De nye komediestjerner

Komedier er de film, som jeg helst vil se.

Da jeg var en lille filmnørdet knægt, fik jeg øje på de amerikanske komedier, der på en og samme tid var så overdrevent platte og ustyrligt morsomme.

Jeg så Mel Brooks’ klassiker ’Sheriffen skyder på det hele’ hver dag en hel sommer. Derefter gik jeg efter alt med Gene Wilder og hans uheldige sidekick Richard Pryor. Peter Sellars havde sin suveræne periode som den distræte og geniale Inspector Clouseau iBilledresultat for pink panter’Den Lyserøde Panter’. Steve Martin var som ung en herlig hovedrolle, hvor jeg kun opfattede hans overspil som genialt. Eddie Murphy var stor, inden der gik Woody Allen og Billy Wilder i den. Jeg fandt senere tilbage til de rene komedier sammen med Jim Carrey og Adam Sandler.

Bare jeg var ung, og kunne se dem alle for første gang igen.

Efter 8-10 år med stilstand i komedien skete der noget. En ny generation skabte på få år en ny form, en ny stil. De nye komediestjerner er lidt tykke. De har hængerøv, de har morgenhår og ligner med af alt en flok ingeniørstuderende.

Se efter navne som Seth Rogen, hans trofaste makker Jonah Hill, den charmerende Jason Segel, Paul Rudd og de bedårende kvinder Melissa McCarthy, Tina Fey og Kirsten Wiig. Glem heller ikke suveræne Steve Carell og Anna Kendrick. Og slet ikke Will Ferrell og Sarah Silverman.

Det er dem, der lige nu bestemmer stilen i de amerikanske komedier.

Publikum omfavner tydeligt de nævnte navne. I denne sommer har både aktuelleBilledresultat for neighbors’Neighbors’ og den fortjent hypede ’22 Jump Street’ udkonkurreret de etablerede navnes film. Folk vil se de nye stjerners grovkornede stil, hvor man tør tage stygt gas på konservative og religiøse amerikanske værdier og udfordre den velkendte politiske korrekthed, mens selvironien flyder tykt gennem de veltimede jokes.

Jeg forstår godt, hvis mange af de kvikt affyrede vitser flyver hen over hovedet på mange danskere, for der er masser af interne referencer til komiker-kolleger, gamle film og amerikansk popkultur. Hvis I tager udfordringen op, og undersøger de mange referencer, vil I opdage, hvor smart og eftertænksomt mange af filmene er skruet sammen.

De unge laver en både uforpligtende, drillende og samtidig perspektiverende og samfundskommenterende komediestil, der lægger sig på mindst to niveauer: Det fladpandede og det begavede. Mere kan jeg ikke ønske mig af en komedie.

Vi er midt i en ny storhedstid for amerikanske komedier.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s