DF vandt slaget om ’1864’

I historiebøgerne vandt tyskerne krigen i 1864. I DRs Tv-serie ’1864’ vandt Peter livet i kampen mod den ellers så sikre død, og den unge Claudia vandt en fortid og dermed måske en fremtid.

I virkelighedens verden – udenfor historiebøger og fiktionsramme – er Dansk Folkeparti vinderen af kampen om ’1864’.

Meget tidligt i seriens liv var værdiordfører Pia Kjærsgaard på krigsstien. Uden at kommentere hverken hendes kritikpunkter eller legitimiteten af samme, så satte hun en dagsorden. Hun var alle steder. Aviserne havde citater, Tv var hjemme i privaten og i diverse livedebatter lykkedes det Kjærsgaard at sætte en standard for den retorik, der fortsatte sideløbende med seriens nedslagtninger ved fronten i Sønderjylland.

Inden længe fulgte Søren Espersen efter. Sammen satte de sig effektivt og gennemtrængende på debatten uden tydelige modtræk fra DR, parnas eller politiske modstandere.

Instruktøren Ole Bornedal forholdt sig i starten til DFs kritik. I et interview kaldte han det ”noget sædvanligt DF-lort”. Senere i forløbet afviste Bornedal at stille op i en live-debat, der blev sendt lige efter seriens sidste afsnit. Jeg deltog selv sammen med blandt andre Søren Espersen. Bornedal ville ikke være med, da han følte sig spændt for DFs politiske-vogn. Måske forståeligt umiddelbart – men så alligevel ikke. For sagen er vel, at når har Bornedal lavet en serie, der kan skabe debat – har han så ikke en forpligtelse til at tage debatten? Kan det virkelig passe, at han kun vil tage debatter, hvor emnerne er skræddersyede efter instruktørens skabelon?

Hvis Bornedal mener, at DFs kritik er noget lort, så er det op til ham selv, at gøre det klart for seerne og DF.

Gennem debatten tegnede der sig et nyt billede. Hvis man var kritisk overfor serien, så gik man DFs erindre. Interessant og igen et eksempel på, at DF med konstant tilstedeværelse havde sat standarderne i den værdikamp, der opstod rundt om historisk fakta, seriens budget og politiske referencer.

’1864’ vil blive husket for værdikampen. På grund af debattens natur og indhold, er det tvivlsomt om Folketinget igen til bevilge et tilsvarende beløb en anden gang – og det er tvivlsomt, om nogen instruktører overhovedet vil tage mod pengene.

Jeg må komplimentere DF for en perfekt udført positionering i slaget om ’1864’, hvor populærkultur igen blev brugt som afsæt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s