Kinas lyntog til Hollywood

Den globale filmscene er under stor forandring. Kina er på få år blevet en afgørende magtfaktor. Tidligere tog vesterlændinge orientekspressen for at nå frem til østens mystik – nu hamrer der et lyntog den anden vej. Kineserne vil have amerikansk kultur, de vil se film, og de vil investere i underholdning.

En afgørende udvikling er antallet af biografer, der er vokset med 22% i 2014, og estimatet er, at Kina har lige så mange lærreder som USA i 2017.

Alene i 2014 er der åbnet 903 top moderne biografkomplekser i Kina.

I Nordamerika er der lige nu 42.000 biografsale. Hvis Kina fortsætter den nuværende udvikling, så har de 1,3 milliarder kinesere potentialet til at have 70.000 sale.

Den store maskine i udviklingen er Hollywoods shownumre.

Indtjeningen på amerikanske film steg med 32% fra 2012 til 2013, og der forventes en lignende kurve i indeværende år.

Et tydeligt eksempel fra 2014 er ’Transformers 4’, der har indspillet 300 mio. dollars i Kina – hvilket svarer til cirka en tredjedel af filmens indtjening på verdensplan. Det er første gang, at en massiv Hollywood blockbuster indtjener mere i Kina end i USA.

Det kinesiske markedet er så afgørende for Hollywood, at de er nødt til at indrette deres film efter den østlige censur og kulturelle koder. Det er efterhånden normalt, at der bliver fjernet bryster og frække ord, som ikke passer til det magtfulde organ ’China Film Group’, der både står for censur, og hvornår en film skal ud på markedet i Kina.

Udviklingen på det kinesiske marked er fuld af kompleksiteter. En ting er censur, en anden er, at 99% af indkomsten kommer fra biograferne. Der findes ikke penge i DVD, betalings-tv og andre hjemmestyrede formater. Det illegale marked styrer alt udenfor biograferne. Den slags er vi i den vestlige verden ikke begejstrede for, da vi er vant til at styre alt i hele filmens levetid. Fra den kommer ud i biograferne til den bliver solgt på loppemarkedet for en 5’er.

Internet giganten Alibaba med kinesiske Jack Ma er natten over blevet en massiv spiller på markedet. Børsintroduktionen har givet cirka 800 milliarder dollars. Et par af dem skal bruges på underholdning, og Ma har besluttet, at film er afgørende for hans forretnings udvikling.

Ingen har nogen klar fornemmelse om, hvad udviklingen kommer til at betyde for filmmarkedet. Men hvis jeg var producent, ville jeg nok tage et kvikt kursus i kinesisk. Det ser ud til at betale sig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s