Danmarkshistoriens løjerligste film

’Miraklet’ åbner i dag i ganske få biografer. Rollelisten er flot med Sonja Richter, Ulrich Thomsen og et af de gode, relativt nye ansigter Peter Plaugborg i hovedrollerne. Instruktøren hedder Simon Staho, og selvom han givetvis kan gå ubemærket ned at Strøget, så er han i filmkredse respekteret for sin kunstneriske tilgang til det kommercielle filmmedie. Hans film sælger knapt nok billetter, men som oftest rammer han temaer og portrætter, der er dybere og voldsommere end mange af hans kolleger.

Musicallen ’En dans på roser’ blev optaget for 2½ år siden i Irland. Forlist kærlighed, tristesse og religion blandet med sangens håb, magi og mirakler. Det lyder som en blanding af flere Lars von Trier-film. Og den aparte combo viste sig at give problemer. Adskillige om-klipninger senere, er filmen noget så løjerligt som en musical uden sangnumre.

Det sker, at en film bliver ændret markant i klipperummet. At en person bliver klippet ud, fordi figuren ikke fungerer i helheden. At en handlingstråd fjernes, hvis det viser sig, at den ikke passer med hovedhistorien. Eller at en scene forkortes kraftigt, hvis nu skuespillet eller teknikken ikke er præcist nok til instruktørens detaljerede blik.

Læserne skal naturligvis have yderligere baggrund for at forstå, hvorfor en musical kan ende uden sangnumre.

Når man laver en film, så er der først et skrevet manuskript. Det bliver til en filmet version, hvor scener kan ændre sig fra det skrevne manus. Nogle ting fungerer bare ikke, når man står med replikker i regnvejret på et bjerg i Irland. Med andre ord er der efter optagelserne langt til det skrevne manus, som der blev givet finansiel støtte og castet skuespillere på. Senere bliver filmen klippet – og her kan det så ske, at yderligere scener, figurer eller andet bliver fjernet. Så der kan altså være milevidt fra det skrevne manus til den færdige film.

’En dans på roser’ skiftede titel til ’Miraklet’. Efter at sangene røg ud, så fik den en mere spirituel titel med reference til det religiøse aspekt i filmen.

De medvirkende i filmen må virkelig undre sig, når de ser det færdige resultat. De spiller hen mod sang og dans, som aldrig kommer.

Spørgsmålet er, om filmen fungerer, hvis nu publikum ikke ved, at den er optaget som en musical?

Realistisk kommer stort set ingen til at se filmen, og den vil gå over i historien som en af de løjerligste danske film nogensinde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s