Americas sweethearts going to hell

Fire af USA’s mest nuttede teenage-stjerner tager den store forårsudflugt med stoffer, sex og skarpladte automatvåben i Harmony Korines ”Spring Break”.

AF SØREN HØY

”Hvordan har du det med, at have pool-sex med to af USA’s teenage-idoler,” spurgte min norske kollega James Franco umiddelbart efter, at filmen ”Spring Breakers” havde haft sin kontroversielt hypede premiere i Venedig. ”Meget godt, faktisk utrolig godt,” grinede den tilbagelænede stjerne med et glimt i øjet.

Dansende bryster

Filmens første billeder ligner enhver teenagers vådeste og vildeste drøm. Man ser slow motion billeder fra Miami Beach, hvor lækre unge mennesker fyrer den for vildt af. Pigerne smider toppen, og får sprøjtet dåsebajer ud over de dansende bryster. Der zoomes ind på de slanke, brune ben, og kameraet dvæler ved hemmelighederne bag de neonfarvede, tætsiddende minitrusser. Drengene er pumpede, dansende og over-gejlede mens de ser pigerne ligge i sandet og kysse hinanden, alt mens der bælles vodka fra en slange med tragt på toppen. Scenen er sat. Provokatøren Harmony Korine er taget direkte ind i enhver forældres mareridt og sikkert mange teenagers drøm.

Maimi kalder

Fire college-piger er ved at gå til over, at de ikke har pengene til at tage til Miami. De vil have mænd, sprut og kokain. Rækkefølgen er tydeligvis ligegyldig. Til lyden af tung techno røver de den lokale diner bevæbnet med en vandpistol og en gummihammer, de stjæler en bil – og så går turen til stranden, hvor der skal køres topløs på scooter og danses tæt med de tatoverede, coole fyre.

Pigerne spilles af et firekløver af pinups, som normalt gør sig i polerede tv-serier. Selena Gomez (High School Musical), Vanessa Hudgens (Glee) og Ashley Benson (Pretty Little Liars) samt den måske knapt så kendte Rachel Korine, der er instruktørens kone. Kort efter ankomsten møder de narko-baronen Alien (Franco), og historien eksploderer i sex, stoffer og gangster-opgør akkompagneret af toner fra Britney Spears og Beyonce.

”Spring Breakers” er en ny, vovet generationsfilm, som trods en egentlig tydelige pointe uden den mindste skygge af tvivl vil hamre direkte ind i sin målgruppe.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s