Tag Archives: Cecilie

GYS!

For første gang i dansk film er der premiere på det rene, uforfalskede, isnende gys. Cecilie lægger sig tæt op af de senere års populære asiatiske gysere, der har reformeret den uhyggelige genre.

33-årige Cecilie har sin første arbejdsdag på en folkeskole. 9. klasse skal læse Hosekræmmeren. Der er dunkelt i rummet. Koldt og pulsløst bevæger kameraet sig rundt. Cecilie er urolig. Vi fornemmer, at noget er galt. Helt galt. Hun står bag en af eleverne. Pigen sidder foroverbøjet, og er drivvåd. Det drypper på gulvet. Hun har så korte ben, at hendes røde laksko ikke kan nå gulvet. Hun hvisker et eller andet uforståeligt. Uhyggen sniger sig ind. Det er isnende. Musikken bliver højere, da Cecilie går hen til pigen, og siger til hende, at hun skal sætte sig op og læse. I det samme vælter pigen tilbage. Argghhh… Hun er en zombie – hendes ansigt er opløst af vand, øjnene er røde, munden står halvt åbent, tænderne er rådne, og der kommer fråde ud af munden på hende.

En effektiv scene fra den nye danske gyser ”Cecilie”.

Gyset er bygget op, så vi ved, at der lige om lidt kommer et gys. Trods viden om det forestående, så hopper man alligevel 10 centimeter i stolen. Et kort sekund er alle muskler i kroppen helt spændte, og man borer instinktivt fingrene ned i biografstolens armlæn.

”Cecilie” er skrevet af makkerparret Rasmus Heisterberg og Nikolaj Arcel. De stod bag manuskripterne til Kongekabale og De Fortabte Sjæles Ø. Begge film arbejdede med nye genrer i dansk film, henholdsvis politisk thriller og overnaturligt eventyr med masser af effekter.

”Vi besluttede primært at skrive en gyser, fordi vi er fans af genren. Gyset er en genre, der er skræddersyet til filmmediet.

Lyd og billede i rigtig kombination er perfekt til at skræmme”, siger Rasmus Heisterberg. Nikolaj Arcel fortsætter: ”Jeg har altid interesseret mig for psykologien i gyserfilm, og ideen til ”Cecilie” kom, da jeg en dag overvejede, hvad der for alvor ville ske, hvis man sagde, at man så spøgelser. Man ville ikke bare blive ignoreret som i næsten alle gyserfilm, men snarere ende i et behandlingsforløb og deraf kom historien: En psykologisk gyser som rent faktisk tager udgangspunkt i psykiatrimiljøet”.

”Cecilie” minder om de meget populære, og ualmindeligt skræmmende, japanske gysere, der de senere år er kommet til Danmark. Det danske gys har den samme ikke-blodige stil, hvor der ikke hakkes folk i småstykker, som er moden i de amerikanske gyserfilm. Film som ”Dark Water” (2002), ”Ringu” (1998) og ”Ju-on: The

“Ringu” (1998)

Grudge” (2003) har genopfundet gyset, som ellers har lidt under manglende psykologisk finesse siden 70’erne og start-80’erne, hvor film som ”The Omen” (1976), ”Rødt Chok” (1973), ”Poltergeist” (1982) og ”Exorcisten” (1973) gav mange søvnløse nætter. Japanerne spiller på en hverdagsfrygt og genkendelighed. De gør os bange for ting, som vi kender alt for godt. Når trygheden er truet, så bliver vi for alvor angste.

”Formmæssigt har den japanske psyko-horror-bølge skabt nytænkning i udtrykket, og det fandt vi inspirerende. Formmæssigt ville vi søge tilbage til de klassiske gysere fra 70’erne, hvor man fokuserede meget mere på karakterernes konflikter og psykologi end i mange film i dag. Vi har altid synes det psykologiske gys var det bedste, mest skræmmende, derfor var genkendeligheden af et normalt dansk miljø også vigtigt. Parcelhuskvarteret, folkeskolen osv. Der er noget dybt skræmmende når ting man kender alt for godt, viser sig at være hjemsøgt”, fortæller Heisterberg.

Gyseren er ikke en genre, som dansk film har gjort forfærdelig meget ud af. Et af de bedre forsøg på at ramme et moderne gys var Carsten Myllerups ”Midsommer” (2003), som Heisterberg også skrev

”Midsommer” (2003)

manuskript til. Publikum er også blevet belemrede med ”Bag det stille ydre” (2005), ”Kat” (2001) og ”Sidste Time” (1995) – alle af Martin Schmidt.

På TV var Lars von Triers ”Riget” og serie-floppet ”De Udvalgte”, det tætteste vi kommer på danske gys.

Cecilie minder ikke om noget, som man før har set i dansk film. Den er langt mere stringent fortalt. Ikke så meget pjat og udenomssnak.

Arcel: ”Formen i ”Cecilie” er meget klassisk for genren og derfor en anelse udansk. Miljøet, den lille forstads by er noget vi naturligt hælder til, det kommer nok af, at vi synes, der er mere uhyggeligt i provinsen end i storbyen. Stilheden, de mørke skove, de øde gader. Sjovt nok har vi valgt at lade filmen udspille sig i samme by, Broby, som i ”De Fortabte Sjæles Ø”, og de to film har flere elementer tilfælles; nye tilflyttere, overnaturlige fænomener og konstante uhyggelige overraskelser”. Heisterberg overtager: ”Uhyggen består i Cecilies følelsesliv og hendes indre frygt for at være sindssyg. Uroen og utrygheden skulle være introvert, og bære sit eget stille præg på hendes blege ansigt og usikre øjne. Det er først, når personerne i filmen er bange, at publikum også bliver skræmte”.

”Cecilie” bliver sidst på sommeren fulgt op af endnu en dansk gyser; Martin Barnewitz’ debut ”Kollegiet”. Den tegner lovende, så måske behøver det danske publikum ikke længere at få mareridt japansk eller amerikansk. Der er skam uhyggeligt nok her hjemme hos os selv til, at man checker to gange, om yderdøren nu ér låst…


Yndlingsgysere:

Rasmus Heisterberg:
Rosemary’s Baby: Roman Polanski, 1968
Exorcisten: William Friedkin, 1973
The Shining: Stanley Kubrick, 1980
Nikolaj Arcel:
Rosemary’s Baby: Roman Polanski, 1968
Invasion of the Body Snatchers: Philip Kaufman, 1978
The Ring: Gore Verbinski, 2002


Cecilie

Instruktion: Hans Fabian Wullenweber
Manuskript: Rasmus Heisterberg og Nikolaj Arcel
Medvirkende: Sonja Richter, Claus Riis Østergaard, Anders W. Berthelsen
Handling: Cecilie (Richter) ser og hører ting, som ingen andre oplever. Steder der pludselig forandrer udseende og mennesker som ikke er der. Da hun en nat oplever en voldtægt, der ikke efterlader sig nogen spor, indlægges hun på psykiatrisk afdeling af sin mand Mads (Østergaard). Hun kommer i behandling hos psykiateren Hartmann (Berthelsen), og med hans hjælp opdager Cecilie en skræmmende sammenhæng mellem sin tilstand og et brutalt mord, som skete for over 30 år siden.

Cecilie har premiere over hele landet 1. juni, og bliver samme dag anmeldt i Kultur Weekend.