Balladen om ’The Interview’

Der er muligvis en læser eller to, der har hæftet sig ved en af de største, underligste og mest kringlede filmhistorier i 2014.

Sagen om ’The Interview’.

Billedresultat for Kim Jong-unKomedien om de to journalister, der tager til Nordkorea for at lave et interview med supreme leader Kim Jong-un. Inden de tager af sted bliver de kontaktet af CIA, der beder om dem om at myrde den rundkindende diktator, da han efterhånden har fået sine pølsefingre lidt for tæt på den røde a-bombe-knap.

Spørgsmålet må have strejfet et par danskere undervejs, om nu filmen egentlig er alt balladen værd?

Selskabet bag filmen, Sony, fik hacket deres system og snart flød Internettet over med lønninger, stjernernes dæknavne i offentligheden (Tom Hanks har hidtil kaldt sig Harry Lauder) og seneste James Bond-manus. De lækkede data blev toppet op mod filmens premieredato den 25.12, da hackerne truede med voldsomme konsekvenser på ’9/11’-niveau, hvis filmen kom ud i USA’s biografer. Sony pillede den først af, men efter pres fra Barack Obama, ytringsfriheden og folkets nysgerrighed, kom den ud i cirka 300 biografer og var samtidig tilgængelig på diverse betalings-sider, hvor alle med en amerikansk konto kan se filmen.

Først var det altså et pop-kulturelt og lidt nørdet modtræk fra hackerne, der kalder sig ’Guardians of Peace’. De bekæmpede Sony med Sonys egne hemmelige oplysninger. Senere blev de storpolitik, og historien bredte sig fra en relativt lille filmkreds til en verdensnyhed. USA vs. Nordkorea er trods alt værd at følge med i.

På en kvik-juletur over Atlanten fik jeg set filmen. Jeg er i forvejen stor fan af Seth Rogen og Evan Goldberg, der har lavet filmen. Deres grænseløse komik matcher perfekt med min smag. Som eksempel deres kulturelle referencer til et uvidende og dumt Amerika, deres totale udstilling af hjernedøde Tv-personligheder og ironisering over ligegyldige pophits, der bliver blæst op til moderne lyrik. De kan som få lave komedier, der på overfladen ligner en trutmunds-selfie, men som faktisk er et nuanceret og spidende portræt af USA.

’The Interview’ er på ingen måder en hyldest af Nordkorea, der bliver mobbet for barnagtig naivitet – men det samme gør USA, hvor instruktørerne tydeligt fortæller, at hjernevasken bare kommer fra en udhulet talentløshed – repræsenteret ved Tv’s manipulative egenskaber.

’The Interview’ vil blive husket for alt andet end sine kvaliteter. Det er lidt synd, for det er faktisk en af mere opfindsomme, modige og præcise samfundskomedier i flere år.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s