. Alt fra reklamer over vignetten fra Dansk Reklamefilm med de trompettruttende damer til forfilm og spillefilm er et stort kunstigt og designet farveladecirkus, som intet har med den verden at gøre, som vi bevæger os rundt i.

Jeg er kommet til et sted, hvor jeg ikke gider se animationsfilm. De trætter mig med kunstigt højt tempo, replikker og handlinger, som ingen genkendelighed har.