Rum-revolution i 3D

Af Søren Høy

’Gravity’ er årets bedste film. Og hvorfor er den så det?

Det er den fordi, at den både teknisk og historiemæssigt er dybt betagende.

Instruktøren Alfonso Cuarón, hans mesterlige fotograf Emmanuel Lubezki og ikke mindst special effects designer Tim Webber, har skabt det umulige; nemlig at konstruere en filmoptagelse, hvor begge skuespillere i stort set alle scener er i vægtløs tilstand.

Teknisk er filmen en revolution. Aldrig før har 3D-mediet tilført en film samme mulighed. Her er vi inde bag hjelmen og dragten sammen med Bullock i hendes tumultariske rum-mareridt, hvor publikum konstant overraskes og udfordres. Både handlingsmæssigt og eksistentialistisk. Hvad tror man på, når man ser Jorden fra rummet?

Lubezkis overlegne brug af farver, dybdeskarphed og kamerabevægelser udmanøvrerede alle tidligere bud indenfor kvalitetsfilmens brug af 3D. Han beviser, at formatet kan andet end effektmageri – der gemmer sig nye billedoplevelser, som tilfører fortællingen dybe lag.

I 3D bliver filmene større end livet, og netop det er i høj grad, hvad film handler om. At kunne vise en verden, som vi ellers aldrig vil kunne få at se.

en spirituel, enkel historie med dybder og fortolkningsmuligheder.

teknisk revolution, en spirituel, enkel historie med dybder og fortolkningsmuligheder.

Andre instruktører har brugt teknikken til at udvide filmens historie, skuespil og ikke kun styrket oplevelsespotentialet. Bedste eksempel er Martin Scorsese med ’Hugo’. Scorsese er normalt til gangstere og brutalitet, men denne gang ramte han eventyret og magien.

Scorseses overlegne brug af farver, dybdeskarphed og kamerabevægelser udmanøvrerede alle tidligere bud indenfor kvalitetsfilmens brug af 3D. Han beviste, at formatet kan andet end effektmageri – der gemmer sig nye billedoplevelser, som tilfører fortællingen flere lag.

Den tyske mesterinstruktør Wim Wenders gik nye veje, da han forrige år lavede dansedokumentaren ’Pina’ om en legendarisk tysk performancekunstner. Hun reformerede dansen, og Wenders gjorde det samme for dokumentarfilmen med sit eksperiment, som ramte en målgruppe, der normalt bevæger sig langt væk fra multiplex-biografernes popcorn-skyer. De modne biografgængere tog letvægtsbrillerne på, og blev udsat for ro, refleksion og dans. Pludselig kunne det segment ikke påberåbe sig, at 3D kun er for de unge.

I 3D bliver filmene større end livet, og netop det er i høj grad, hvad film handler om. At kunne vise en verden, som vi ellers aldrig vil kunne få at se.

Det samme gjald Ang Lees Oscar-vinder ’Life of Pi’. Filmens centrale handling foregår på en redningsbåd, hvor en ung inder er havnet sammen med en bengalsk tiger.

Det giver muligheden for at lege med virkeligheder og naturens overraskende, spirituelle og lunefulde væsen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s