Journalister på film

Poul Brink er den sande hovedrolle i det politiske drama om Thule-basen og det amerikanske B-52 bombefly, der forulykkede i 1968. 20 år senere dykkede Brink uden frygt og yderligere analyse af konsekvenserne ned i sagen. Brink var journalist af den gamle skole. Fra en tid hvor der ikke var tidsregistrering og DJØFfere i ledelsen – bajere til frokost og en dedikation til arbejdet, der ikke handlede om kvalitetstid med børnene og frygten for ikke at kunne betale terminen på murermestervillaen og sommerhuset. Det var en mindre kompliceret verden. De gode mod de onde. Øst mod vest. Det var før journalistikken gik digitalt med konstante opdateringer, der kan ødelægge enhver god historie.

Journalister der optræder som detektiver i sandhedens tjeneste er godt materiale. Journalister har i den gode fiktionsversion frækheden til at sparke døre ind. Charmen og snarrådigheden til at gennemskue løgnen. De afviser magtdistancen så de kan vælte en regering og ikke mindst har de skarpheden til at skrive en historie, der bliver læst, som om det var en højoktan-krimi.

Jeg er vild med den antiautoritative enspænder, der bevæger sig i et vanvittig delta, hvor storhedsvanvid og oplysningspligt flyder sammen.

Billedresultat for Alle Præsidentens Mænd’Alle Præsidentens Mænd’ (1976) er den største af dem alle. Carl Bernstein og Bob Woodward fra The Washington Post ændrede pressehistorien, da de optrevlede Watergate-sagen ved hjælp af den mytiske kilde ’Deep Throat’.

Siden har den film været inspiration for George Clooneys ’Good Night and Good Luck’ (2005), der på overfladen handler om McCarthy’ismens kommunist-paranoia i USA i 50’ernes – men faktisk er en nutidig kommentar til George W. Bushs politik.

Yderligere en direkte afledt mesterlig film er Michael Manns ’The Insider’ (1999) med en fantastisk Al Pacino i hovedrollen som journalisten, der optrevler den magtfulde tobaksindustri.

Billedresultat for kongekabale filmI Danmark står Nikolaj Arcels ’Kongekabale’ (2004) stadig som den bedste og mest effektive thriller om en journalist, der sætter sin karriere på spil for historien. Den films styrke er, at den er inspireret af virkelige hændelser – men derfra giver den fuld gas for at skabe det ultimative drama.

Genrens problem er desværre ofte, at de bygger på sande historier og nulevende personer, og derfor har svært ved at blive helt så dramatiske, som en god film kræver.

Jeg håber, at der stadig er journalister, der tør gå hele vejen for en historie. Det giver nemlig gode film.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s