LA drømmen part 2

North Hollywood, Los Angeles.

Tusindvis af biler triller hverdag gennem det lille bjergpas, der binder den legendariske bydel Hollywood og den knapt så mundrette North Hollywood sammen.

Hvor Hollywood er kendt for sin walk of fame og stjernerne fra det store lærred, er North Hollywood, ellerNoHo som de lokale siger, en autentisk forstad til den excentriske showbiz-hovedstad.

Det er ikke særlig indbydende, når man står uden for den to meter høje port til Blakeslee Studios i North Hollywood, som ligger lidt gemt af vejen fra den travle trafik, der ellers præger det meste af Los Angeles.

De eneste der passere de store grønne porte er hippe og let påklædte unge mennesker, som slændrer hen til dansestudiet på hjørnet. På hjørnet sidder der en hjemløs. Som alle andre steder i verden, er de hjemløse bare en del af scenografien. Det er egentlig utroligt, når man tænker efter.

De andre naboer er øde grunde og en boligblok.

På den anden side af muren en helt anden historie.

Blakeslee Studios er hjem for Raphael Saadiq, sololist og musikproducer med en lang historie i R’n’B tilbage fra 1990erne.

De mørke gange er prydet med Grammy-priser og guldplader, og hver dør leder ind til et hightech lydstudie, hvor nogle af de største, sorte amerikanske musikere har lavet et guitarrif eller indspillet en vokal.

Hvis man er inviteret indenfor, kan kan også støde på danske Jacob Lundgaard Andersen. Han har arbejdet med Raphael siden 2011. Jacob kan dog ikke spille musik. Han kan lave film.

”Jeg mødte Raphael efter at have lavet film for ’30 Seconds to Mars’  på deres ’This is War’ turne.”  Rygterne vil vide, at det eftersigende skulle være verden længste turne nogensinde. De spillede 309 shows over to år.

”Det var en vild oplevelse, fordi bandet popularitet var stigende og koncerterne så store, samtidig med at Jared Leto er vildt karismatisk i front,” fortæller Jacob om sin misundelsesværdige oplevelse. Leto er Oscar-vinder for ’Dallas Buyers Club’, og et af de hotte navne på både musikscenen og filmlærrederne.

North Hollywood er afslappet i forhold til naboen Hollywood.

Der er lokale cafeer og restaurationer, hvor tjenerne kender deres kunder ved fornavn.

Jacob hænger tit ud ved frokoststedet Vicious Dog, der servere hotdogs i alle afskygninger.

I dagens anledning byder han på en Raw Dog. I tidens smag er den tilberedt efter principper, ingen af os helt fatter. ”Men hvis du spiser 100 gram chokolade bagefter, bliver du totalt mæt resten af dagen,” griner han.

Jacob og Saadiqs første samarbejde i 2011 førte til to musikvideoer, der gav et indblik i Saadiqs  showmanship – et billede af manden og musikeren på turne.

Filmene blev lanceret af Sony Music i USA. Siden da har de to forsat samarbejdet og Jacob har optaget timevis af intime og personlige stunder.

Hensigten er at materialet skal danne grundlag for en dokumentar om musikeren.

’Dokumentarfilm er god træning,” fortæller Jacob over den råpressede juice, som Vicious Dog serverer. ”Billedsproget, beskæringer, dramaturgi – det hele kommer til at sidde i systemet, men jeg gør mig klar til at lave fiktion. Det er drømmen.”

Det er Hollywood, der trækker, og man skal heller ikke tilbringe mere end 5 minutter i den proppede L.A-trafik før det ene mega-studie efter det andet dukker op række.

Warner, Universal og Disney.

Det er en industri, der har defineret byen. Alle restaurationerne betjenes af flotte og veltrænede mænd med et million dollar smile eller labre slanke kvinder.

De fleste labtobs på cafeerne kører manuskriptprogrammer og de flittige forfattere har gerne en eller to manuskript håndbøger ved hånden.

Den gængse snak, som i filmbranchen i København, er ofte gennemsyret af industrisnak. Det er langt fra unormalt, at overhøre en samtale der namedropper verdensstjerner, millionkontrakter og forudsigelser om hvad bliver det næste nye mega-hit.

”Det var surrealistisk og til at starte udviklede jeg også rigtige lange ører, fordi det super interessant og relevant for en fyr som mig, der forsøge at lave en karriere her.”

Men glamourøse sladder bliver også hverdag og som Jacob påpeger, så har internettet gjort fantastiske ting i udviklingen af sladder og halvsande oplysninger. ”Jeg skal gerne (over)høre den samme historie eller oplysninger fra tre til fem uvildige kilder, for at få en ide, om den muligvis er sand. Det bedste tips kommer fra venner og kollegaer du stoler på. At have et godt netværk her er meget vigtig, ikke kun for ens karriere, men også for det mentale helbred.”

Det tog også Jacob lidt tid at finde fodfeste på den Amerikanske vestkyst, men han har, efter eget udsagn, været heldig og fået love til at arbejde sammen med nogle meget succesfulde og talentfulde kunstnere.

Vi har spist den rå hund, drukket den rå juice. Jacob tager sin hat på, og smutter tilbage til det rå miljø, hvor kun de færreste får deres drøm opfyldt. Jacob arbejder stadig på sin drøm.

At lave film i Hollywood.

 

Faktaboks:

Den danske filminstruktør Jacob Lundgaard Andersen startede sin filmkarriere på European Film College i Ebeltoft, hvor han instruerede flere kortfilm. Han arbejdede et par år i den danske filmbranche, blandt andet på Thomas Vinterbergs film ’Submarino’ og den prisbelønnede ’Jagten’. Han flyttede til Los Angeles i 2011. Han var blevet optaget på filmskolen, The American Film Institute Conservatory (AFI), hvor drømmen om gennembruddet i USA startede.

I to år efter uddannelsen har han lavet musikvideoer for flere kunstnere.

Han håber, at erfaringerne fører til kontakter og måske en mulighed for at komme til at lave film i Los Angeles.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s