Tag Archives: filmpris

Bodil – pirat eller kongelig

På lørdag uddeles Danmarks ældste og mest prestigefulde filmpris. Bodil fylder 65 år, og de cirka 40 medlemmer af Bodil Komiteen skal vælge mellem pirater i nutiden eller demokratiets fødsel i 1770.

Af Søren Høy

Der er vel reelt kun to film, der kan finde prisen for årets film, når hele den danske filmbranche mødes på lørdag, for at uddele priser til de film, der havde premiere i 2012.

De to film repræsenterer de to absolutte styrker ved dansk film lige nu. Refleksion over nutiden og genskabelse af fortiden. På hver sin måde inkarnerer de mentaliteten og ambitionen.

’Kapringen’ af Tobias Lindholm er interessant nok favorit efter sin sejr ved Robert Uddelingen for to uger siden. Dengang gav de cirka 1200 medlemmer af Det Danske Filmakademi sit mandat til filmen, der foregår på en kapret båd ud for Somalias og Kenyas kyst samtidig med at vi følger man det politiske, menneskelige og økonomiske hasardspil i et forhandlingslokale i Danmark. Filmen rammer direkte ned i en international nyhedsstrøm, et valg i Kenya og ikke mindst det paradoksale i, at det vi opfatter som en form for terror, i Somalia er en forretningsmodel for de udpinte og forarmede lokale amatør-pirater.

Overfor det samtidspolitiske og globaliserede drama står en af de flotteste danske film, der nogensinde er lavet. Det er vel kun Bille Augusts Oscar-vinder fra 1988, klassikeren ’Pelle Erobreren’, der kan konkurrere med ’En Kongelig Affære’ i visuel og scenografisk ambition. Nikolaj Arcels Oscar-kandiderende kærlighedshistorie med Dronning Caroline Mathilde og Hoflæge Struensee i front, indeholder moderne temaer som demokrati, ytringsfrihed og social mobilitet – i den grad genkendelige problematikker i nutidens verdensbillede.

Begge film har tidens varme stjerner i hovedrollerne. Hvor ’Kapringen’ med Søren Malling og Pilou Asbæk bruger ansigter, der for den brede befolkning nok er mest kendte fra DRs søndagsserier, så viser ’En Kongelig Affære’ både Danmarks absolut største stjerne, Mads Mikkelsen, og et af de største talenter, Mikkel Boe Følsgaard.

’Kapringen’ har en fordel i sin realisme og hvad man i analysens sproglige mangelfuldhed kalder ’nøgenhed’. Den er strippet for smarte visuelle detaljer og går direkte efter historien og det brutale skuespil hos Malling og Asbæk. Den slags kan de danske anmeldere godt lide. Den type film vinder priser. Argumentet er ofte, at det realistiske er det sværeste. At det der virker ægte er tættere på virkeligheden – og at man dermed som publikum bliver mere følelsesmæssigt involveret end for eksempel i et historisk drama, hvor man er oplever og beskuer til en verden, der for længst er afløst af moderne problemstillinger som pasningsgaranti og arbejdstidsregler.

Måske er de danske anmeldere lidt bange for den storhed og ambition, som det største danske kongelige kærlighedsdrama indeholder. Er den for vulgær, er den for storladen? Desuden er der den faktor, at vi jo kender livlægens historie fra litteraturen og undervisning, og derfor vil den virke som en farvelægning af vores fælles historiske kulturarv.

Apropos national historie så står der en film udenfor det fine selskab, som fortjener mere opmærksomhed, end den har fået fra de 40 københavnske filmmedarbejdere og anmeldere, der udgør Bodil Komiteen. ’Hvidsten Gruppen’ blev årets mest sete danske film med cirka 765.000 solgte billetter, men trods det er den kun at finde i kategorien for bedste kvindelige hovedrolle. Rygterne siger, at københavnerne ikke kan lide filmen, og at den primært har fat i os jyder. Måske er der noget om snakken. I alle tilfælde virker det decideret løjerligt, at der er ikke er fundet plads til så stærk film om så væsentlig en historisk begivenhed med så professionelt håndværk og solidt skuespil.