Punken lever! Eller er den faktisk død?

Punken er charmerende og livsbekræftende i Lukas Moodyssons ’Vi er de bedste!’. I hans film lever punken og mindet om den sminkede urbane stamme med den stramme livskode. Bobo er en drenget-udseende 13-årig pige. Hun har klippet sit hår helt kort, med den effekt at sygekassebrillerne på sin lille næsetip fremhæves til hendes store fortrydelse. Heldigvis har hun sin gode veninde fra klassen, Klara, der har lavet en lidt slatten hanekam, som hun forsøger at stive af med håndsæbe.

Moodysson var selv 13 år i 1982. ”Jeg var samme alder som pigerne i filmen 82, og ville gerne være sej, høre musikken og have det sorte tøj på,” fortalte han mig, da vi for nyligt sludrede om filmen.

Han har ikke lavet den store svenske historie om punk. Så skulle den have foregået nogle år tidligere, hvor bandet ’Ebba Grön’ under ledelse af legenden Joakim Thåström gjorde radiokanalerne usikre med anti-system titler som ’Skjut en snut’ (Skyd en betjent) og ’We’re only in it for the drugs’.

Moodyssons karakteristik af punken handler om den direkte aktion. Man synes noget, og så siger man det. ”Hvis man hader sin mor, så skriver man en sang, der hedder ’Mor, jeg hader dig’.” Punken er lyrikkens Tourette.

Jeg kommer selv fra en lille by, der ligger 12 kilometer nord for Randers. Punken kom aldrig til Spentrup. Den nåede aldrig ud på landet. Det var ovre, før vi overhovedet fattede, hvad der foregik. Når vi en sjælden gang så et billede af en punker, så grinede vi af sminken, håret og de vrede positurer. Som digteren Søren Ulrik Thomsen engang fortalte mig, så var punkerne i København en attraktion for turisterne. ”Se, der kommer en såkaldt punk-rocker,” sagde de udtalt på engelsk med jysk accent og så tog de ellers billeder. Måske er det meget sigende.

Mange af de første punkere er i dag blevet bedsteborgere. Dengang var de oprører, bz’ere og pionerer – i dag har de monopoliseret vildskaben, og trækker gerne punk-kortet hver gang, at de anklages for at være blevet småborgerlige og overenskomstansatte. I dag sidder de på aviserne, tv-kanalerne og reklamebureauerne og påkalder sig stadig ånden fra 80’erne, når det er formålstjenesteligt. Ligeledes er der i København stadig en diskussion om, hvem der var først, størst og hvem der solgte ud. Det har de fleste af dem gjort. I dag leder de efter all-inclusive ferier, Berlingoer og sikre cykelhjelme. Det er hvad, der er tilbage af p

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s