Pretty Woman fylder 25

En smuk kvinde bliver 25 år i denne her uge.

Den romantiske klassiker ’Pretty Woman’ – med en fersk Julia Roberts på 28 somre og en distingveret Richard Gere på 40 som to kærlighedssøgende i et solbeskinnet Los Angeles.

Billedresultat for pretty woman jazucci and champagne’Pretty Woman’ er en af de film, som de fleste husker. Det er ikke one-liners og vitser, der bliver refereret til, men derimod scener. ”Jeg elsker der, hvor hun ligger i skumbad og synger Prince,” sagde en af mine veninder, da vi talte om jubilæet. ”Eller den hvor hun kommer i sin røde kjole, og han giver hende en halskæde til 250.000 dollars…,” bidrog en anden veninde med.

Det er tydeligt, at det er en film, som kvinder tydeligt husker og drømmer sig hen i. Askepot-historien blandet med My Fair Lady tilsat en smule Hollywood.

Damerne elsker scenen, hvor Vivian (som Roberts hedder i filmen) går amok på Rodeo Drive, og tømmer de eksklusive butikker med Edwards guldkort ledsaget af lystige toner fra det meget populære soundtrack.

Det interessante for mig midt i kvindernes dagdrømmeri om Vivian og Edward er, at de tilsyneladende glemmer, at hun faktisk er prostitueret. At han køber hendes selskab, hendes tid og hun underkaster sig hans økonomiske magt, når hun smæsker sig i hotellets delikatesser, pynter sig med designer rober og lever det dekadente liv for en stund.

’Pretty Woman’ blev en stor succes hos publikum, og figurerer i dag som den bedst sælgende romantiske komedie i historien. Samtidig er den vel vist nogle tusind gange bare på dansk tv, så filmen har haft alle muligheder for at møde et voldsomt stort publikum i alle aldre.

En af de respektfulde beslutninger har været, at de ikke lavede en 2’er. Dengang behøvede man ikke, at vride de sidste kommercielle dråber ud af en hver succes. Rygterne vil vide, at Roberts havde for meget gang i karrieren til, at hun ville spille den lykkelige luder endnu engang.

Som tiden er gået, har den fået klassiker-status. En af forklaringerne er, at genren i grove træk ikke har fornyet sig siden. ’Pretty Woman’ introducerede en stil, figurer og en musikalitet, som til gengæld er kopieret i hobetal siden.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ville ske, hvis filmen havde premiere i dag. Den ville blive slagtet af feminister. Den ville fylde debatprogrammer om prostitution, pigers drømme og opdragelse – sugardaddy’s og samfundsnormer.

Alt det har vi glemt, når vi mindes Julia Roberts smil og Richard Geres sølvmanke.

En smuk kvinde bliver 25 år i denne her uge.

Den romantiske klassiker ’Pretty Woman’ – med en fersk Julia Roberts på 28 somre og en distingveret Richard Gere på 40 som to kærlighedssøgende i et solbeskinnet Los Angeles.

’Pretty Woman’ er en af de film, som de fleste husker. Det er ikke one-liners og vitser, der bliver refereret til, men derimod scener. ”Jeg elsker der, hvor hun ligger i skumbad og synger Prince,” sagde en af mine veninder, da vi talte om jubilæet. ”Eller den hvor hun kommer i sin røde kjole, og han giver hende en halskæde til 250.000 dollars…,” bidrog en anden veninde med.

Det er tydeligt, at det er en film, som kvinder tydeligt husker og drømmer sig hen i. Askepot-historien blandet med My Fair Lady tilsat en smule Hollywood.

Damerne elsker scenen, hvor Vivian (som Roberts hedder i filmen) går amok på Rodeo Drive, og tømmer de eksklusive butikker med Edwards guldkort ledsaget af lystige toner fra det meget populære soundtrack.

Det interessante for mig midt i kvindernes dagdrømmeri om Vivian og Edward er, at de tilsyneladende glemmer, at hun faktisk er prostitueret. At han køber hendes selskab, hendes tid og hun underkaster sig hans økonomiske magt, når hun smæsker sig i hotellets delikatesser, pynter sig med designer rober og lever det dekadente liv for en stund.

’Pretty Woman’ blev en stor succes hos publikum, og figurerer i dag som den bedst sælgende romantiske komedie i historien. Samtidig er den vel vist nogle tusind gange bare på dansk tv, så filmen har haft alle muligheder for at møde et voldsomt stort publikum i alle aldre.

En af de respektfulde beslutninger har været, at de ikke lavede en 2’er. Dengang behøvede man ikke, at vride de sidste kommercielle dråber ud af en hver succes. Rygterne vil vide, at Roberts havde for meget gang i karrieren til, at hun ville spille den lykkelige luder endnu engang.

Som tiden er gået, har den fået klassiker-status. En af forklaringerne er, at genren i grove træk ikke har fornyet sig siden. ’Pretty Woman’ introducerede en stil, figurer og en musikalitet, som til gengæld er kopieret i hobetal siden.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ville ske, hvis filmen havde premiere i dag. Den ville blive slagtet af feminister. Den ville fylde debatprogrammer om prostitution, pigers drømme og opdragelse – sugardaddy’s og samfundsnormer.

Alt det har vi glemt, når vi mindes Julia Roberts smil og Richard Geres sølvmanke.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s