Har Shyamalan mistet evnen?

Har Shyamalan mistet evnen?

Af Søren Høy, Viasat Film

M. Night Shyamalan. Den 42-årig filminstruktør er født i hinduistiske Indien, opvokset i overklasse Philadelphia med en hverdag på en streng katolsk skole. De tre komponenter forklarer Shyamalans foretrukne filmiske temaer, der cirkler om det uforklarlige spænd mellem religion og økologisk spiritualitet samt en konstant tilbagevenden til barnets opgør med voksenlivets etablerede autoriteter.

Han fik et monster-gennembrud i 1999 med ’Den 6. Sans’, der indspillede cirka fire milliarder kroner på verdensplan. Filmen gav han prædikatet som den nye Spielberg af filmfreaks og den nye Hitchcock af kritikkerne, der langt om længe kunne opleve en ny, stærk visuel fortæller med evne til at twiste sin historie, så han på hypnotisk vis fik selv det mest umulige plot til at give mening.

Fascinationen holdt ikke længe, og i dag kan man med en vis ret hævde, at Shyamalan er en one trick pony. ’Den 6. Sans’ var filmen. Hans eneste film. Siden da har han gang på gang skuffet med storladne, pointesvage og decideret kedelige og prætentiøse film. ’The Village’, ’The Lady in the Water’, ’The Happening’ og nu ’After Earth’. Listen af kunstneriske og kommercielle skuffelser er efterhånden lang. Ind mellem de mislykkede film kiler ’Unbreakable’ og ’Signs’ sig ind. Begge film der med et vist held forsøger at forklare det overnaturlige og forestillinger om guddommelig indgriben.

På mirakuløs vis har Shyamalan formået at caste megastjener til sine film gennem årerne. Han er ret vild med udtryksløse mænd, der tavst observerer en verden, de ikke forstår. De opfører sig lidt som jeg gør, når jeg ser hans film. Dybt mystificeret over hvad han vil med historierne. Han er stadig ung, så der er vel håb for, at han kan genfinde magien og fascinationen i sine film.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s