De afgørende 70’ere

De bedste amerikanske film tager et fingeraftryk af nationen. De undersøger politiske begivenheder, motiver og personer, der har haft en afgørende betydning for landets situation.

Filmskaberne beder os lægge mærke til mønstre, systemer og tendenser, hvor historien gentager sig selv. Det er som om, at filmene spørger sig selv og publikum; hvorfor er vi endt, hvor vi er?

Vi ved efterhånden, at USA er et komplekst land.

USA har militær, økonomisk og kulturel indflydelse på det meste af verden. Samtidig er der meget lidt af landets gennemsyrende liberalisme, religion og juridiske system, som ville klæde i lande med større historie og åndelighed.

Der er adskillige film, der forsøger at tage alle de nævnte forhold ind i en underholdende og perspektivrig ramme. Nutids refleksioner over perioder, hvor afgørende begivenheder skabte præcedens eller fremlagde dystopier, som USA kæmper med lige nu.

1970’erne har en signifikant betydning. For 40 år siden blev mange af filmhistoriens bedste film lavet. De film der i dag refereres til, undervises i og genskabes på en vis måde. Dengang var det samtidskommenterende opgør med film om Vietnam, den lille mand mod systemet og nedbrydelse af magtdistancen til statsapparatet. Nu gribes perioden langt mere komisk og parodierende an.

I dag er der premiere på ’American Hustle’. Det amerikanske svindelnummer. Indpakningen er morsom, vinklen er campet med pels på kraven, svaj og swing i buksen (hvis en sådan dobbeltbetydning ellers giver både modemæssig- og frisindsbetydning) og ikke mindst er der tydelige analogier til Richard Nixons skandaleramte administration fra 1969 til 1974 med Watergate (72-73) som den afgørende politiske navigator for enhver præsident i USA.

Billedresultat for American HustleSamme idelogiske og muntre setting så vi i ’Argo’. Sidste års Oscar-vinder handlede om et fupnummer af karat, hvor en flok ambassade-folk i 1979 smugles ud af Teheran forklædt som et filmhold. Parodien på politisk fiktionalisering, storytelling og spin begejstrede verden rundt. Publikum kender efterhånden spillereglerne og lader sig absolut gerne underholde med historier om magthavernes amatøristiske og improviserede tricks for at holde styr på nationens sikkerhed.

Fingeraftrykket er en unik identifikation. Samtidig er det grafisk en labyrint. Den kombination giver gode historier.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s