Balladen om Cannes-vinderen

Af Søren Høy

Det hører til sjældenhederne, at skuespillere efter en film går i flæsket på instruktøren, og anklager ham for at være en brutal bisse. Det er absolut enestående, når det handler om en Guldpalme-vinder fra Cannes. Og det gør ikke historien mindre kulørt, at filmen har dampende hede lesbiske sexscener med delikate pikanterier og positioner i de op til 10 minutter, det enkelte samleje sagtens kan sprede sig ud over i filmen. Tro mig. 10 minutters dansende bryster og vaginal synkronisitet i nærbilleder virker intimiderende lang tid på et 200 kvadratmeter lærred.

Instruktøren af ’Adèles Liv – Kapitel 1 & 2’, franske Abdellatif Kechiche, så overordentlig lykkelig ud, da han sammen med sine to smukke hovedroller Adèle Exarchopoulos og Léa Seydoux stod på podiet i Cannes i maj måned. De havde lavet festivalens bedste og mest besnærende film. De havde efterladt journalister og branchefolk med røde knopper på halsen og med et stort dominerende spørgsmål rumsterende: Gjorde de det rigtigt? Det ser unægtelig sådan ud.

Kort efter premieren rasede forfatteren af tegneserien, som filmen er inspireret af. Julie Maroh mente, at intimiteten var blevet til porno og at det var useriøst og urealistisk, at de to roller bliver spillet af tydeligt heteroseksuelle kvinder og instrueret af en mand, der ikke forstår sig på lesbiske følelser.

Historien bliver ikke dårligere af, at de to hovedroller har anklaget instruktøren for at være en torturende diktator. Han optog eftersigende cirka 750 timers materiale og pinte hver en dråbe ud af sine skuespillere. Det tog 10 dage at indspille en sexscene, hvor kvinderne følte sig ydmygede og prostituerede. Han beordrede dem til at slå hinanden gentagne gange under et skænderi, og han totalt manglede respekt for dem. ”Vi vil aldrig arbejde med ham igen”, fortalte de magasinet ’Daily Beast’.

Kechiche skød tilbage ved at kalde dem forkælede med en forkert opdragelse. Desuden truede han med at kalde filmen tilbage fra alle markeder, fordi de havde ødelagt publikums oplevelse af filmen med deres udlevering af hans kunstneriske proces. ”Jeg vil lige minde om, at de er de to samme skuespillere, der græd i mine arme i Cannes og takkede mig for at få muligheden for at være med i filmen,” sagde han til The Guardian i den periode, hvor han sågar overvejede at lægge sag mod dem.

Det koster at lave stor kunst. Ingen af de involverede i denne sag ser ud til at have formatet til at indse det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s