Blockbuster sommer

Af Søren Høy, Viasat Film

Sommeren har de senere år været den absolutte højsæson for de store amerikanske blockbustere. De største satsninger, de vildeste historier med gigantiske budgetter. Det er en interessant udvikling, at filmstudierne lægger filmene så tæt, at der hver uge er et spektakulært actionbrag.

I denne sommer kommer titler som Superman-rebooten ’Man of Steel’, ’After Earth’ med Will Smith, Johnny Depps western ’The Lone Ranger’ samt ikke mindst Brad Pitts zombie holocaust ’World War Z’ og endnu et kapitel i den udvandende serie om ulvemanden ’Wolverine: Immortal’. For slet ikke at tale om animationsfilmene ’Despicable Me 2’ og ’Monsters University’.

Alle film med et betragteligt publikumspotentiale, der tilbyder en nemt fordøjelig omgang brain candy, der passer perfekt til en lun sommeraften.

Det tætte program kan mærkes i de danske biografer, hvor filmene får premiere på stort set samme tidspunkt, som de gør i USA. Det er der mange fordele ved for filmselskaberne, da de dermed kan udrulle globale kampagner for filmene.

Vi kommer til at se en sommer, hvor vi bliver bombarderet med avisannoncer, reklamer i gadebilledet og diverse smarte digitale kampagner, for det er fra midten af juni og seks uger frem, at alle de nævnte titler bliver fyret af.

Studierne investerer gerne op mod 200-300 millioner dollars i denne type film, og forventningen er, at de henter op mod en milliard dollars hjem ved billedlugerne.

De store film bliver kaldt ’tentpole films’. Teltpæle der skal holde taget over filmstudierne – underforstået, at det er de film, der finansielt skal holde forretningen kørende.

Spørgsmålet er, om filmene kannibaliserer hinanden.

Gider publikum se så mange film?

Det vil vise sig. Der bliver i alle tilfælde nok at vælge imellem.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s