Danmarkshistorien i dramatisk fremstilling

Debatten om ’1864’ er stort set lige så underholdende som serien. Jeg kan dog forestille mig, at meningerne blandt politikere og andet godtfolk har den modsatte dramaturgi end de otte afsnit. Hvor serien formodentlig topper i slutningen af afsnit syv med en voldsom cliffhanger til otteren, vil debatten sikkert toppe lige rundt andet afsnit, hvor vi for alvor bliver konfronterede med nationalisme, sigøjnere og ikke mindst åndsaristokratiets og politikernes drømme om storhed på nationens vegne.

Hver gang en instruktør forsøger at dramatisere historiske begivenheder, giver det god grund til få vendt bunken af fortolkninger, forskning og folklore.

Vi ved kollektivt en masse om vores fælles historie. Det betyder selvsagt, at der findes voldsomt mange indholdseksperter.

Ud over de certificerede eksperter er vi, publikum, som oftest ret vidende om historieske emner. Det interesserer os.

Hvis man nu som instruktør vil dæmme op for akkuratessens kritik er det klart det nemmeste, at vælge et emne, der ikke lægger sig tæt op af historier, der har sit udgangspunkt i en historisk veldokumenteret begivenhed.

’Matador’, ’Krøniken’ og ’Borgen’ er nyere tids bedste eksempler på serier, hvor de politiske budskaber ligger i analysen og fortolkningen. De er inspirerede af vores fælles historie, men kan ikke klandres for at være upræcise, lemfældige eller tilfældige. Hvis de nævnte serier ellers holder sig til mærkedatoer i Danmarkshistorien, så tilgiver vi resten.

Billedresultat for Hvidsten Gruppen filmFor to år siden havde ’Hvidsten Gruppen’ premiere. Den solgte cirka 765.000 biografbilletter, og blev en af de senere års største succeser. Kritikerne kaldte fortællingen for nationalistisk og patriotisk. Andre hyldende den for ramme tidens ånd og indramme krigens gennemsyrende indvirkning på de danske familier.

I 2. Verdenskrigsfilm er enige om, hvem fjenden er. Klask et hagekors ind, og vi har en klar ide om, hvem vi skal holde med.

’1864’ bærer det nationale skurke-dilemma, at pilen peger på os selv. Det kræver selvindsigt og selvransagelse at se dramatiseringer af historien, hvor vi selv bliver stillet til ansvar.

Mit bedste bud er, at vi skal igennem en tilsvarende omgang historisk bezzerwizzer, når der til marts er premiere på ’9. april’, der handler om dagen i 1940, hvor tyskerne besatte Danmark.

Skyld, ansvar og nationalidentitet vil præge debatten hver gang, at vi dramatiserer vores lille lands store historier.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s