Tag Archives: Fasandræberne

Årets film 2014

2014 har desværre ikke været det store mindeværdige filmår. De første måneder tegne lovende. Siden stod det stille. Der kom knapt en dansk film, der bliver husket. De udenlandske var ikke bedre. Sommeren var den mest kedelig filmperiode i årevis. Heldigvis kom der sidst på året et par titler, som både publikum og kritikkere har taget til sig.

Mine favoritter på årets liste er opdelt efter kategorier, der tilgodeser håndværket, kunsten og ikke mindst underholdningen.

Årets blockbuster

Uden konkurrence Mikkel Nørgaards ’Fasandræberne’. 760.000 stod i kø ved lugerne, og langede rekorden på over 66 millioner kroner i entreindtægter over disken. Jeg har dyb respekt for den præstation med en film, der er modig, skræmmende og loyal overfor krimifans.

Den store overraskelse

Billedresultat for Guardians of the Galaxy 2014’Guardians of the Galaxy’ af James Gunn. Hvem havde troet, at en superheltefilm kan overraske? Normalt er det en larmende formel, der ikke gør meget andet end at underholde. ’Guardians’ var charmerende, morsom og eftertænksom.

Yndlingsfilmen

’Hende’ af Spike Jonze. Joaquin Phoenix er suveræn som den ensomme nerdy type, der lever af at skrive kærlighedsbreve for andre. Han forelsker sig i sin nye computer, der har Scarlett Johansons lækre stemme. En syret, smuk og hipster-futuristisk fabel om en verden med romantisk-kunstig intelligens.

Den kunstneriske magtdemonstration

Billedresultat for Nymphomaniac 2014’Nymphomaniac’ af Lars von Trier. 5½ times brændende vulva, en forstyrrende og dragende rejse gennem en kvindes seksualitet. Der bliver aldrig lavet en film som den.

Filmen alle bør se

Sniger-prisen går til svenske Ruben Östlunds ’Force Majeure’. En sjælden indsigt og genkendelighed kombineret med humor og ikke mindst sørgelig erkendelse vores utilstrækkelighed.

Årets film

’Boyhood’ af Richard Linklater. 12 år tog det at lave filmen, der med stor sandsynlighed kommer til at tage Oscar-statuetten for bedste film, når priserne uddeles den 22. februar 2015. Filmens skuespil er enestående. Samtlige figurer er dybt troværdige over den sjældent lange produktionsperiode, hvor de medvirkende bliver ældre med de berigelser og forbandelser, den slags medfører.

Publikum kan genkende sig selv. Både børn og forældre finder identifikation. For os der har fået børn over de seneste 12 år, rammer filmen som en præcis analyse af tidsånd og samfund.

2015 er lige om hjørnet. Jeg ønsker mig et år med gode film.

Vi elsker krimi

545.428. Så mange har på 16 dage set ’Fasandræberne’ i de danske biografer. Den hamrer derudaf i hele landet. I 130 sale stimler vi sammen for at se Carl Mørck få bank med en jernstang, blive skudt på, kørt over psykisk og ikke mindst drive alle i sit nærvær til vanvid med sin egocentriske styring af den karriere, der styrer alt i hans liv.

Tallet 545.428 er imponerende. ’Fasandræberne’ er den film, der har solgt flest billetter på premiereweekenden, og den er nu den film, der hurtigst har nået over en halv million solgte billetter.

Billedresultat for afdeling q filmJussi Adler-Olsens serie om ’Afdeling Q’ har solgt på den pæne side af 1,7 millioner eksemplarer i Danmark og over syv millioner på verdensplan, og det gør historierne til toptunet atomdopet træk-æsel for filmene. De er allerede ved premieren sikret kendskab og forventning. Publikum kender figurer og historier, og de glæder sig tydeligvis til opleve de levende billeder, selvom de ved, at der er lavet markante ændringer i forhold til bøgerne og at film kun tillader en brøkdel af de observationer, som en bog kan fordybe sig i. Men vi er ligeglade med den slags detaljer. Vi vil underholdes, og det skal være i hyper effektivt krimi-selskab med velkendte universer.

Billedresultat for Kvinden i buretSidste år i oktober kom ’Kvinden i buret’. Den nåede at runde 728.000 solgte billetter og et markant DVD-salg, og allerede inden filmens premiere var filmholdet i fuld gang med at optage ’Fasandræberne’. Den skulle ud nøjagtig et år efter den første film, så serien holdt momentum og interesse hos publikum.

For nuværende er der ikke seriøst nogen konkurrenter til Carl Mørcks drabelige løjer. Landets filmselskaber er enten ikke lykkedes med at købe de rette filmatiseringsrettigheder fra landets spændingsforfattere.

Det virker oplagt at kaste sig over Jesper Steins Nørrebro-trilogi om den hærgede cop Axel Steen, Sara Blædels udspekulerede feminine universer eller Lars Kjædegaards provins-noir.

Jussi Adler-filmatiseringerne bekræfter, at succes på lærredet ikke handler om højlitterære kvaliteter. Det handler om fascination og spænding. To meget stærke og afgørende argumenter indenfor den underholdende genre.

Den gode krimi har alle muligheder for at blive den næste samlende faktor i dansk film. Publikum prøver i alle tilfælde meget tydeligt at fortælle filmbranchen, at de er klar til mere.