De danske krigsfilm

”Aldrig mere en 9. april,” sagde Anders Justesen til mig forleden. Han er 95 år gammel, og er en af de få overlevende veteraner fra den dag i 1940, hvor de tyske tropper gik ind over den danske grænse. Dagen står som et af de åbne nationale sår, og derfor er der en vis naturlighed over, at dagen endelig får sin egen film – her 75 år efter.

Filmen ’9. April’ bliver med stor sandsynlighed en succes hos publikum. 2. Verdenskrig har stadig en tydelig placering i vores fælles historie, og diverse fiktionaliseringer trækker folk til huse. Specielt når de fremhæver vores lille nations stolte folk. Det betyder ikke, om at danskerne altid fremstilles som helte. Men vi skal kunne genkende os selv, og den nationale ånd vi er rundet af.

’9. April’ er den første tre danske krigsfilm, der kommer ud på markedet i 2015. I sen-sommeren (27. august) kommer Tobias Lindholms ’Krigen’ og til efteråret (22. oktober) detonerer Martin Zandvliets ’Under Sandet’.

Lindholm har tidligere leveret tankevækkende realisme i fængselsfilmen ’R’ og ’Kapringen’, der med sit stærke samtidspolitiske tema blev set af samtlige meningsmennesker i landet.

Zandvliet har lavet ’Applaus’ og senest ’Dirch’. Begge succesfulde dystre film om kunstens og komikkens sorte sjæl. Misbrug, ensomhed og brudte familier.

’Krigen’ er en nutidig fortælling om en soldat, der bliver fanget i en ildkamp mod Taleban i Helmand, Afghanistan. For at redde sine mænd træffer han et valg, der fører ham tilbage til Danmark, anklaget for en krigsforbrydelse.

’Under Sandet’ forgår i tiden lige efter tyskernes kapitulation i 1945, hvor en gruppe unge tyske krigsfanger med håndkraft beordres til at fjerne de over to millioner miner, tyskerne har placeret på Vestkysten.

Det er en voldsom mængde krigsfilm for et lille marked som det danske. Selvom de handler om forskellige emner og hver i sær har historier, der vrider vores selvforståelse og de livsdefinerende dilemmaer, krige udfordrer specielt soldater med.

Publikum kan derfor godt begynde at forberede sig på en biografsæson, hvor vi ser den danske krigsindsats med det historiske periskop og nutidens klarsyn.

Det er svært at forestille sig, at markedet kan kapere så meget filmkrig på trekvart-år. Annoncer, kampagner, interview og klip har en fare for vælte over hinanden – set fra publikums synspunkt. Der bliver kamp til sidste celluloid-dråbe om opmærksomhed og billetsalg.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s